+Artikel 72 1

Artikel 72 1

1.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 80 for at supplere denne forordning ved at etablere netregler på følgende områder:

a)

energieffektivitet for så vidt angår brintnettet og dets komponenter samt energieffektivitet for så vidt angår netplanlægning og investering, der åbner mulighed for den mest energieffektive løsning set ud fra et systemperspektiv

b)

interoperabilitetsregler for brintnettet, herunder håndtering af sammenkoblingsaftaler, enheder, dataudveksling, gennemsigtighed, kommunikation, informationsformidling og samarbejde mellem relevante markedsdeltagere samt brintkvalitet, herunder fælles specifikationer ved sammenkoblingspunkter og standardisering, lugttilsætning, cost-benefit-analyser med henblik på at fjerne begrænsninger for grænseoverskridende strømme som følge af forskelle i brintkvalitet og rapportering om brintkvalitet

c)

regler for en finansiel kompensationsordning for grænseoverskridende brintinfrastruktur, jf. artikel 59 i Direktiv (EU) 2024/1788

d)

regler for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger, herunder regler om samarbejde om vedligeholdelsesprocedurer og kapacitetsberegning, der påvirker kapacitetstildelingen, standardisering af kapacitetsprodukter og -enheder, herunder bundtning, tildelingsmetoder, herunder auktionsalgoritmer, sekvens og procedure for eksisterende, trinvis, uafbrydelig og afbrydelig kapacitet, kapacitetsreservationsplatforme, overtegnings- og tilbagekøbsordninger, kortsigtede og langsigtede »use it or lose it«-ordninger eller andre ordninger for håndtering af kapacitetsbegrænsninger, der forhindrer kapacitetshamstring

e)

regler for harmoniserede tarifstrukturer for adgang til brintnet, herunder for tariffer ved sammenkoblingspunkter som omhandlet i artikel 7, stk. 8, regler for anvendelse af en referenceprismetode, de tilknyttede krav om høring og offentliggørelse, herunder for de tilladte eller tilstræbte indtægter, samt beregningen af mindstepriser for standardkapacitetsprodukter og tilladte indtægter

f)

regler for bestemmelse af værdien af overførte aktiver og den særlige afgift

g)

regler for fastsættelse af den intertemporale omkostningsfordeling

h)

regler for balancering, herunder netrelaterede regler om nomineringsprocedurer, regler for gebyrer for ubalancer og regler for driftsbalancering mellem brintnetoperatørers net, gebyrer for ubalance, afregning af det daglige gebyr for ubalance og driftsbalancering mellem brintnetoperatørers net

i)

cybersikkerhedsaspekter af de grænseoverskridende brintstrømme, herunder regler om fælles minimumskrav, planlægning, overvågning, rapportering og krisestyring.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav