Artikel 11

For strategiske projekter i Unionen må processen for udstedelse af tilladelse ikke overstige:

Uanset stk. 1, for strategiske projekter i Unionen, der var genstand for processen for udstedelse af tilladelse, før de blev anerkendt som strategiske projekter, og for forlængelser af eksisterende projekter, der allerede havde fået udstedt en tilladelse, må varigheden af processen for udstedelse af tilladelse, efter at projektet er anerkendt som et strategisk projektikke overstige:

Hvis der kræves en miljøkonsekvensvurdering i henhold til direktiv 2011/92/EU, medtages det trin i vurderingen, der er omhandlet i nævnte direktivs artikel 1, stk. 2, litra g), nr. i), ikke i varigheden af processen for udstedelse af tilladelse som omhandlet i nærværendes artikels stk. 1 og 2.

I ekstraordinære tilfælde, hvor det strategiske projekts art, kompleksitet, placering eller dimensioner gør dette påkrævet, kan medlemsstaterne før deres udløb og fra sag til sag forlænge de frister, der er omhandlet i:

Uanset artikel 4, stk. 6, i direktiv 2011/92/EU skal afgørelsen af, om det strategiske projekt skal underkastes en vurdering i overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 5-10 træffes senest 30 dage efter den dato, hvor udvikleren har forelagt alle de oplysninger, der kræves i henhold til nævnte direktivs artikel 4, stk. 4.

Senest 45 dage efter modtagelsen af en ansøgning om udstedelse af tilladelse vedrørende et strategisk projekt anerkender det pågældende centrale kontaktpunkt, at ansøgningen er fuldstændig, eller anmoder, hvis projektiværksætteren ikke har indsendt alle de oplysninger, der er nødvendige for at behandle ansøgningen, projektiværksætteren om uden unødig forsinkelse at indsende en fuldstændig ansøgning med angivelse af, hvilke oplysninger der mangler. Hvis den indsendte ansøgning anses for at være ufuldstændig for anden gang, må det pågældende centrale kontaktpunkt ikke anmode om oplysninger på områder, der ikke er omfattet af den første anmodning om yderligere oplysninger, og må kun anmode om yderligere dokumentation for at supplere de identificerede manglende oplysninger.

Senest en måned fra datoen for anerkendelsen, jf. denne artikels stk. 6, udarbejder det pågældende centrale kontaktpunkt i tæt samarbejde med projektiværksætteren og andre berørte kompetente myndigheder en detaljeret tidsplan for processen for udstedelse af tilladelse. Planen offentliggøres af projektiværksætteren på det websted, der er omhandlet i artikel 8, stk. 5. Det pågældende centrale kontaktpunkt ajourfører tidsplanen i tilfælde af, at der er væsentlige ændringer, der potentielt kan påvirke tidspunktet for den samlede afgørelse.

Det pågældende centrale kontaktpunkt underretter projektiværksætteren, når den miljøkonsekvensvurderingsrapport, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2011/92/EU, skal foreligge, under hensyntagen til tilrettelæggelsen af processen for udstedelse af tilladelse i den berørte medlemsstat og behovet for at give tilstrækkelig tid til at vurdere rapporten. Perioden mellem fristen for forelæggelsen af miljøkonsekvensvurderingsrapporten og den faktiske forelæggelse af denne rapport medregnes ikke i varigheden af processen for udstedelse af tilladelse, jf. nærværende artikels stk. 1 og 2.

Hvis høringen i henhold til artikel 1, stk. 2, litra g), nr. ii), i direktiv 2011/92/EU medfører et behov for at supplere miljøkonsekvensvurderingsrapporten med yderligere oplysninger, kan det pågældende centrale kontaktpunkt give projektiværksætteren mulighed for at fremlægge yderligere oplysninger. I så fald underretter det pågældende centrale kontaktpunkt projektiværksætteren, når de supplerende oplysninger skal foreligge, hvilket ikke må være senere end 30 dage efter underretningen. Perioden mellem fristen for forelæggelse af de yderligere oplysninger og forelæggelsen af disse oplysninger medregnes ikke i varigheden af processen for udstedelse af tilladelse, jf. nærværende artikels stk. 1 og 2.

De i denne artikel fastsatte frister berører ikke de forpligtelser, der følger af EU-retten og international ret, og heller ikke de administrative appelprocedurer og retslige efterprøvelsesmuligheder ved domstolene.