+Artikel 31
---+Artikel 31 1.
---+Artikel 31 2.
---+Artikel 31 3.
---+Artikel 31 4.
---+Artikel 31 5.
---+Artikel 31 6.
---+Artikel 31 7.
---+Artikel 31 8.
---+Artikel 31 9.
---+Artikel 31 10.
---+Artikel 31 11.

Artikel 31

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 31 1.
Under hensyntagen til resultatet af den rapport, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, og vurderingen af nødvendighed og forholdsmæssighed med henblik på stk. 3, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38 for at supplere denne forordning ved at fastsætte regler for beregning og verifikation af forskellige kritiske råstoffers miljøaftryk i overensstemmelse med bilag V, idet der tages hensyn til videnskabeligt forsvarlige vurderingsmetoder og relevante internationale standarder. Det skal af beregnings- og verifikationsreglerne som minimum fremgå, hvilke tre miljøpåvirkningskategorier der er de mest relevante og tegner sig for størstedelen af det samlede miljøaftryk. En af miljøpåvirkningskategorierne skal være drivhusgasemissioner. Deklarationen af miljøaftryk afgrænses til disse miljøpåvirkningskategorier.
Artikel 31 2.
Senest den ►C1  24. november 2025 ◄ forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og for Rådet, hvori det fastsættes, hvilke kritiske råstoffer der skal prioriteres med henblik på at vurdere, om forpligtelsen til at angive et kritisk råstofs miljøaftryk er nødvendig og forholdsmæssig.

For så vidt angår de kritiske råstoffer, som Kommissionen har udpeget som en prioritet, fremlægger Kommissionen konklusionerne af vurderingen af nødvendighed og forholdsmæssighed med henblik på stk. 3 senest 12 måneder fra forelæggelsen af den i nærværende stykkes første afsnit omhandlede rapport.

Artikel 31 3.
Kommissionen vedtager beregnings- og verifikationsregler for et specifikt kritisk råstof, hvis den efter at have overvejet de forskellige relevante miljøvirkningskategorier har konkluderet, at det pågældende kritiske råstof har et betydeligt miljøaftryk, og at en forpligtelse til at deklarere det pågældende kritiske råstofs miljøaftryk for så vidt angår de miljøpåvirkningskategorier, der er omhandlet i stk. 1, når det bringes i omsætning, er en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning for at bidrage til opfyldelsen af Unionens klima- og miljømål ved at lette forsyningen med kritiske råstoffer, som har et relativt mindre miljøaftryk.
Artikel 31 4.

Når Kommissionen vurderer, om den i denne artikels stk. 6 fastsatte forpligtelse er nødvendig, tager den hensyn til:

a) 

hvorvidt og på hvilken måde samt hvor effektivt Unionens klima- og miljømål allerede opfyldes gennem andre EU-retsakter, der gælder for det pågældende kritiske råstof

b) 

eksistensen og udbredelsen af relevante internationale standarder og retningslinjer eller udsigterne til, at der opnås enighed om sådanne standarder på internationalt plan, samt bæredygtig praksis på markedet, herunder de frivillige ordninger, der er anerkendt i henhold til artikel 30, stk. 2

c) 

virkningsfuldheden af strategiske partnerskaber, strategiske projekter, handelsaftaler og andre internationale instrumenter og opsøgende arbejde, som udføres af Unionen med henblik på at opfylde Unionens klima- og miljømål

d) 

de dermed forbundne økonomiske omkostninger og den administrative byrde for økonomiske operatører.

Artikel 31 5.

Kommissionen foretager en forudgående konsekvensanalyse for at afgøre, om der skal vedtages en delegeret retsakt i henhold til stk. 1. Denne vurdering skal:

a) 

bl.a. bygge på en høring af:

i) 

alle relevante interessenter såsom industrien, herunder downstreamindustrien, SMV'er og, hvor det er relevant, håndværksindustrien, arbejdsmarkedets parter, forhandlere, detailhandlere, importører, organisationer, der fremmer menneskers sundhed og miljøbeskyttelse, forbrugerorganisationer og den akademiske verden

ii) 

tredjelande eller OLT'er, hvis handel med Unionen kan påvirkes i væsentlig grad af denne forpligtelse

iii) 

udvalget

iv) 

EU-agenturer med kompetencer på miljøbeskyttelsesområdet, alt efter hvad der er relevant

b) 

sørge for, at sådanne foranstaltninger ikke udarbejdes, vedtages eller anvendes med det sigte eller med den virkning at skabe unødvendige hindringer for den internationale handel og ikke er mere handelsbegrænsende end nødvendigt for at opfylde Unionens klima- og miljømål, idet der tages hensyn til tredjelandsleverandørers evne til at overholde en sådan deklaration, således at de aggregerede handelsstrømme og omkostninger til kritiske råstoffer ikke påvirkes uforholdsmæssigt

c) 

vurdere, om lignende forpligtelser i henhold til EU-retten har givet de tilsigtede virkninger og i væsentlig grad har bidraget til opfyldelsen af Unionens miljømål

d) 

vurdere, om foranstaltningen vil bidrage til at opfylde Unionens klima- og miljømål uden i en uforholdsmæssigt høj grad at påvirke EU-industriens evne til at source det pågældende kritiske råstof.

Artikel 31 6.
Enhver fysisk eller juridisk person, der bringer kritiske råstoffer i omsætning, herunder forarbejdede og genanvendte, for hvilke Kommissionen har vedtaget beregnings- og verifikationsregler i henhold til stk. 1, skal stille en deklaration om miljøaftryk til rådighed.

Kravet i første afsnit finder anvendelse på hver enkelt type kritisk råstof, der bringes i omsætning, og det finder ikke anvendelse på kritiske råstoffer, der indgår i mellemvarer eller færdigvarer.

Artikel 31 7.

Den deklaration af miljøaftryk, der er omhandlet i stk. 6, skal indeholde følgende oplysninger:

a) 

den ansvarlige fysiske eller juridiske persons navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og postadresse og elektroniske kommunikationsmidler, hvor vedkommende kan kontaktes

b) 

oplysninger om, hvilken type kritisk råstof deklarationen gælder for

c) 

oplysninger om, i hvilket land og hvilken region det kritiske råstof er udvundet, forarbejdet, raffineret og genanvendt, alt efter hvad der er relevant

d) 

kritiske råstoffers miljøaftryk, der er beregnet i overensstemmelse med de gældende verifikations- og beregningsregler, der er vedtaget i henhold til stk. 1

e) 

den præstationsklasse for miljøaftryk, som det kritiske råstof henhører under, fastslået i overensstemmelse med den gældende delegerede retsakt, som er vedtaget i henhold til stk. 8

f) 

et weblink, der giver adgang til en offentlig udgave af den undersøgelse, der ligger til grund for resultaterne i deklarationen af miljøaftryk.

Artikel 31 8.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38 for at supplere denne forordning ved inden for en rimelig tidshorisont at fastsætte præstationsklasser for miljøaftryk af kritiske råstoffer, for hvilke der er vedtaget beregnings- og verifikationsregler i henhold til nærværende artikels stk. 1, i overensstemmelse med bilag V.
Artikel 31 9.
Kommissionen skal, når den fastsætter beregningsregler for miljøaftrykket af mellemvarer og færdigvarer, der indeholder kritiske råstoffer, kræve, at de regler for beregning af miljøaftryk, der er omhandlet i denne artikel, anvendes, hvor det er muligt.
Artikel 31 10.
Deklarationen af miljøaftryk skal kunne tilgås på et frit tilgængeligt websted og skal være letforståeligt.

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger formatet for den deklaration af miljøaftryk, der er omhandlet i denne artikels stk. 6. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 39, stk. 3.

Artikel 31 11.
Når fysiske og juridiske personer, der udbyder kritiske råstoffer til salg, herunder i tilfælde af fjernsalg, eller udstiller dem som led i erhvervsvirksomhed, og de bringer de kritiske råstoffer i omsætning, sikrer de, at deres kunder har adgang til deklarationen af miljøaftryk, inden kunderne bindes af en købsaftale.

Fysiske og juridiske personer, der bringer kritiske råstoffer i omsætning, må ikke levere eller vise mærker, mærkater, symboler eller påskrifter, der kan vildlede eller forvirre kunderne med hensyn til de i deklarationen af miljøaftryk omhandlede oplysninger.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav