+Artikel 5
---+Artikel 5 1.
---+Artikel 5 2.
---+Artikel 5 3.
---+Artikel 5 4.
---+Artikel 5 5.
---+Artikel 5 6.
---+Artikel 5 7.
---+Artikel 5 8.
---+Artikel 5 9.
---+Artikel 5 10.
---+Artikel 5 11.
---+Artikel 5 12.
---+Artikel 5 13.
---+Artikel 5 14.
|
Artikel 5
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 5 1.
|
For at imødegå miljøpåvirkninger og på grundlag af de produktparametre, der er omhandlet i bilag I, skal kravene til miljøvenligt design i de delegerede retsakter, der vedtages i henhold til artikel 4, være af en sådan art, at følgende produktaspekter (»produktaspekter«) forbedres, hvis disse produktaspekter er relevante for den pågældende produktgruppe:
f)
muligheden for vedligeholdelse og renovering
g)
tilstedeværelsen af problematiske stoffer
h)
energiforbrug og energieffektivitet
i)
vandforbrug og vandeffektivitet
j)
ressourceforbrug og ressourceeffektivitet
l)
muligheden for genfremstilling
n)
muligheden for nyttiggørelse af materialer
o)
miljøpåvirkninger, herunder CO2-aftryk og miljøaftryk
p)
forventet generering af affald.
|
|
Artikel 5 2.
|
Krav til miljøvenligt design skal, hvor det er relevant, sikre ud fra de i bilag I omhandlede produktparametre, at produkter ikke bliver forældede for tidligt af årsager, der omfatter fabrikanternes designvalg, anvendelsen af komponenter, der er betydeligt mindre robuste end andre komponenter, forhindring af at nøglekomponenter kan afmonteres, utilgængelige reparationsoplysninger eller reservedele, software der ikke længere fungerer, når et operativsystem er blevet opdateret, eller softwareopdateringer, der ikke leveres.
|
|
Artikel 5 3.
|
Kommissionen udvælger eller udvikler værktøjer eller metoder, alt efter hvad der er nødvendigt, for fastsættelsen af krav til miljøvenligt design.
|
|
Artikel 5 4.
|
Der fastsættes krav til miljøvenligt design for specifikke produktgrupper. De kan differentieres for ethvert specifikt produkt, der tilhører den pågældende produktgruppe.
|
|
Artikel 5 5.
|
Produkter, der udelukkende skal tjene forsvarsformål eller den nationale sikkerhed, udelukkes fra produktgrupperne.
|
|
Artikel 5 6.
|
Kommissionen kan også fastsætte horisontale krav til miljøvenligt design for de produktgrupper, som ikke er medtaget i den arbejdsplan, der er omhandlet i artikel 18.
|
|
Artikel 5 7.
|
Hvis to eller flere produktgrupper udviser en eller flere ligheder, der gør det muligt effektivt at forbedre et produktaspekt på grundlag af fælles oplysningskrav eller ydeevnekrav, kan der fastsættes horisontale krav til miljøvenligt design for disse produktgrupper (»horisontale krav til miljøvenligt design«). Når Kommissionen overvejer, om der skal fastsættes horisontale krav til miljøvenligt design, tager den også hensyn til disse kravs positive indvirkning i forhold til at nå målene i denne forordning, navnlig evnen til at dække en bred vifte af produktgrupper i den samme delegerede retsakt. Kommissionen kan supplere de horisontale krav til miljøvenligt design gennem fastsættelse af krav til miljøvenligt design for en bestemt produktgruppe.
|
|
Artikel 5 8.
|
Et krav til miljøvenligt design kan omfatte produkter, der er omfattet af en selvreguleringsforanstaltning, der er opført på listen i den gennemførelsesretsakt, der vedtages i henhold til artikel 21, stk. 3, hvis selvreguleringsforanstaltningen ikke vedrører de produktaspekter, der er omfattet af dette krav til miljøvenligt design.
|
|
Artikel 5 9.
|
Kravene til miljøvenligt design skal, alt efter hvad der er relevant for at forbedre de specifikke produktaspekter, omfatte enten et eller begge af følgende:
a)
ydeevnekrav som fastsat i artikel 6
b)
oplysningskrav som fastsat i artikel 7.
|
|
Artikel 5 10.
|
Ved udarbejdelsen af krav til miljøvenligt design skal Kommissionen sikre sammenhæng med anden EU-ret og skal:
a)
tage hensyn til følgende elementer:
i)
Unionens prioriteter for klimaet, miljøet, energieffektivitet, ressourceeffektivitet og -sikkerhed, herunder en giftfri cirkulær økonomi, og andre relaterede EU-prioriteter og -mål
ii)
relevant EU-ret, herunder i hvilket omfang den omhandler de relevante produktaspekter
iii)
relevante internationale aftaler
iv)
selvreguleringsforanstaltninger
v)
relevant national miljøret
vi)
relevante europæiske og internationale standarder
b)
foretage en konsekvensanalyse baseret på den bedste tilgængelige dokumentation og analyser og, hvor det er relevant, på yderligere undersøgelser og forskningsresultater, der er udarbejdet inden for rammerne af EU-finansieringsprogrammer. Fastsættelsen af krav vedrørende miljøvenligt design af visse af produktaspekterne må ikke forsinkes unødigt af usikkerhed med hensyn til muligheden for at fastsætte krav til miljøvenligt design for at forbedre andre produktaspekter af det pågældende produkt. I konsekvensanalysen skal Kommissionen:
i)
angive den anvendte metode
ii)
sikre, at alle produktaspekter analyseres, og at analysens dybde for produktaspekterne står i et rimeligt forhold til deres betydning for det pågældende produkt
iii)
sikre, at afvejning af indbyrdes afhængighed mellem de forskellige produktaspekter analyseres
iv)
fastsætte de forventede ændringer med hensyn til miljøpåvirkninger, herunder kvantificeret som et CO2-aftryk og et miljøaftryk, når det er muligt
v)
analysere tilgængeligheden af råmaterialer til istandsættelsessektoren, hvor det er relevant
vi)
analysere eventuelle relevante påvirkninger af menneskers sundhed
vii)
overveje hvilket minimumsniveau af ydeevne for et produkt eller en produktgruppe, der er nødvendigt, for i fremtiden at nå Unionens mål som anført i litra a), nr. i)
c)
tage hensyn til relevante tekniske oplysninger, der er anvendt som grundlag for eller afledt af EU-retten eller -instrumenter, herunder forordning (EF) nr. 66/2010, direktiv 2010/75/EU, tekniske screeningskriterier vedtaget i henhold til forordning (EU) 2020/852 og Unionens kriterier for grønne offentlige udbud
d)
tage hensyn til beskyttelsen af fortrolige forretningsoplysninger
e)
tage hensyn til de synspunkter, som det forum for miljøvenligt design, der er omhandlet i artikel 19, og medlemsstaternes ekspertgruppe, der er omhandlet i artikel 20, har givet udtryk for.
|
|
Artikel 5 11.
|
Kravene til miljøvenligt design skal opfylde følgende kriterier:
a)
der må ikke være nogen væsentlig negativ indvirkning på produktets brugsegenskaber set fra brugerens synspunkt
b)
der må ikke være nogen negativ indvirkning på menneskers sundhed og sikkerhed
c)
der må ikke være nogen væsentlig negativ indvirkning på forbrugerne med hensyn til de relevante produkters prisoverkommelighed, idet der også tages hensyn til adgang til brugte produkter, holdbarhed og produkternes livscyklusomkostninger
d)
der må ikke være nogen uforholdsmæssigt negativ påvirkning af konkurrenceevnen for erhvervsdrivende og andre aktører i værdikæden, herunder SMV'er og navnlig mikrovirksomheder
e)
fabrikanter eller andre aktører i værdikæden må ikke pålægges nogen proprietær teknologi
f)
der må ikke være nogen uforholdsmæssigt stor administrativ byrde for fabrikanter eller andre aktører i værdikæden, herunder SMV'er og navnlig mikrovirksomheder.
|
|
Artikel 5 12.
|
Krav til miljøvenligt design skal være verificerbare. Kommissionen fastlægger passende metoder til verifikation af specifikke krav til miljøvenligt design, herunder direkte kontrol af produktet eller på grundlag af den tekniske dokumentation.
|
|
Artikel 5 13.
|
Kommissionen offentliggør relevante undersøgelser og analyser, herunder de konsekvensanalyser, der er omhandlet i stk. 10, litra b), der er anvendt ved fastsættelsen af krav til miljøvenligt design.
|
|
Artikel 5 14.
|
For hver produktgruppe, der er omfattet af krav til miljøvenligt design, fastsætter Kommissionen, hvor det er relevant, hvilke stoffer der falder ind under definitionen i artikel 2, nr. 27), litra d), idet der som minimum tages hensyn til, om:
a)
stofferne på grundlag af standardteknologier gør genbrugs- eller genanvendelsesprocessen mere kompliceret, dyr eller energi- eller ressourcekrævende eller gør miljøpåvirkningen heraf betydeligt større
b)
stofferne forringer de tekniske egenskaber eller funktionaliteter ved eller nytteværdien eller værdien af det genanvendte materiale, der kommer fra produktet, eller de genanvendte produkter, der er fremstillet af dette genanvendte materiale
c)
stofferne påvirker det genanvendte materiales æstetiske eller olfaktoriske egenskaber negativt.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|