+Artikel 4
---+Artikel 4 1.
---+Artikel 4 2.
---+Artikel 4 3.
---+Artikel 4 4.
---+Artikel 4 5.
---+Artikel 4 6.
---+Artikel 4 7.
|
Artikel 4
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 4 1.
|
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 72 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte krav til miljøvenligt design. Disse delegerede retsakter skal mindst omfatte de elementer, der er anført i artikel 8. Sådanne krav til miljøvenligt design fastsættes i overensstemmelse med artikel 5, 6 og 7 og kapitel III.
|
|
Artikel 4 2.
|
Den i stk. 1 omhandlede beføjelse omfatter muligheden for at fastslå, at der ikke skal fastsættes nogen ydeevnekrav, oplysningskrav eller hverken ydeevnekrav eller oplysningskrav for visse produktparametre, der er omhandlet i bilag I, hvis et krav vedrørende disse specifikke produktparametre vil have en negativ indvirkning på de krav til miljøvenligt design, der tages i betragtning for den pågældende produktgruppe.
|
|
Artikel 4 3.
|
Den i stk. 1 omhandlede beføjelse omfatter ikke muligheden for at vedtage en delegeret retsakt, der fastslår, at der ikke er behov for nogen krav til miljøvenligt design for en produktgruppe.
|
|
Artikel 4 4.
|
I de delegerede retsakter, der vedtages i henhold til stk. 1, giver Kommissionen de erhvervsdrivende tilstrækkelig tid til at opfylde de krav til miljøvenligt design, der er fastsat i disse delegerede retsakter, navnlig under hensyntagen til SMV'ers, navnlig mikrovirksomheders, behov. Anvendelsesdatoen for en delegeret retsakt må ikke være tidligere end 18 måneder fra dens ikrafttræden, undtagen i behørigt begrundede tilfælde for hele retsakten eller for visse specifikke krav eller i tilfælde af delvis ophævelse eller ændring af delegerede retsakter, hvor der kan fastsættes en tidligere anvendelsesdato.
|
|
Artikel 4 5.
|
I de delegerede retsakter, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, supplerer Kommissionen også denne forordning ved at specificere de gældende overensstemmelsesvurderingsprocedurer blandt enten modul A, der er fastsat i bilag IV til denne forordning, eller et af modulerne B-H1, der er fastsat i bilag II til afgørelse nr. 768/2008/EF med de tilpasninger, der er nødvendige på baggrund af de pågældende produktkrav eller krav til miljøvenligt design i overensstemmelse med denne forordnings artikel 43. Hvis der skal anvendes forskellige overensstemmelsesvurderingsmoduler i bilag II til afgørelse nr. 768/2008/EF, i henhold til anden EU-ret for det samme produkt, skal det modul, der er fastsat i de i stk. 1 omhandlede delegerede retsakter, anvendes til det pågældende krav til miljøvenligt design. Når denne forordning, hvor det er relevant, finder anvendelse på en produktgruppe som supplement til en af Europa-Parlamentet og Rådet vedtaget forordning om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer (»byggevareforordningen«), skal den delegerede retsakt, der er vedtaget i henhold til stk. 1, specificere overensstemmelsesvurderingsproceduren, herunder, hvor det er relevant, eventuelle systemer, der er fastsat i henhold til en foranstaltning i henhold til byggevareforordningen, under hensyntagen til produktgruppens karakteristika, de relevante krav til miljøvenligt design og omkostningerne for de erhvervsdrivende.
|
|
Artikel 4 6.
|
De delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til stk. 1, kan, alt efter hvad der er relevant i betragtning af de særlige forhold, der gør sig gældende for produktgruppen, indeholde enhver af følgende yderligere krav:
a)
hvis det er nødvendigt for en effektiv markedsovervågning:
i)
at fabrikanter, deres bemyndigede repræsentanter eller importører opbevarer den tekniske dokumentation og EU-overensstemmelseserklæringen i en anden periode end de ti år, der er omhandlet i artikel 27, stk. 3, artikel 28, stk. 2, litra a), eller artikel 29, stk. 7, alt efter hvad der er relevant, efter at det relevante produkt er blevet bragt i omsætning eller taget i brug, under hensyntagen til arten af det pågældende produkt eller de pågældende krav til miljøvenligt design
ii)
at erhvervsdrivende giver efter anmodning markedsovervågningsmyndighederne de oplysninger, der er fastsat i artikel 36, stk. 2, andet afsnit, i en anden periode end de ti år, der er omhandlet, efter at det relevante produkt er blevet leveret
iii)
at fabrikanter, deres bemyndigede repræsentanter eller importører stiller, uden at en anmodning er nødvendig, dele af den tekniske dokumentation vedrørende det pågældende produkt til rådighed digitalt for Kommissionen eller markedsovervågningsmyndighederne i overensstemmelse med artikel 36, stk. 3
iv)
at forsyningskædeaktørerne opholder forpligtelserne anført i artikel 38
b)
at fabrikanter, deres bemyndigede repræsentanter eller importører stiller oplysninger til rådighed for Kommissionen om de mængder af et produkt, der er omfattet af de i denne artikels første stk. 1 omhandlede delegerede retsakter, og som er bragt i omsætning eller taget i brug i overensstemmelse med artikel 37, stk. 1
c)
hvis det er nødvendigt for at sikre en energieffektiv anvendelse af produkter eller for at udarbejde fremtidige krav til miljøvenligt design:
i)
at produkter kan måle den energi, de forbruger, eller deres ydeevne i forhold til andre relevante produktparametre, der er omhandlet i bilag I, når de er i brug, i overensstemmelse med artikel 37, stk. 2
ii)
at fabrikanter, deres bemyndigede repræsentanter eller importører indsamler de i litra i) omhandlede brugsdata, der ikke er personlige, og rapporterer til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 37, stk. 4
iii)
at digitale værktøjer anvendes til beregning af et produkts ydeevne i forhold til en produktparameter, der er omhandlet i bilag I, i overensstemmelse med artikel 39, stk. 2
d)
for at sikre gennemsigtighed med hensyn til overensstemmelse med kravene til miljøvenligt design, regler om mærkning, der angiver overensstemmelse med kravene til miljøvenligt design, for produkter, der ikke er omfattet af kravet om CE-mærkning, inden de bringes i omsætning eller tages i brug i overensstemmelse med artikel 47.
|
|
Artikel 4 7.
|
Den første delegerede retsakt, der skal vedtages i henhold til denne artikel, træder ikke i kraft før den 19. juli 2025.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|