+Artikel 14
---+Artikel 14 1.
---+Artikel 14 2.
---+Artikel 14 3.
---+Artikel 14 4.
---+Artikel 14 5.
---+Artikel 14 6.
---+Artikel 14 7.
---+Artikel 14 8.
---+Artikel 14 9.
---+Artikel 14 10.
|
Artikel 14
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 14 1.
|
Medlemsstaterne opretter eller udpeger et eller flere kompetente organer til at udføre de opgaver, der pålægges det nationale tvistbilæggelsesorgan i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1 (»det nationale tvistbilæggelsesorgan«).
|
|
Artikel 14 2.
|
Det nationale tvistbilæggelsesorgan skal være retligt adskilt fra og funktionelt uafhængigt af alle netoperatører og alle offentlige organer, der ejer eller kontrollerer fysisk infrastruktur, der er berørt af tvisten. Medlemsstater, der stadig ejer eller kontrollerer netoperatører, sikrer en effektiv strukturel adskillelse af de opgaver, der er forbundet med de nationale tvistbilæggelsesprocedurer og det centrale informationssted, fra de aktiviteter, der er forbundet med ejerskab eller kontrol. Nationale tvistbilæggelsesorganer handler uafhængigt og objektivt og må ikke søge eller modtage instrukser fra noget andet organ, når de afgør tvister, der indbringes for dem. Dette må ikke være til hinder for, at der kan føres tilsyn i overensstemmelse med national ret. Kun kompetente klageinstanser har beføjelse til at suspendere eller omstøde afgørelser, der er truffet af de nationale tvistbilæggelsesorganer.
|
|
Artikel 14 3.
|
Det nationale tvistbilæggelsesorgan kan opkræve gebyrer for at dække omkostningerne ved at udføre de opgaver, det er blevet pålagt.
|
|
Artikel 14 4.
|
Alle parter, der er berørt af en tvist, samarbejder fuldt ud med det nationale tvistbilæggelsesorgan.
|
|
Artikel 14 5.
|
Opgaverne for et centralt informationssted som omhandlet i artikel 3-10, 12 og 13 udføres af et eller flere kompetente organer udpeget af medlemsstaterne på nationalt, regionalt eller lokalt niveau, alt efter hvad der er passende. For at dække omkostningerne ved at udføre disse opgaver kan der opkræves gebyrer for brugen af det centrale informationssted.
|
|
Artikel 14 6.
|
Stk. 2, første afsnit, finder tilsvarende anvendelse på de kompetente organer, der udfører et centralt informationssteds opgaver.
|
|
Artikel 14 7.
|
De kompetente organer udøver deres beføjelser upartisk, gennemsigtigt og rettidigt. Medlemsstaterne sikrer, at de har tilstrækkelige tekniske, finansielle og personalemæssige ressourcer til at udføre de opgaver, som de pålægges.
|
|
Artikel 14 8.
|
Medlemsstaterne offentliggør de opgaver, der skal udføres af det enkelte kompetente organ, via et centralt informationssted, navnlig hvis disse opgaver tildeles mere end ét kompetent organ, eller hvis de tildelte opgaver ændrer sig. Hvis det er relevant, rådfører de kompetente organer sig og samarbejder med hinanden om anliggender af fælles interesse.
|
|
Artikel 14 9.
|
Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvilke kompetente organer der i overensstemmelse med denne artikel skal udføre en opgave i henhold til denne forordning, og om deres respektive ansvarsområder samt om enhver ændring heraf, før en sådan udpegning eller ændring træder i kraft.
|
|
Artikel 14 10.
|
Alle afgørelser truffet af et kompetent organ skal i overensstemmelse med national ret kunne indbringes for en fuldt ud uafhængig klageinstans, herunder en instans, som har domstolskarakter. Artikel 31 i direktiv (EU) 2018/1972 finder tilsvarende anvendelse på alle klager i henhold til dette stykke. Klageadgangen i overensstemmelse med første afsnit berører ikke parternes ret til at indbringe tvisten for den kompetente nationale domstol.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|