+Artikel 13
---+Artikel 13 1.
---+Artikel 13 2.
---+Artikel 13 3.
---+Artikel 13 4.
---+Artikel 13 5.
|
Artikel 13
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 13 1.
|
Uden at det berører muligheden for at indbringe en sag for en domstol, har alle parter ret til at indbringe en tvist, der måtte opstå, for det kompetente nationale tvistbilæggelsesorgan oprettet i henhold til artikel 14:
a)
hvis der nægtes adgang til eksisterende infrastruktur, eller hvis der ikke er indgået en aftale om specifikke vilkår og betingelser, herunder pris, senest én måned efter datoen for modtagelse af anmodningen om adgang i medfør af artikel 3
b)
i forbindelse med rettighederne og forpligtelserne i artikel 4 og 6, herunder, hvis de oplysninger, der anmodes om, ikke er stillet til rådighed inden for de gældende frister
c)
hvis der ikke er indgået en aftale om koordinering af anlægsarbejder i henhold til artikel 5, stk. 2, senest én måned efter datoen for modtagelse af den formelle anmodning om koordinering af anlægsarbejder, eller
d)
hvis der ikke er indgået en aftale om adgang til bygningsintern fysisk infrastruktur som omhandlet i artikel 11, stk. 2 eller 3, senest én måned efter datoen for modtagelse af den formelle anmodning om adgang.
Medlemsstaterne kan fastsætte, at det kompetente nationale tvistbilæggelsesorgan i tilfælde af tvister omhandlet i stk. 1, litra a) og d), hvor den enhed, hvorfra operatøren har anmodet om adgang, samtidig er den enhed, der har ret til at tildele anlægsrettigheder i forhold til den ejendom, på, i eller under hvilken genstanden for anmodningen om adgang befinder sig, også kan bilægge tvister om anlægsrettigheder.
|
|
Artikel 13 2.
|
Under fuld hensyntagen til proportionalitetsprincippet og de principper, der er fastsat i de relevante vejledninger fra Kommissionen eller retningslinjer fra BEREC, træffer det nationale tvistbilæggelsesorgan, der er omhandlet i stk. 1, bindende afgørelse for at bilægge tvisten:
a)
senest fire måneder efter datoen for modtagelse af anmodningen om bilæggelse af tvisten for så vidt angår de tvister, der er omhandlet i stk. 1, litra a)
b)
senest én måned efter datoen for modtagelse af anmodningen om bilæggelse af tvisten for så vidt angår de tvister, der er omhandlet i stk. 1, litra b), c) og d).
Disse frister må kun forlænges under behørigt begrundede særlige omstændigheder.
|
|
Artikel 13 3.
|
For så vidt angår tvister omhandlet i stk. 1, litra a), c) og d), kan de nationale tvistbilæggelsesorganers afgørelse bestå i, at der fastsættes fair og rimelige vilkår og betingelser, herunder pris, hvor det er relevant.
|
|
Artikel 13 4.
|
Tvistbilæggelsesorganerne offentliggør deres afgørelser under overholdelse af principperne om fortrolighed og beskyttelse af forretningshemmeligheder. Det centrale informationssted sikrer adgang til de afgørelser, der offentliggøres af tvistbilæggelsesorganerne. Hvis tvisten vedrører adgang til en operatørs infrastruktur, og det nationale tvistbilæggelsesorgan er den nationale tilsynsmyndighed, tages der hensyn til de mål, der er fastsat i artikel 3 i direktiv (EU) 2018/1972, hvis det er relevant.
|
|
Artikel 13 5.
|
Denne artikel supplerer og berører ikke retsmidler og -procedurer i overensstemmelse med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|