Artikel 84 9)

»3.   En solidaritetsforanstaltning iværksættes som en sidste udvej og finder anvendelse, forudsat at den anmodende medlemsstat:

3a.   Medlemsstater, som er forpligtet til at yde solidaritet i henhold til stk. 1, har ret til at fratrække forsyningerne til deres solidaritetsbeskyttede kunder fra solidaritetstilbuddet eller, hvis en medlemsstat har truffet midlertidige foranstaltninger til at reducere beskyttede kunders ikkevæsentlige gasforbrug i overensstemmelse med artikel 11, stk. 7a), forsyningerne af de væsentlige gasforbrugsmængder til dens solidaritetsbeskyttede kunder.

4.   De medlemsstater, der modtager en anmodning om at yde en solidaritetsforanstaltning, giver tilbud på grundlag af frivillige foranstaltninger på efterspørgselssiden i så stort omfang og i så lang tid som muligt, inden der anvendes ikkemarkedsbaserede foranstaltninger.

Hvis markedsbaserede foranstaltninger viser sig at være utilstrækkelige for den medlemsstat, som yder solidaritet, til at dække underskuddet i gasforsyningen til solidaritetsbeskyttede kunder i den anmodende medlemsstat, kan den medlemsstat, som yder solidaritet, indføre ikkemarkedsbaserede foranstaltninger for at opfylde de forpligtelser, der er fastsat i stk. 1 og 2.

5.   Hvis mere end én medlemsstat kan yde solidaritet til en anmodende medlemsstat, søger den anmodende medlemsstat efter høring af alle medlemsstater, der er forpligtede til at yde solidaritet, det mest fordelagtige tilbud på grundlag af omkostninger, leveringshastighed, pålidelighed og diversificering af gasleverancer. Hvis de disponible markedsbaserede tilbud viser sig at være utilstrækkelige til at dække den manglende gasforsyning til solidaritetsbeskyttede kunder i den anmodende medlemsstat eller, hvis den anmodende medlemsstat har truffet midlertidige foranstaltninger for at reducere beskyttede kunders ikkevæsentlige gasforbrug i overensstemmelse med artikel 11, stk. 7a, til at dække underskuddet i gasforsyningen af de væsentlige gasforbrugsmængder til denne anmodende medlemsstats solidaritetsbeskyttede kunder, pålægges de medlemsstater, der er forpligtet til at yde solidaritet, at aktivere ikkemarkedsbaserede foranstaltninger.«

»8a.   Hvis to medlemsstater ikke er nået til enighed om de nødvendige tekniske, retlige og finansielle ordninger i henhold til artikel 10 ved hjælp af en solidaritetsaftale, er levering af gas i henhold til forpligtelsen i stk. 1 i tilfælde af en nødsituation underlagt betingelserne i denne artikel.

Kompensationen for solidaritetsforanstaltningen må ikke overstige rimelige omkostninger. Medmindre både den solidaritetsanmodende medlemsstat og den solidaritetsydende medlemsstat aftaler andet, skal kompensationen omfatte:

Medmindre den solidaritetsanmodende medlemsstat og den solidaritetsydende medlemsstat aftaler en anden pris, svarer prisen for den gas, der leveres til den solidaritetsanmodende medlemsstat, til gennemsnittet af day-ahead-markedsprisen i den solidaritetsydende medlemsstat på dagen forud for anmodningen om solidaritet eller til den tilsvarende gennemsnitlige day-ahead-markedspris på nærmeste tilgængelige børs, på nærmeste tilgængelige virtuelle handelspunkt eller på et aftalt knudepunkt på dagen forud for anmodningen om solidaritet. Kompensation for de gasmængder, der leveres i forbindelse med en solidaritetsanmodning, betales direkte af den solidaritetsanmodende medlemsstat til den solidaritetsydende medlemsstat eller den enhed, som begge medlemsstater angiver i deres svar på solidaritetsanmodningen og bekræftelsen af modtagelsen af svaret og af den tilbudte mængde.

Den medlemsstat, som anmodningen om en solidaritetsforanstaltning er rettet til, tilvejebringer solidaritetsforanstaltningerne hurtigst muligt og senest på det anmodede leveringstidspunkt. En medlemsstat kan nægte at yde solidaritet til en solidaritetsanmodende medlemsstat, forudsat at den anmodede medlemsstat påviser, at:

Et sådant afslag skal være strengt begrænset til de gasmængder, der er berørt af den ene eller begge de begrænsninger, der er omhandlet i fjerde afsnit.

Ud over de standardregler, der er fastsat i denne artikel, kan medlemsstaterne aftale tekniske ordninger og koordinering af solidaritetsydelsen. Denne artikel berører ikke eksisterende ordninger vedrørende sikker og pålidelig drift af gassystemet.

8b.   Hvis to medlemsstater ikke er nået til enighed om de nødvendige tekniske, retlige og finansielle ordninger i henhold til artikel 10 ved hjælp af en solidaritetsaftale, sender den medlemsstat, der anmoder om anvendelse af solidaritetsforanstaltninger, en solidaritetsanmodning til en anden medlemsstat med angivelse af mindst følgende oplysninger:

Solidaritetsanmodningen sendes samtidigt til de medlemsstater, der potentielt kan yde solidaritetsforanstaltninger, til Kommissionen og til de kriseledere, der er udpeget i henhold til artikel 10, stk. 1, litra g).

De medlemsstater, der modtager en solidaritetsanmodning, sender et svar med angivelse af de i første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede kontaktoplysninger og af hvilken mængde og kvalitet, der kan leveres til sammenkoblingspunkterne på det ønskede tidspunkt som omhandlet i første afsnit, litra d)-g). Hvis den mængde, der kan leveres ved hjælp af frivillige foranstaltninger, er utilstrækkelig, skal der i svaret angives den mængde, der følger af en eventuel indskrænkning, fra frigivelse af strategiske lagre eller fra anvendelse af andre foranstaltninger.

Solidaritetsanmodninger skal indgives senest 48 timer før det angivne leveringstidspunkt for gas.

Solidaritetsanmodninger skal besvares inden for 18 timer. Den solidaritetsanmodende medlemsstat bekræfter, om den vil tage imod den tilbudte mængde, senest seks timer efter modtagelsen af tilbuddet om solidaritet og mindst 24 timer før det angivne leveringstidspunkt for gas. Der kan anmodes om solidaritet for en periode på en eller flere dage, og svaret skal stemme overens med den varighed, der anmodes om. Hvis der er flere medlemsstater, der yder solidaritet, og den anmodende medlemsstat har indgået bilaterale solidaritetsordninger med en eller flere af dem, har disse ordninger forrang mellem de medlemsstater, der har indgået bilaterale ordninger. De standardbestemmelser, der er fastsat i dette stykke, finder kun anvendelse i forhold til de øvrige solidaritetsydende medlemsstater.

Kommissionen kan lette gennemførelsen af solidaritet, navnlig ved at stille en skabelon til rådighed på en sikret onlineplatform, der gør det muligt at sende anmodninger og tilbud i realtid.

8c.   Hvis en solidaritetsforanstaltning er ydet i overensstemmelse med stk. 1 og 2, skal det endelige, rimelige kompensationsbeløb, som den anmodende medlemsstat har udbetalt, efterfølgende kontrolleres af den ydende medlemsstats og den anmodende medlemsstats nationale regulerende myndigheder senest tre måneder efter ophør af nødsituationen.

Hvis de nationale regulerende myndigheder ikke er nået til enighed om beregningen af det endelige beløb for den rimelige kompensation, underretter de straks de relevante kompetente myndigheder, Kommissionen og agenturet herom. I så fald eller efter fælles anmodning fra de nationale regulerende myndigheder beregner agenturet et passende niveau for den rimelige kompensation for de indirekte omkostninger, der er opstået som følge af solidariteten, og afgiver en faktuel udtalelse senest tre måneder efter datoen for henvisningen til agenturet. Inden det afgiver en sådan faktuel afgørelse, rådfører agenturet sig med de nationale regulerende myndigheder og de relevante kompetente myndigheder.

Den i andet afsnit omhandlede periode på tre måneder kan forlænges med yderligere to måneder, hvis agenturet anmoder om supplerende oplysninger. Denne efterfølgende periode løber fra dagen efter modtagelsen af de fuldstændige oplysninger. Den anmodende medlemsstat høres og afgiver en udtalelse om afslutningen af den efterfølgende kontrol. Efter høring af den anmodende medlemsstat har den myndighed, der foretager denne efterfølgende kontrol, ret til at kræve, at kompensationsbeløbet korrigeres, under hensyntagen til udtalelsen fra den anmodende medlemsstat. Konklusionerne af den efterfølgende kontrol forelægges Kommissionen, som tager hensyn til disse i sin rapport om nødsituationen i medfør af artikel 14, stk. 3.«

»10.   Medlemsstaterne vedtager de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at gas leveres til solidaritetsbeskyttede kunder i den anmodende medlemsstat i overensstemmelse med stk. 1 og 2 og bestræber sig bedst muligt på at nå til enighed om tekniske, retlige og finansielle ordninger. Sådanne tekniske, retlige og finansielle ordninger aftales mellem de medlemsstater, der er forbundet direkte eller, i overensstemmelse med stk. 2, gennem et tredjeland, og beskrives i deres respektive nødplaner. Sådanne ordninger kan bl.a. omfatte følgende elementer:

Den finansielle ordning, som medlemsstaterne har aftalt, inden der anmodes om solidaritet, skal indeholde bestemmelser, der giver mulighed for beregning af den rimelige kompensation, der mindst omfatter alle relevante og rimelige omkostninger, der er påløbet ved ydelsen af solidaritet, og en tilsagn om, at en sådan kompensation vil blive betalt.

Enhver kompensationsmekanisme skal give incitamenter til at deltage i markedsbaserede løsninger såsom auktioner og foranstaltninger på efterspørgselssiden. Den må ikke skabe uhensigtsmæssige incitamenter, herunder på det finansielle plan, for markedsdeltagerne til at udsætte deres tiltag, indtil der anvendes ikkemarkedsbaserede foranstaltninger. Alle kompensationsmekanismer eller i det mindste et resumé heraf medtages i nødplanerne.

Hvis der, som følge af retssager i henhold til stk. 8, andet afsnit, litra c), opstår nye og betydelige rimelige omkostninger, der skal medtages i den rimelige kompensation, efter at den efterfølgende kontrol er afsluttet, underretter den ydende medlemsstat omgående den anmodende medlemsstat herom. De nationale regulerende myndigheder og, hvor det er relevant, agenturet foretager en ny efterfølgende kontrol i henhold til stk. 8c. Resultatet af denne nye efterfølgende kontrol berører ikke den ydende medlemsstats forpligtelse til at yde erstatning til kunder i henhold til national ret og deres ret til at modtage en rimelig kompensation.

11.   Så længe en medlemsstat kan dække gasforbruget hos sine solidaritetsbeskyttede kunder med sin egen produktion, behøver den ikke indgå tekniske, retlige og finansielle ordninger med medlemsstater, som den er forbundet med direkte eller, i overensstemmelse med stk. 2, gennem et tredjeland, med det formål at modtage solidaritet. Dette berører ikke den pågældende medlemsstats forpligtelse til i henhold til denne artikel at yde andre medlemsstater solidaritet.«

»15.   Forpligtelserne i nærværende artikels stk. 1 og 2 ophører med at finde anvendelse umiddelbart efter, at en nødsituation erklæres for ophævet, eller når Kommissionen i overensstemmelse med artikel 11, stk. 8, første afsnit, konkluderer, at erklæringen af en nødsituation ikke, eller ikke længere, er berettiget.«