+BILAG IV Intern produktionskontrol
|
BILAG IV Intern produktionskontrol
BILAG IV
Intern produktionskontrol
(Modul A)
|
1.
|
Intern produktionskontrol er den procedure for overensstemmelsesvurdering, hvor fabrikanten opfylder de i punkt 2, 3 og 4 omhandlede forpligtelser og på eget ansvar sikrer og erklærer, at produktet opfylder kravene i den delegerede retsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 4.
|
|
2.
|
Teknisk dokumentation Fabrikanten udarbejder den tekniske dokumentation. Dokumentationen skal gøre det muligt at vurdere produktets overensstemmelse med kravene i den delegerede retsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 4. Den tekniske dokumentation skal specificere en beskrivelse af de relevante krav og i det omfang det er relevant for vurderingen, af produktets konstruktion, fremstilling og brug. Den tekniske dokumentation skal, hvor det er relevant, mindst indeholde følgende elementer:
—
en generel beskrivelse af produktet og dets påtænkte anvendelse
—
konstruktions- og produktionstegninger og oversigter over komponenter, delmontager, kredsløb osv.
—
de nødvendige beskrivelser og forklaringer til forståelse af ovennævnte tegninger og oversigter samt af produktets funktion
—
en liste over de harmoniserede standarder, fælles specifikationer eller andre relevante tekniske specifikationer, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, og som er anvendt helt eller delvis, samt beskrivelser af de løsninger, der er valgt for at opfylde kravene, når disse harmoniserede standarder ikke er blevet anvendt. I tilfælde af delvis anvendelse af harmoniserede standarder skal den tekniske dokumentation specificere, hvilke dele der er anvendt
—
resultater af udførte projekteringsberegninger, gennemførte undersøgelser osv.
—
resultaterne af de målinger, der er foretaget i forbindelse med kravene til miljøvenligt design, herunder nærmere oplysninger om disse målingers overensstemmelse med de krav til miljøvenligt design, der er fastsat i den delegerede retsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 4
—
en kopi af de oplysninger, der er givet i overensstemmelse med oplysningskravene i henhold til artikel 7.
|
|
3.
|
Fremstilling Fabrikanten træffer alle nødvendige foranstaltninger, for at det ved fremstillingsprocessen og overvågningen af den sikres, at produktet er i overensstemmelse med den tekniske dokumentation, der er omhandlet i punkt 2, og med kravene i den delegerede retsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 4.
|
|
4.
|
CE-mærkning og EU-overensstemmelseserklæring Fabrikanten anbringer den krævede overensstemmelsesmærkning på hvert enkelt produkt, som opfylder kravene i den delegerede retsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 4.
Fabrikanten udarbejder en skriftlig overensstemmelseserklæring for hver produktmodel i overensstemmelse med artikel 44 og opbevarer den sammen med den tekniske dokumentation, så den i ti år efter, at produktet er blevet bragt i omsætning eller taget i brug, står til rådighed for de kompetente nationale myndigheder. Det skal af overensstemmelseserklæringen fremgå, hvilket produkt den vedrører.
Et eksemplar af overensstemmelseserklæringen stilles efter anmodning til rådighed for de relevante myndigheder.
|
|
5.
|
Bemyndiget repræsentant Fabrikantens forpligtelser i henhold til punkt 4 kan opfyldes af den bemyndigede repræsentant på dennes vegne og ansvar, såfremt forpligtelserne er specificeret i fuldmagten.
|
1. Oversigt
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|