+Artikel 9
---+Artikel 9 1.
---+Artikel 9 2.
---+Artikel 9 3.
---+Artikel 9 4.
---+Artikel 9 5.
---+Artikel 9 6.
---+Artikel 9 7.
---+Artikel 9 8.
---+Artikel 9 9.
|
Artikel 9
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 9 1.
|
Senest den 24. februar 2025 opretter eller udpeger medlemsstaterne én eller flere myndigheder som centrale kontaktpunkter. Hvis en medlemsstat opretter eller udpeger mere end ét sådant kontaktpunkt, sikrer den, at der kun er ét sådant centralt kontaktpunkt pr. relevant administrativt niveau og trin i værdikæden for kritiske råstoffer.
|
|
Artikel 9 2.
|
Hvis en medlemsstat opretter eller udpeger mere end ét kontaktpunkt i henhold til denne artikels stk. 1, stiller den et enkelt, tilgængeligt websted til rådighed, hvor alle centrale kontaktpunkter, herunder deres adresse og elektroniske kommunikationsmidler, er klart opført og kategoriseret efter det relevante administrative niveau og trinnet i værdikæden for kritiske råstoffer. Webstedet kan også indeholde indhold, der stilles til rådighed i henhold til artikel 18.
|
|
Artikel 9 3.
|
De centrale kontaktpunkter, der er oprettet eller udpeget i henhold til denne artikels stk. 1 (centrale kontaktpunkter), er ansvarlige for at lette og koordinere processen for udstedelse af tilladelse for projekter vedrørende kritiske råstoffer og give oplysninger om de elementer, der er omhandlet i artikel 18, herunder oplysninger om, hvornår en ansøgning anses for at være fuldstændig i overensstemmelse med artikel 11, stk. 6. De koordinerer og letter forelæggelsen af alle relevante dokumenter og oplysninger.
|
|
Artikel 9 4.
|
Det pågældende centrale kontaktpunkt skal være projektiværksætterens eneste kontaktpunkt og bistå projektiværksætteren med at forstå ethvert administrativt spørgsmål, der er relevant for processen for udstedelse af tilladelse.
|
|
Artikel 9 5.
|
Projektiværksættere af projekter vedrørende kritiske råstoffer skal have mulighed for at kontakte den relevante administrative enhed i det centrale kontaktpunkt, der er ansvarlig for de opgaver, som er fastsat i denne artikel. Hvis den relevante administrative enhed ændres, skal den fortsætte med at opfylde sine forpligtelser i henhold til dette stykke, indtil projektiværksætteren er blevet underrettet om den pågældende ændring.
|
|
Artikel 9 6.
|
Projektiværksættere skal gives mulighed for at forelægge alle dokumenter, der er relevante for processen for udstedelse af tilladelse, i elektronisk form.
|
|
Artikel 9 7.
|
Medlemsstaterne sikrer, at der tages hensyn til alle undersøgelser, der er gennemført, eller tilladelser eller godkendelser, der er udstedt, for et givet projekt vedrørende kritiske råstoffer, og at der ikke pålægges dobbeltarbejde med hensyn til undersøgelser, tilladelser eller godkendelser, medmindre andet kræves i henhold til EU-retten eller national ret.
|
|
Artikel 9 8.
|
Medlemsstaterne sikrer, at ansøgerne har let adgang til oplysninger om og procedurer for bilæggelse af tvister vedrørende processen for udstedelse af tilladelser vedrørende kritiske råstoffer, herunder alternative tvistbilæggelsesmekanismer, hvor det er relevant.
|
|
Artikel 9 9.
|
Medlemsstaterne sikrer, at de centrale kontaktpunkter råder over et tilstrækkeligt antal kvalificerede medarbejdere og tilstrækkelige finansielle, tekniske og teknologiske ressourcer, der er nødvendige med henblik på en virkningsfuld udførelse af deres opgaver i henhold til denne forordning.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|