+Artikel 57 Det europæiske net af netoperatører for brint
---+Artikel 57 1
---+Artikel 57 2
---+Artikel 57 3
---+Artikel 57 4
---+Artikel 57 5
---+Artikel 57 6
---+Artikel 57 7
---+Artikel 57 8
---+Artikel 57 9
---+Artikel 57 10
---+Artikel 57 11
---+Artikel 57 12

Artikel 57 Det europæiske net af netoperatører for brint

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 57 1

1.   Brinttransmissionsnetoperatørerne samarbejder på EU-plan gennem ENNOH for at fremme udviklingen af et velfungerende indre marked for brint og grænseoverskridende handel og sikre optimal forvaltning, koordineret drift og holdbar teknisk udvikling af det europæiske brinttransmissionsnet.

Artikel 57 2

2.   ENNOH arbejder tæt sammen med ENTSO for elektricitet og ENTSO for gas om at identificere synergier og fremme systemintegration på tværs af energibærere med henblik på at lette den overordnede energisystemeffektivitet.

Artikel 57 3

3.   ENNOH består af brinttransmissionsnetoperatører, der er certificeret i henhold til artikel 71 i direktiv (EU) 2024/1788.

Brinttransmissionsnetoperatører er berettigede til at blive medlem af ENNOH fra starten af den certificeringsprocedure, der gennemføres af den regulerende myndighed, forudsat at:

a)

der gennemføres en efterfølgende positiv certificering i overensstemmelse med artikel 14 i denne forordning og artikel 71 i direktiv (EU) 2024/1788 (*) senest 24 måneder efter starten af medlemskabet af ENNOH, og

b)

der som minimum udvikles brintinfrastrukturprojekter med en endelig investeringsbeslutning senest fire år efter starten af medlemskabet af ENNOH.

Brinttransmissionsnetoperatørens ENNOH-medlemskab udløber, hvis den endelige certificeringsbeslutning, der er omhandlet i andet afsnit, litra a), ikke er blevet truffet senest 24 måneder efter starten af medlemskabet af ENNOH, eller hvis den endelige investeringsbeslutning, der er omhandlet i andet afsnit, litra b), ikke er blevet truffet senest fire år efter starten af medlemskabet ENNOH.

Artikel 57 4

4.   Uanset denne artikels stykke 3, er en brinttransmissionsnetoperatør, der er omfattet af en undtagelse fra artikel 68 i direktiv (EU) 2024/1788, berettiget til at blive medlem af ENNOH, forudsat at denne operatør er etableret i en medlemsstat, hvor ingen anden brinttransmissionsnetoperatør er medlem af ENNOH i henhold til nærværende artikels stk. 3. Medlemsstaterne kan udpege en sådan brinttransmissionsnetoperatør og skal forelægge enhver sådan udpegelse for ENNOH, Kommissionen og ACER. Medlemsstaterne kan til enhver tid tilbagekalde en sådan udpegelse. Hvor brinttransmissionsnetoperatøren ikke har truffet en endelig investeringsbeslutning for så vidt angår et brintinfrastrukturprojekt senest fire år efter at være blevet medlem af ENNOH, udløber denne operatørs medlemskab af ENNOH.

Artikel 57 5

5.   Medlemsstater, der ikke har udpeget en brinttransmissionsnetoperatør, men som planlægger at udvikle et brinttransmissionsnet i overensstemmelse med deres integrerede nationale energi- og klimaplaner, kan udpege en enhed som associeret partner inden for ENNOH. Den berørte medlemsstat forelægger en udpegelse i henhold til dette stykke for ENNOH, Kommissionen og ACER. Den berørte medlemsstat kan til enhver tid tilbagekalde en sådan udpegelse. Denne udpegelse udløber, når en brinttransmissionsnetoperatør, der er etableret i den pågældende medlemsstat, bliver medlem af ENNOH.

Artikel 57 6

6.   Når ENNOH varetager sine opgaver i henhold til EU-retten, skal det handle med det formål at etablere et velfungerende og velintegreret indre marked for brint og bidrage til en effektiv og varig opfyldelse af målene i politikrammen for klima- og energipolitikken, navnlig ved at bidrage til en effektiv integration af brint produceret fra vedvarende energikilder og til at forøge energieffektiviteten, samtidig med at brintsystemsikkerheden opretholdes. ENNOH skal have tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer til at udføre sine opgaver.

Artikel 57 7

7.   Brinttransmissionsnetoperatørerne forelægger senest den 1. september 2024 Kommissionen og ACER et udkast til vedtægter for det ENNOH, der skal oprettes, en liste over dets medlemmer og et udkast til dets forretningsorden, herunder forretningsordenen for høring af interessenter.

Artikel 57 8

8.   Brinttransmissionsnetoperatørerne forelægger Kommissionen og ACER ethvert udkast til ændringer af ENNOH's vedtægter, af listen over dets medlemmer og af dets forretningsorden.

Artikel 57 9

9.   Senest fire måneder efter modtagelsen af de i stk. 7 omhandlede udkast til vedtægter, medlemslister og forretningsorden og de i stk. 8 omhandlede udkast til ændringer heraf forelægger ACER efter at have hørt organisationer, der repræsenterer alle interessenter, navnlig brintsystembrugerne, herunder kunder, Kommissionen en udtalelse om disse udkast til vedtægter, medlemslister og forretningsorden eller udkast til ændringer heraf.

Artikel 57 10

10.   Kommissionen udsteder en udtalelse om udkastet til vedtægter, medlemslisten eller forretningsordenen, samt udkast til ændringer heraf, under hensyntagen til ACER's udtalelse, der er omhandlet i stk. 9, og senest tre måneder efter datoen for modtagelsen af nævnte udtalelse.

Artikel 57 11

11.   Senest tre måneder efter modtagelsen af Kommissionens positive udtalelse vedtager og offentliggør brinttransmissionsnetoperatørerne ENNOH's vedtægter, medlemsliste og forretningsorden.

Artikel 57 12

12.   De i stk. 7 omhandlede dokumenter forelægges Kommissionen og ACER, såfremt de ændres eller på begrundet anmodning af Kommissionen eller ACER. Kommissionen og ACER afgiver deres udtalelser i overensstemmelse med stk. 9, 10 og 11.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav