+Artikel 5
---+Artikel 5 1.
---+Artikel 5 2.
---+Artikel 5 3.
|
Artikel 5
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 5 1.
|
Kommissionen og medlemsstaterne styrker de forskellige led i værdikæden for strategiske råstoffer gennem de foranstaltninger, der er fastsat i dette kapitel, med henblik på at:
a)
sikre, at Unionens kapacitet senest i 2030 er steget betydeligt for hvert strategisk råstof, således at Unionens samlede kapacitet nærmer sig eller når følgende benchmarks:
i)
Unionens udvindingskapacitet kan udvinde de malme, mineraler eller koncentrater, der er nødvendige for at producere mindst 10 % af Unionens årlige forbrug af strategiske råstoffer, i det omfang det er muligt i lyset af Unionens reserver
ii)
Unionens forarbejdningskapacitet, herunder for alle mellemstadier i forarbejdningen, kan producere mindst 40 % af Unionens årlige forbrug af strategiske råstoffer
iii)
Unionens genanvendelseskapacitet, herunder for alle mellemstadier i genanvendelsen, kan producere mindst 25 % af Unionens årlige forbrug af strategiske råstoffer og kan genanvende betydeligt stigende mængder af hvert strategisk råstof fra affald
b)
diversificere Unionens import af strategiske råstoffer med henblik på at sikre, at Unionens årlige forbrug af hvert strategisk råstof på et hvilket som helst relevant forarbejdningstrin senest i 2030 kan bero på import fra flere tredjelande eller fra oversøiske lande eller territorier (OLT'er), og at intet tredjeland tegner sig for mere end 65 % af Unionens årlige forbrug af et sådant strategisk råstof.
|
|
Artikel 5 2.
|
Kommissionen og medlemsstaterne gør en indsats for at tilskynde til teknologiske fremskridt og ressourceeffektivitet med henblik på at dæmpe den forventede stigning i Unionens forbrug af kritiske råstoffer, så den bliver under den referencefremskrivning, der er omhandlet i artikel 44, stk. 1, ved hjælp af de relevante foranstaltninger, der er fastsat i denne afdeling og i kapitel 5, afdeling 1.
|
|
Artikel 5 3.
|
Senest den 1. januar 2027 vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38 for at supplere denne forordning ved at fastsætte benchmarks for Unionens genanvendelseskapacitet udtrykt som en andel af de strategiske råstoffer, der er tilgængelige i relevante affaldsstrømme. De delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til første afsnit, skal angive de affaldsstrømme og strategiske råstoffer, for hvilke der foreligger tilstrækkelige oplysninger om de relevante affaldsmængder og deres indhold af strategiske råstoffer på baggrund af rapporteringskravene i forordning (EU) 2023/1542, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF (
1
), direktiv 2008/98/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU (
2
) til at gøre det muligt at anslå Unionens genanvendelseskapacitet som en andel af de strategiske råstoffer, der er indeholdt i de relevante affaldsstrømme. De delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til første afsnit, skal fastsætte et benchmark for Unionens genanvendelseskapacitet baseret på genanvendelseskapaciteten for hvert strategisk råstof i de relevante affaldsstrømme, der er identificeret i henhold til andet afsnit. Kommissionen fastsætter det i tredje afsnit omhandlede benchmark for genanvendelseskapacitet på grundlag af følgende elementer:
a)
Unionens nuværende genanvendelseskapacitet udtrykt som en andel af de strategiske råstoffer, der er tilgængelige i relevante affaldsstrømme
b)
i hvilket omfang strategiske råstoffer fra de pågældende affaldsstrømme kan nyttiggøres, under hensyntagen til den teknologiske og økonomiske gennemførlighed
c)
mål, der er fastsat i andre EU-retsakter, og som er relevante for nyttiggørelsen af strategiske råstoffer fra affald.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38 med henblik på at ændre denne forordning ved at ajourføre de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til dette stykkes første afsnit, hvis der som følge af den i artikel 48, stk. 2, omhandlede vurdering fremkommer oplysninger om de relevante affaldsmængder og indhold af strategiske råstoffer i yderligere affaldsstrømme.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|