+Artikel 55 Grænseoverskridende koordinering med hensyn til brintkvaliteten
---+Artikel 55 1
---+Artikel 55 2
---+Artikel 55 3
---+Artikel 55 4
---+Artikel 55 5
---+Artikel 55 6
---+Artikel 55 7
---+Artikel 55 8
---+Artikel 55 9
---+Artikel 55 10
---+Artikel 55 11

Artikel 55 Grænseoverskridende koordinering med hensyn til brintkvaliteten

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 55 1

1.   Brinttransmissionsnetoperatørerne samarbejder for at undgå begrænsninger af brintstrømme på tværs af grænserne, der skyldes forskelle i brintkvaliteten, for at opfylde kvalitetskravene til forskellige slutanvendelser i overensstemmelse med gældende brintkvalitetsstandarder.

Artikel 55 2

2.   Hvis en begrænsning af de grænseoverskridende strømme, der skyldes forskelle i brintkvaliteten, ikke kan undgås af de pågældende brinttransmissionsnetoperatører inden for rammerne af deres normale drift, underretter de straks de berørte regulerende myndigheder. Oplysningerne skal omfatte en beskrivelse af og en begrundelse for de foranstaltninger, som brinttransmissionsnetoperatørerne allerede har truffet.

Artikel 55 3

3.   De berørte regulerende myndigheder aftaler i fællesskab senest seks måneder efter modtagelsen af de i stk. 2 omhandlede oplysninger, om begrænsningen skal anerkendes.

Artikel 55 4

4.   Hvis de berørte regulerende myndigheder anerkender begrænsningen i medfør af stk. 3, anmoder de de pågældende brinttransmissionsnetoperatører om senest 12 måneder efter anerkendelsen af begrænsningen som omhandlet i nævnte stykke at tage følgende tiltag i den anførte rækkefølge:

a)

at samarbejde om at udforme teknisk gennemførlige løsninger med henblik på at fjerne den anerkendte begrænsning

b)

at foretage en fælles cost-benefit-analyse af de teknisk gennemførlige løsninger for at udpege økonomisk effektive løsninger med en udspecificering af omkostningerne og fordelene for de forskellige kategorier af berørte parter

c)

at beregne et overslag over den tid, det tager at gennemføre hver mulig løsning

d)

at foretage en offentlig høring om de udpegede gennemførlige løsninger og tage hensyn til resultaterne af denne høring

e)

at udarbejde et fælles forslag til, hvordan den anerkendte begrænsning fjernes, på grundlag af cost-benefit-analysen og resultaterne af den offentlige høring og med en tidsramme for dens gennemførsel, og forelægge det for deres berørte regulerende myndigheder med henblik på godkendelse og for de andre berørte medlemsstaters kompetente nationale myndigheder til orientering.

Artikel 55 5

5.   Hvis de pågældende brinttransmissionsnetoperatører ikke når til enighed om at indgive et fælles forslag i henhold til stk. 4, litra e), underretter hver enkelt brinttransmissionsnetoperatør straks sin regulerende myndighed.

Artikel 55 6

6.   De berørte regulerende myndigheder træffer en fælles koordineret afgørelse om at fjerne den anerkendte begrænsning under hensyntagen til den cost-benefit-analyse, som de pågældende brinttransmissionsnetoperatører har gennemført, og resultaterne af den offentlige høring, der er gennemført i medfør af denne artikels stk. 4, litra d), senest for seks måneder efter modtagelsen af de i denne artikels stk. 5 omhandlede oplysninger, i overensstemmelse med artikel 6, stk. 10, i forordning (EU) 2019/942.

Artikel 55 7

7.   De berørte regulerende myndigheders fælles koordinerede afgørelse, der er omhandlet i stk. 6, skal omfatte en afgørelse om fordelingen af de investeringsomkostninger, som hver brinttransmissionsnetoperatør skal afholde ved gennemførelsen af den aftalte løsning, samt om deres indregning i tarifferne efter den 1. januar 2033, idet der tages hensyn til de økonomiske, sociale og miljømæssige omkostninger og fordele ved løsningen i de berørte medlemsstater.

Artikel 55 8

8.   ACER kan udstede henstillinger til de regulerende myndigheder om enkelthederne i sådanne afgørelser om omkostningsfordeling som omhandlet i stk. 7.

Artikel 55 9

9.   Kan de berørte regulerende myndigheder ikke nå til enighed som omhandlet i denne artikels stk. 3, træffer ACER en afgørelse om begrænsningen i overensstemmelse med artikel 6, stk. 10, i forordning (EU) 2019/942. Anerkender ACER begrænsningen, anmoder det de pågældende brinttransmissionsnetoperatører om inden for 12 måneder at tage de tiltag, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 4 i den nævnte rækkefølge.

Artikel 55 10

10.   Hvis de berørte regulerende myndigheder ikke kan træffe en fælles koordineret afgørelse som omhandlet i denne artikels stk. 6 og 7, træffer ACER en afgørelse om, hvilken løsning der skal anvendes til at fjerne den anerkendte begrænsning, og om fordelingen af de investeringsomkostninger, hver brinttransmissionsnetoperatør skal afholde i forbindelse med gennemførelsen af den vedtagne løsning, i overensstemmelse med artikel 6, stk. 10, i forordning (EU) 2019/942.

Artikel 55 11

11.   Yderligere bestemmelser, der er nødvendige for at gennemføre denne artikel, herunder nærmere bestemmelser om en fælles bindende brintkvalitetsspecifikation for grænseoverskridende brintsamkøringslinjer, cost-benefit-analyser med henblik på at fjerne begrænsninger for grænseoverskridende strømme som følge af forskelle i brintkvalitet, interoperabilitetsregler for grænseoverskridende brintinfrastruktur, herunder håndtering af sammenkoblingsaftaler, enheder, dataudveksling, kommunikation og informationsformidling mellem relevante markedsdeltagere, fastsættes i en netregel, der udarbejdes, jf. artikel 72, stk. 1, litra b).

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav