+Artikel 48 Mulighed for at begrænse deltagelsen i mekanismen for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas
---+Artikel 48 1
---+Artikel 48 2
---+Artikel 48 3
---+Artikel 48 4
---+Artikel 48 5

Artikel 48 Mulighed for at begrænse deltagelsen i mekanismen for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 48 1

1.   Fra den 1. januar 2026 kan Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt beslutte midlertidigt at udelukke naturgas med oprindelse i eller LNG-forsyninger fra LNG-faciliteter beliggende i Den Russiske Føderation eller Belarus fra deltagelse i mekanismen for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas, hvis det er nødvendigt for at beskytte Unionens eller en medlemsstats væsentlige sikkerhedsinteresser eller forsyningssikkerhed, forudsat at sådanne foranstaltninger:

a)

ikke unødigt forstyrrer funktionen af det indre marked for naturgas og grænseoverskridende naturgasstrømme mellem medlemsstaterne og ikke underminerer Unionens eller en medlemsstats forsyningssikkerhed

b)

respekterer princippet om energisolidaritet

c)

træffes i overensstemmelse med Unionens eller medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser over for tredjelande.

Artikel 48 2

2.   I tilstrækkelig god tid inden den første udbudsrunde i 2026 vurderer Kommissionen, om alle betingelserne i stk. 1 er opfyldt, med henblik på at træffe afgørelse om eventuelle foranstaltninger, der er omhandlet deri. En sådan afgørelse er gyldig i op til et år og kan forlænges, hvis det er berettiget.

Kommissionen vurderer løbende, om betingelserne i stk. 1 er opfyldt, og holder Europa-Parlamentet og Rådet behørigt underrettet om sine vurderinger, herunder den vurdering, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit.

Artikel 48 3

3.   Under hensyntagen til behovet for at sikre Unionens forsyningssikkerhed kan de foranstaltninger, som Kommissionen træffer i henhold til stk. 1, tage sigte på at diversificere naturgas- eller LNG-forsyningerne med henblik på at mindske afhængigheden af russisk naturgas, hvis det kan påvises, at sådanne foranstaltninger er nødvendige for at beskytte Unionens og medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser.

Artikel 48 4

4.   Afgørelser omhandlet i stk. 1 skal indeholde en liste over:

a)

alle indfødningspunkter fra Den Russiske Føderation eller Belarus eller andre tredjelande, der fungerer som transitlande, som ikke må anvendes til levering af naturgasforsyninger, der er omfattet af efterspørgselsaggregering og fælles indkøb, og

b)

alle LNG-faciliteter beliggende i Den Russiske Føderation eller Belarus.

Naturgasleverandører eller -producenter, der deltager i mekanismen for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas, skal give sikkerhed for overholdelsen af artikel 47 og de afgørelser, der vedtages i henhold til nærværende artikels stk. 1.

Artikel 48 5

5.   Kommissionen træffer passende foranstaltninger for at sikre en effektiv anvendelse af denne artikel og af artikel 47 og kan kræve af naturgasleverandører eller -producenter, der deltager i mekanismen for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas, alle de oplysninger, der er nødvendige for at bistå den i denne opgave, herunder forelæggelse for køberne af de relevante forsendelsesdokumenter i forbindelse med leveringen af naturgasforsyningerne, hvor det er teknisk gennemførligt.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav