+Artikel 20
---+Artikel 20 1.
---+Artikel 20 2.
---+Artikel 20 3.
---+Artikel 20 4.
---+Artikel 20 5.

Artikel 20

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 20 1.
Kommissionen overvåger forsyningsrisiciene i forbindelse med kritiske råstoffer, navnlig dem, der risikerer at forvride konkurrencen eller fragmentere det indre marked.

Denne overvågning skal mindst omfatte udviklingen med hensyn til følgende parametre:

a) 

handelsstrømmene mellem Unionen og tredjelande og i det indre marked

b) 

udbud og efterspørgsel

c) 

koncentrationen af udbuddet

d) 

Unionens og den globale produktion og produktionskapacitet i forskellige led i værdikæden for råstoffer

e) 

prisvolatilitet

f) 

flaskehalse i alle faser af Unionens produktion og flaskehalse med hensyn til godkendelse af strategiske projekter i Unionen

g) 

potentielle hindringer for handel med kritiske råstoffer eller varer, hvori kritiske råstoffer anvendes som input, på det indre marked.

Artikel 20 2.

De nationale myndigheder, som deltager i den stående undergruppe, der er omhandlet i artikel 36, stk. 8, litra e), støtter Kommissionen i den overvågning, der er omhandlet i stk. 1, ved:

a) 

at udveksle relevante oplysninger, de har til rådighed, om udviklingen med hensyn til de parametre, der er anført i nærværende artikels stk. 1, med undtagelse af dennes litra e), herunder de oplysninger, der er omhandlet i artikel 21

b) 

i samarbejde med Kommissionen og de øvrige deltagende myndigheder at indsamle oplysninger om udviklingen med hensyn til de parametre, der er anført i nærværende artikels stk. 1, herunder de oplysninger, der er omhandlet i artikel 21

c) 

at foretage en analyse af forsyningsrisiciene for kritiske råstoffer i lyset af udviklingen med hensyn til de parametre, der er anført i stk. 1.

d) 

straks at underrette Kommissionen, hvis medlemsstaten bliver opmærksom på en risiko for en alvorlig forsyningsafbrydelse i relation til kritiske råstoffer.

Artikel 20 3.
Kommissionen sikrer i samarbejde med de nationale myndigheder, som deltager i den stående undergruppe, der er omhandlet i artikel 36, stk. 8, litra e), at der mindst hvert tredje år, eller hvis der som følge af den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede overvågning påvises en betydelig forøget forsyningsrisiko, udføres en stresstest for hvert strategisk råstofs forsyningskæde. Til dette formål koordinerer og opdeler den stående undergruppe, der er omhandlet i artikel 36, stk. 8, litra e), de forskellige deltagende myndigheders gennemførelse af en stresstest for de forskellige strategiske råstoffer.

De i første afsnit omhandlede stresstest skal bestå af en vurdering af sårbarheden af Unionens forsyningskæde for råstoffer over for forsyningsafbrydelser for de relevante strategiske råstoffers vedkommende ved at anslå virkningen af forskellige scenarier, der kan forårsage sådanne forsyningsafbrydelser, og deres potentielle følgevirkninger, idet der som minimum tages hensyn til følgende elementer:

a) 

hvor det pågældende strategiske råstof udvindes, forarbejdes eller genanvendes

b) 

de økonomiske operatørers kapacitet i hele værdikæden for råstoffer samt markedsstrukturen

c) 

faktorer, der kan påvirke udbuddet, herunder, men ikke begrænset til, den geopolitiske situation, logistik, energiforsyning, arbejdsstyrke eller naturkatastrofer

d) 

tilgængeligheden og evnen til hurtigt at diversificere forsyningskilder, erstatte materialer eller afbøde efterspørgslen

e) 

brugerne af det relevante strategiske råstof i hele værdikæden for råstoffer og deres andel af efterspørgslen, idet der lægges særlig vægt på fremstilling af teknologier, der er relevant for den grønne og den digitale omstilling samt forsvars- og rumfartsapplikationer

f) 

potentielle hindringer for grænseoverskridende handel med relevante strategiske råstoffer eller varer, hvori strategiske råstoffer anvendes som input, på det indre marked.

Artikel 20 4.

På et websted med fri adgang offentliggør Kommissionen og ajourfører efterfølgende regelmæssigt en overvågningsoversigt, der indeholder:

a) 

aggregerede oplysninger om udviklingen med hensyn til de parametre, der er omhandlet i stk. 1

b) 

en aggregeret beskrivelse af beregningen af forsyningsrisikoen for kritiske råstoffer i lyset af de oplysninger, der er omhandlet i nærværende stykkes litra a)

c) 

hvor det er relevant, generelle forslag til egnede afbødningsstrategier for at mindske forsyningsrisikoen, medmindre det bringer beskyttelsen af handels- eller forretningshemmeligheder eller andre følsomme, fortrolige eller klassificerede oplysninger i fare at gøre disse generelle forslag offentligt tilgængelige.

Artikel 20 5.
Kommissionen analyserer de oplysninger, der er indsamlet i henhold til denne artikels stk. 1, 2 og 3. Finder Kommissionen på grundlag af analysen klare tegn på en risiko for forsyningsafbrydelse, som kan forventes at forvride konkurrencen eller fragmentere det indre marked, advarer Kommissionen medlemsstaterne, udvalget og Unionens forvaltningsorganer om kriseovervågnings- eller krisestyringsmekanismer, hvis anvendelsesområde omfatter relevante strategiske eller kritiske råstoffer. Hvor det er relevant, vurderer Kommissionen også, om denne risiko kræver en ajourføring af listen over strategiske råstoffer i henhold til artikel 3, stk. 3.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav