+Artikel 78 10

Artikel 78 10

10.   Inden for 50 arbejdsdage fra dagen efter modtagelsen af meddelelsen i henhold til stk. 9 kan Kommissionen vedtage en afgørelse om, at de meddelende organer skal ændre afgørelsen om at give undtagelse eller trække den tilbage. Inden Kommissionen vedtager afgørelsen om undtagelsen, kan den anmode Det Europæiske Videnskabeligt Rådgivende Organ om Klimaændringer, som er oprettet i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 401/2009 (41), om en udtalelse om, hvorvidt undtagelsen bidrager til at opfylde Unionens klima- og energimål. Hvis Kommissionen anmoder om supplerende oplysninger, forlænges denne periode med yderligere 50 arbejdsdage. Den yderligere periode løber fra dagen efter modtagelsen af de fuldstændige oplysninger. Den oprindelige periode kan også forlænges med samtykke fra både Kommissionen og de meddelende organer.

Forelægges de ønskede oplysninger ikke inden for den frist, der er anført i anmodningen, anses meddelelsen for at være trukket tilbage, medmindre fristen, inden den er udløbet, er blevet forlænget med både Kommissionens og den regulerende myndigheds samtykke, eller medmindre den regulerende myndighed i en behørigt begrundet erklæring har meddelt Kommissionen, at den anser meddelelsen for at være fuldstændig.

Den regulerende myndighed skal efterkomme Kommissionens afgørelse om at ændre eller trække afgørelsen om undtagelsen tilbage inden for en måned og underretter Kommissionen herom.

Kommissionen behandler forretningsmæssigt følsomme oplysninger fortroligt.

Hvor Kommissionen godkender en afgørelse om undtagelse, mister denne godkendelse sin virkning:

a)

to år efter vedtagelsen, hvis etableringen af infrastrukturen endnu ikke er påbegyndt

b)

fem år efter vedtagelsen, hvis infrastrukturen ikke er blevet operationelt i denne periode, medmindre Kommissionen beslutter, at eventuelle forsinkelser skyldes omfattende forhindringer, der ikke kan henføres til den person, til hvem undtagelsen er givet.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav