|
+Artikel 10 1. |
Artikel 10 1.Et digitalt produktpas skal overholde følgende væsentlige krav:
a)
det skal via en databærer forbindes med en blivende entydig produktidentifikator
b)
databæreren skal være fysisk til stede på produktet, dets emballage eller på den dokumentation, der ledsager produktet, jf. den gældende delegerede retsakt vedtaget i henhold til artikel 4
c)
databæreren og den entydige produktidentifikator skal overholde én eller flere af de standarder, der er omhandlet i bilag III, andet afsnit, eller tilsvarende europæiske eller internationale standarder, indtil referencerne på de harmoniserede standarder er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende
d)
alle data i det digitale produktpas skal være baseret på åbne standarder, der er udviklet i et interoperabelt format, og skal, alt efter hvad der er relevant, være maskinlæsbare, strukturerede, søgbare og kunne overføres gennem et åbent interoperabelt dataudvekslingsnet uden leverandørfastlåsning i overensstemmelse med de væsentlige krav i denne artikel og artikel 11
e)
personoplysninger vedrørende kunder må ikke lagres i det digitale produktpas uden deres udtrykkelige samtykke i overensstemmelse med artikel 6 i forordning (EU) 2016/679
f)
dataene i det digitale produktpas skal henvise til produktmodellen, partiet eller produktet som specificeret i den delegerede retsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 4
g)
adgangen til data i det digitale produktpas reguleres i overensstemmelse med de væsentlige krav i denne artikel og artikel 11, og med de specifikke adgangsrettigheder på produktgruppeniveau som anført i den gældende delegerede retsakt, der vedtages i henhold til artikel 4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 72 med henblik på at ændre bilag III, første afsnit, litra c), og andet afsnit, i lyset af den tekniske og videnskabelige udvikling ved at erstatte standarderne eller tilføje andre europæiske eller internationale standarder, som databærerne, de entydige operatøridentifikatorer og de entydige anlægsidentifikatorer skal overholde med henblik på at opfylde betingelserne i nærværende artikel. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|