+Artikel 36
---+Artikel 36 1.
---+Artikel 36 2.
---+Artikel 36 3.
---+Artikel 36 4.
---+Artikel 36 5.
---+Artikel 36 6.
---+Artikel 36 7.
---+Artikel 36 8.
---+Artikel 36 9.
---+Artikel 36 10.
|
Artikel 36
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 36 1.
|
Udvalget sammensættes af repræsentanter for alle medlemsstaterne og Kommissionen. Formandskabet varetages af en repræsentant for Kommissionen (»formanden«).
|
|
Artikel 36 2.
|
Hver medlemsstat udpeger en højtstående repræsentant til udvalget. Hvor det er relevant for så vidt angår virkemåden og sagkundskaben, kan en medlemsstat udpege forskellige repræsentanter i tilknytning til udvalgets forskellige opgaver. Hver repræsentant, der er udpeget til udvalget, skal have en suppleant. Kun medlemsstaterne har stemmeret. Hver medlemsstat har kun én stemme uanset dens antal af repræsentanter. Formanden indbyder repræsentanter for Europa-Parlamentet til at deltage som observatører i udvalgets møder, herunder i møderne i de stående eller midlertidige undergrupper, der er omhandlet i stk. 8.
|
|
Artikel 36 3.
|
Formanden for udvalget kan, hvor det er relevant, indbyde repræsentanter for industrien, navnlig SMV'er, civilsamfundet, den akademiske verden, fagforeninger, lokale eller regionale myndigheder, tredjelande, OLT'er samt for Det Europæiske Forsvarsagentur, Det Europæiske Kemikalieagentur, Det Europæiske Miljøagentur og Tjenesten for Unionens Optræden Udadtil til at deltage i møder i udvalget eller dets stående eller midlertidige undergrupper, jf. stk. 8, som observatører eller til at yde skriftlige bidrag. Observatører må ikke deltage i udarbejdelsen af rådgivning fra udvalget og dets undergrupper.
|
|
Artikel 36 4.
|
På sit første møde vedtager udvalget på forslag af Kommissionen sin forretningsorden med simpelt flertal blandt sine medlemmer.
|
|
Artikel 36 5.
|
Udvalget mødes med regelmæssige mellemrum for at muliggøre en virkningsfuld udførelse af de opgaver, der er fastsat ved denne forordning. Udvalget mødes om nødvendigt på baggrund af en begrundet anmodning fra Kommissionen eller fra en medlemsstat, der kan godtgøre en særlig interesse med hensyn til et strategisk projekt på dens område, som berettiger til et yderligere møde. Udvalget mødes mindst som følger:
a)
hver tredje måned med henblik på at vurdere ansøgninger vedrørende strategiske projekter i henhold til kapitel 3, afdeling 2
b)
hver sjette måned med henblik på at udvikle overvågningen i henhold til kapitel 4
c)
en gang om året for at drøfte fremskridtene med hensyn til gennemførelsen af medlemsstaternes forpligtelser i tilknytning til efterforskning, jf. kapitel 3, afdeling 5, herunder i lyset af ajourføringer af listerne over strategiske eller kritiske råstoffer.
|
|
Artikel 36 6.
|
Kommissionen koordinerer arbejdet i udvalget ved hjælp af et administrativt sekretariat, der yder teknisk og logistisk støtte.
|
|
Artikel 36 7.
|
Udvalget skal udføre følgende:
a)
regelmæssigt drøfte gennemførelsen af artikel 9 og udveksle bedste praksis med henblik på at fremskynde tilladelsesproceduren for projekter vedrørende kritiske råstoffer og forbedre offentlighedens deltagelse og den offentlige høring i disse projekter
b)
hvor det er relevant, foreslå Kommissionen retningslinjer for gennemførelsen af artikel 9, stk. 1, som de centrale kontaktpunkter skal tage hensyn til
c)
regelmæssigt drøfte gennemførelsen af de strategiske projekter og om nødvendigt de foranstaltninger, der kan træffes af projektiværksætteren eller den medlemsstat, hvis område berøres af et strategisk projekt, for yderligere at lette gennemførelsen af disse strategiske projekter i henhold til artikel 15
d)
rådgive Kommissionen om vurderingen af oprettelsen af det fælles indkøbssystem i henhold til artikel 25
e)
lette udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaterne med henblik på at forbedre deres nationale programmer i henhold til artikel 26.
|
|
Artikel 36 8.
|
Udvalget kan nedsætte stående eller midlertidige undergrupper for at beskæftige sig med specifikke spørgsmål og opgaver. Udvalget nedsætter som minimum følgende stående undergrupper:
a)
en undergruppe, der skal drøfte og koordinere finansieringen af strategiske projekter i overensstemmelse med artikel 16; hvortil repræsentanter for nationale erhvervsfremmende banker og institutter, eksportkreditagenturer, de europæiske udviklingsfinansieringsinstitutioner, EIB-Gruppen, andre internationale finansielle institutioner, herunder Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling og, hvor det er relevant, private finansielle institutioner skal indbydes som observatører
b)
en undergruppe, der skal drøfte og udveksle synspunkter om foranstaltninger til at øge offentlighedens viden om forsyningskæden for kritiske råstoffer og udveksle bedste praksis vedrørende offentlig deltagelse og inddragelse af interessenter i projekter vedrørende kritiske råstoffer, og hvortil repræsentanter for civilsamfundsorganisationer jævnligt skal indbydes som observatører
c)
en undergruppe bestående af nationale geologiske institutter eller, hvor det er relevant, regionale geologiske undersøgelser eller, hvis et sådant institut eller syn ikke findes, den relevante nationale myndighed med ansvar for generel efterforskning, med det formål at bidrage til at koordinere nationale efterforskningsprogrammer, der er udarbejdet i henhold til artikel 19
d)
en undergruppe, der skal drøfte og udveksle synspunkter om foranstaltninger til fremme af cirkularitet, ressourceeffektivitet og substitution af kritiske råstoffer
e)
en undergruppe, der samler nationale forsynings- og informationsagenturer, der dækker kritiske råstoffer, eller, hvis et sådant agentur ikke findes, den relevante nationale myndighed med ansvar for dette anliggende, med det formål at bidrage til Kommissionens overvågning og stresstest i henhold til artikel 20
f)
en undergruppe, der samler det nationale beredskabsagentur og de nationale myndigheder, der er ansvarlige for strategiske lagre, eller, hvis et sådant agentur eller en sådan myndighed ikke findes, den relevante nationale myndighed med ansvar for dette anliggende, med det formål at bidrage til at koordinere strategiske lagre, jf. artikel 23.
Udvalget sikrer i forbindelse med udførelsen af sine opgaver, hvor det er relevant, koordinering, samarbejde og informationsudveksling med de relevante kriserespons- og kriseberedskabsstrukturer, der er oprettet i henhold til EU-retten.
|
|
Artikel 36 9.
|
Udvalget træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sørge for en sikker håndtering og behandling af fortrolige og kommercielt følsomme oplysninger i overensstemmelse med artikel 46.
|
|
Artikel 36 10.
|
Udvalget skal gøre sit yderste for at træffe beslutninger ved konsensus.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|