+Artikel 29
---+Artikel 29 1.
---+Artikel 29 2.
---+Artikel 29 3.
---+Artikel 29 4.
---+Artikel 29 5.
---+Artikel 29 6.
---+Artikel 29 7.
|
Artikel 29
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 29 1.
|
Senest den 24. maj 2027 eller to år efter ikrafttrædelsen af den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 2, alt efter hvilken dato der er den seneste, skal enhver fysisk eller juridisk person, der omsætter produkter som omhandlet i artikel 28, stk. 1, som indeholder et eller flere af de permanente magneter, der er omhandlet i artikel 28, stk. 1, litra b), nr. i), ii) og iii), og for hvilke den samlede vægt af alle sådanne permanente magneter overstiger 0,2 kg, på et websted med fri adgang offentliggøre den andel af neodym, dysprosium, praseodym, terbium, bor, samarium, nikkel og kobolt, der er nyttiggjort fra affald efter forbrugerleddet, i de permanente magneter, der indgår i produktet.
|
|
Artikel 29 2.
|
Senest den 24. maj 2026 vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 38 for at supplere denne forordning ved at fastsætte regler for beregning og verifikation af andelen af neodym, dysprosium, praseodym, terbium, bor, samarium, nikkel og kobolt, der er nyttiggjort fra affald efter forbrugsleddet, i de permanente magneter, der indgår i de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede produkter. I beregnings- og verifikationsreglerne angives den gældende overensstemmelsesvurderingsprocedure blandt modulerne i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 768/2008/EF (
10
) med de nødvendige tilpasninger alt efter de pågældende produkter. Ved fastlæggelsen af den gældende overensstemmelsesvurderingsprocedure tager Kommissionen følgende kriterier i betragtning:
a)
hvorvidt det pågældende modul er relevant for produkttypen og står i et rimeligt forhold til den almene interesse, der forfølges
b)
arten af de risici, der er forbundet med produktet, og i hvor høj grad overensstemmelsesvurderingen svarer til risikotypen og -graden
c)
hvor inddragelse af tredjepart er obligatorisk, nødvendigheden af, at fabrikanten skal kunne vælge mellem kvalitetssikrings- og produktcertificeringsmoduler som anført i bilag II til afgørelse nr. 768/2008/EF.
|
|
Artikel 29 3.
|
Efter ikrafttrædelsen af den delegerede retsakt, der er vedtaget i henhold til stk. 2, og under alle omstændigheder senest den 31. december 2031 vedtager Kommissionen delegerede retsakter, der supplerer denne forordning ved at fastsætte minimumsandele for neodym, dysprosium, praseodym, terbium, bor, samarium, nikkel og kobolt nyttiggjort fra affald efter forbrugsleddet, som skal være til stede i den permanente magnet, der indgår i de produkter, der er omhandlet i stk. 1. De delegerede retsakter, der er omhandlet i første afsnit, kan anvende forskellige minimumsandele for forskellige produkter og kan undtage visse produkter. De skal fastsætte overgangsperioder, der er afpasset efter vanskelighederne ved at tilpasse de produkter, der er omfattet af foranstaltningen, med henblik på at sikre overholdelsen. Den minimumsandel, der er omhandlet i første afsnit, baseres på en forudgående konsekvensanalyse under hensyntagen til:
a)
den eksisterende og forventede tilgængelighed af neodym, dysprosium, praseodym, terbium, bor, samarium, nikkel og kobolt fra affald efter forbrugsleddet
b)
de oplysninger, der er indsamlet i henhold til stk. 1, og den relative fordeling af andelen af genanvendt indhold i permanente magneter, der indgår i omsatte produkter som omhandlet i stk. 1
c)
tekniske og videnskabelige fremskridt, herunder betydelige teknologiske ændringer på området permanente magneter, som påvirker typen af materialer, der nyttiggøres
d)
minimumsandelens virkningsfulde og potentielle bidrag til opfyldelsen af Unionens klima- og miljømål
e)
mulige virkninger for virkemåden af produkter, der indeholder permanente magneter
f)
behovet for at forebygge uforholdsmæssigt store negative indvirkninger på prisoverkommeligheden af permanente magneter og produkter, der indeholder permanente magneter.
|
|
Artikel 29 4.
|
Hvis der er fastsat krav til indholdet af genanvendte materialer i permanente magneter i EU-harmoniseringslovgivning for et eller flere af de produkter, der er anført i stk. 1, finder disse krav anvendelse på de pågældende produkter i stedet for nærværende artikel.
|
|
Artikel 29 5.
|
Fra datoen for anvendelsen af kravet fastsat i stk. 1 sikrer fysiske og juridiske personer, der udbyder de i stk. 1 omhandlede produkter til salg, herunder i tilfælde af fjernsalg, eller udstiller dem som led i erhvervsvirksomhed, og de bringer de i stk. 1 omhandlede produkter i omsætning, at deres kunder har adgang til de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, inden kunderne bindes af en købsaftale. Fysiske og juridiske personer, der bringer de i stk. 1 omhandlede produkter i omsætning, må ikke levere eller vise mærker, mærkater, symboler eller påskrifter, der kan vildlede eller forvirre kunderne med hensyn til de i stk. 1 omhandlede oplysninger. Produkter, der primært er konstrueret til forsvars- eller rumanvendelser, er undtaget fra kravene fastlagt i denne artikel.
|
|
Artikel 29 6.
|
For magnetisk resonansbilleddannelsesudstyr, motorkøretøjer og lette transportmidler, der er typegodkendte køretøjer i klasse L, finder kravene i stk. 1 og 5 anvendelse fra fem år efter datoen for ikrafttrædelsen af den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 2.
|
|
Artikel 29 7.
|
Denne artikel finder ikke anvendelse på:
a)
køretøjer til særlig anvendelse som defineret i artikel 3, nr. 31), i forordning (EU) 2018/858
b)
andre dele af et køretøj end basiskøretøjet, der er blevet typegodkendt ved etapevis typegodkendelse af klasse N1, N2, N3, M2 eller M3
c)
køretøjer fremstillet i små serier som defineret i artikel 3, nr. 30), i forordning (EU) 2018/858.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|