+Artikel 21
---+Artikel 21 1.
---+Artikel 21 2.
---+Artikel 21 3.
---+Artikel 21 4.
---+Artikel 21 5.
---+Artikel 21 6.
|
Artikel 21
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 21 1.
|
Erhvervsdrivende kan forelægge Kommissionen en selvreguleringsforanstaltning, der fastsætter krav til miljøvenligt design af produkter, som ikke er omfattet af anvendelsesområdet for en delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4 eller ikke er inkluderet i den aktuelle arbejdsplan. Disse erhvervsdrivende skal dokumentere, at de i nærværærende artikels stk. 3 er opfyldt.
|
|
Artikel 21 2.
|
Den i henhold til stk. 1 forelagte selvreguleringsforanstaltning skal indeholde følgende oplysninger:
a)
en liste over de erhvervsdrivende, der har undertegnet selvreguleringsforanstaltningen
b)
de krav til miljøvenligt design, der gælder for produkter, der er omfattet af selvreguleringsforanstaltningen
c)
en detaljeret, gennemsigtig og objektiv overvågningsplan med klart identificerede ansvarsområder for industrien og uafhængige inspektører, herunder kriterierne i bilag VI, punkt 6
d)
regler om oplysninger, der skal indberettes af underskriverne, og om test og inspektioner
e)
regler om konsekvenserne af en underskrivers manglende overensstemmelse, herunder bestemmelser om, at en underskriver, som ikke har truffet tilstrækkelige korrigerende tiltag inden for tre måneder, fjernes fra underskriverne af selvreguleringsforanstaltningen, og
f)
en note, som forklarer, hvordan den i henhold til stk. 1 forelagte selvreguleringsforanstaltning forbedrer produkters miljømæssige bæredygtighed i overensstemmelse med denne forordnings mål hurtigere eller med lavere omkostninger end en delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4; denne note skal være underbygget af dokumentation og bestå af en struktureret teknisk, miljømæssig og økonomisk analyse, der begrunder kravene til miljøvenligt design og målene for selvreguleringsforanstaltningen og vurderer virkningerne af disse krav til miljøvenligt design.
Underskriverne af selvreguleringsforanstaltningen holder de oplysninger, der er omhandlet i dette stykke, ajourførte og tilgængelige på et offentligt og frit tilgængeligt websted. Underskriverne af selvreguleringsforanstaltningen underretter straks Kommissionen om eventuelle ændringer af selvreguleringsforanstaltningen, navnlig eventuelle ændringer der vedrører dem.
|
|
Artikel 21 3.
|
Kommissionen vurderer den forelagte selvreguleringsforanstaltning og indhenter om nødvendigt videnskabelig rådgivning fra Unionens decentrale agenturer. I forbindelse med vurderingen kontrollerer Kommissionen, om følgende kriterier er opfyldt:
a)
selvreguleringsforanstaltningen forelægges af mindst to erhvervsdrivende
b)
markedsandelen udtrykt i volumen for underskriverne af selvreguleringsforanstaltningen i forhold til de produkter, der er omfattet af denne foranstaltning, udgør mindst 80 % af de enheder, der bringes i omsætning eller ibrugtages
c)
selvreguleringsforanstaltningen bidrager til at forbedre produkters miljømæssige bæredygtighed i overensstemmelse med målene med denne forordning og til at sikre den frie bevægelighed i det indre marked hurtigere eller til lavere omkostninger, end en delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, og består af krav til miljøvenligt design, der er nødvendige for at nå målene med denne forordning
d)
selvreguleringsforanstaltningen opfylder kriterierne i bilag VI
e)
selvreguleringsforanstaltningen er i overensstemmelse med EU-retten og Unionens internationale handelsforpligtelser.
Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt, der indeholder en liste over selvreguleringsforanstaltninger, som opfylder kriterierne i denne artikel. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 73, stk. 2.
|
|
Artikel 21 4.
|
Kommissionen kan til enhver tid anmode underskriverne af en selvreguleringsforanstaltning, der er opført i en gennemførelsesretsakt vedtaget i henhold til stk. 3, andet afsnit, om inden for et passende tidsrum at forelægge en revideret og ajourført udgave af den pågældende foranstaltning i lyset af den relevante markedsudvikling eller teknologiske udvikling vedrørende den pågældende produktgruppe. Hvis Kommissionen har grund til at tro, at kriterierne i denne artikel ikke længere er opfyldt, fremlægger underskriverne en revideret og ajourført udgave af foranstaltningen senest tre måneder efter Kommissionens anmodning.
|
|
Artikel 21 5.
|
Når en selvreguleringsforanstaltning er opført i en gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til stk. 3, andet afsnit, aflægger underskriverne af denne foranstaltning med regelmæssige mellemrum som fastsat i den pågældende gennemførelsesretsakt rapport til Kommissionen om de fremskridt, der er gjort, med hensyn til at nå målene for selvreguleringsforanstaltningen og påvise, at kriterierne i stk. 3 fortsat er opfyldt. Den uafhængige inspektør, som er omhandlet i bilag VI, punkt 6, underretter Kommissionen om en underskrivers manglende overholdelse. Statusrapporter, herunder overholdelsesrapporter udarbejdet af den uafhængige inspektør, og meddelelser om manglende overholdelse og korrigerende tiltag i medfør heraf gøres tilgængelige af underskriverne på et offentligt tilgængeligt websted.
|
|
Artikel 21 6.
|
Hvis Kommissionen finder, at en selvreguleringsforanstaltning, der er opført i en gennemførelsesretsakt vedtaget i henhold til stk. 3, andet afsnit, ikke længere opfylder kriterierne i denne artikel, eller hvis underskriverne af den pågældende selvreguleringsforanstaltning ikke har overholdt den frist, der er omhandlet i stk. 4, sletter den denne foranstaltning fra den i stk. 3 omhandlede liste ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 73, stk. 2. Hvis en selvreguleringsforanstaltning er blevet slettet fra listen omhandlet i stk. 3, kan Kommissionen fastsætte krav til miljøvenligt design, der finder anvendelse på det produkt, der er omfattet af den pågældende selvreguleringsforanstaltning, i en delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|