+Artikel 2 Definitioner
---+Artikel 2 1)
---+Artikel 2 2)
---+Artikel 2 3)
---+Artikel 2 4)
---+Artikel 2 5)
---+Artikel 2 6)
---+Artikel 2 7)
---+Artikel 2 8)
---+Artikel 2 9)
---+Artikel 2 10)
---+Artikel 2 11)
---+Artikel 2 12)
---+Artikel 2 13)
---+Artikel 2 14)
---+Artikel 2 15)
---+Artikel 2 16)
---+Artikel 2 17)
---+Artikel 2 18)
---+Artikel 2 19)
---+Artikel 2 20)
---+Artikel 2 21)
---+Artikel 2 22)
---+Artikel 2 23)

Artikel 2 Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 2 1)

»kulstoffjernelse«: menneskeskabt fjernelse af kulstof fra atmosfæren og varig lagring heraf i geologiske, terrestriske eller havreservoirer og i langtidsholdbare produkter

Artikel 2 2)

»jordemissionsreduktion«: reduktion af nettodrivhusgasemissioner fra biogene kulstofpuljer, jf. afsnit B, litra e) og f), i bilag I til forordning (EU) 2018/841, eller reduktion af drivhusgasemissioner fra IPCC-kildekategorien landbrug, underkategori 3.D landbrugsjorder, som fastsat i henhold til forordning (EU) 2018/1999 og de gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til nævnte forordning, hvor den relevante aktivitet samlet set reducerer kulstofemissioner fra kulstofpuljer i jorden eller øger kulstoffjernelsen i biogene kulstofpuljer

Artikel 2 3)

»aktivitet«: en eller flere praksisser eller processer, som udføres af en operatør eller operatørsammenslutning, og som resulterer i en permanent kulstoffjernelse, en midlertidig kulstoffjernelse gennem kulstofbindende dyrkning eller gennem kulstoflagring i produkter eller jordemissionsreduktion gennem kulstofbindende dyrkning, hvor denne kulstofbindende dyrkning samlet set reducerer kulstofemissionerne fra kulstofpuljer i jorden eller øger kulstoffjernelsen i biogene kulstofpuljer

Artikel 2 4)

»biogen kulstofpulje«: levende biomasse, førne, dødt ved, dødt organisk materiale, mineraljord og organisk jord, jf. afsnit B, litra a)-f), i bilag I til forordning (EU) 2018/841

Artikel 2 5)

»operatør«: enhver fysisk eller juridisk person eller offentlig enhed, som driver eller kontrollerer en aktivitet, eller som har fået overdraget afgørende økonomiske beføjelser med hensyn til aktivitetens tekniske funktionsmåde; i forbindelse med en kulstofbindende dyrkningsaktivitet forstås ved »operatør« en landbruger som defineret i artikel 3, nr. 1), i forordning (EU) 2021/2115, enhver anden forvalter af en aktivitet i terrestrisk miljø eller kystmiljø, en skovejer eller -forvalter som defineret i national ret eller en kompetent offentlig enhed

Artikel 2 6)

»operatørsammenslutning«: en juridisk enhed, som repræsenterer mindst to operatører, og som er ansvarlig for at sikre, at disse operatører overholder denne forordning

Artikel 2 7)

»aktivitetsperiode«: en periode, hvor aktiviteten skaber en nettofordel ved kulstoffjernelse eller en nettofordel ved jordemissionsreduktion, og som fastlægges i den gældende certificeringsmetode

Artikel 2 8)

»overvågningsperiode«: en periode, hvor jordemissionsreduktionen eller kulstoflagringen overvåges af en operatør eller operatørsammenslutning, og som mindst dækker aktivitetsperioden, og som er fastlagt i den gældende certificeringsmetode

Artikel 2 9)

»permanent kulstoffjernelse«: enhver praksis eller proces, der under normale omstændigheder og under anvendelse af en hensigtsmæssig forvaltningspraksis fanger og lagrer atmosfærisk eller biogent kulstof i flere århundreder, herunder permanent kemisk bundet kulstof i produkter, og som ikke er kombineret med forbedret kulbrinteindvinding

Artikel 2 10)

»kulstofbindende dyrkning«: enhver praksis eller proces, som udføres over en aktivitetsperiode på mindst fem år, som vedrører forvaltning af et terrestrisk miljø eller kystmiljø, og som resulterer i fangst og midlertidig lagring af atmosfærisk eller biogent kulstof i biogene kulstofpuljer eller i jordemissionsreduktion

Artikel 2 11)

»kulstoflagring i produkter«: enhver praksis eller proces, som fanger og lagrer atmosfærisk eller biogent kulstof i mindst 35 år i langtidsholdbare produkter, som tillader overvågning på stedet af det lagrede kulstof, og som er certificeret i hele overvågningsperioden

Artikel 2 12)

»permanent kemisk bundet kulstof i produkter«: kulstof, der er kemisk lagret i et produkt med det resultat, at det ikke kommer ud i atmosfæren ved normal brug af produktet, herunder enhver normal aktivitet, der finder sted, efter at produktet er udtjent, i overensstemmelse med artikel 12, stk. 3b, i direktiv 2003/87/EF

Artikel 2 13)

»geologisk lagring af CO2« : geologisk lagring af CO2 som defineret i artikel 3, nr. 1), i direktiv 2009/31/EF

Artikel 2 14)

»certificeringsorgan«: et akkrediteret eller anerkendt uafhængigt overensstemmelsesvurderingsorgan, der har indgået en aftale med en certificeringsordning om at foretage certificeringsaudit og udstede overensstemmelsescertifikater

Artikel 2 15)

»certificeringsordning«: en organisation, der certificerer aktiviteters og operatørers overholdelse af de kvalitetskriterier og certificeringsregler, der er fastsat i denne forordning

Artikel 2 16)

»certificeringsaudit«: en audit, der udføres af et certificeringsorgan

Artikel 2 17)

»recertificeringsaudit«: en audit, der udføres i forbindelse med fornyelsen af et overensstemmelsescertifikat udstedt af et certificeringsorgan

Artikel 2 18)

»overensstemmelsescertifikat«: en overensstemmelseserklæring udstedt af et certificeringsorgan, hvori det certificeres, at en aktivitet er i overensstemmelse med denne forordning

Artikel 2 19)

»enhed for permanent kulstoffjernelse«: et metrisk ton CO2-ækvivalenter certificeret nettofordel ved permanent kulstoffjernelse, der opnås i kraft af en permanent kulstoffjernelsesaktivitet og registreres af en certificeringsordning i dens certificeringsregister eller, hvis det er relevant, i EU-registret omhandlet i artikel 12

Artikel 2 20)

»enhed for jordemissionsreduktion«: et metrisk ton CO2-ækvivalenter certificeret nettofordel ved jordemissionsreduktion, der opnås i kraft af en kulstofbindende dyrkningsaktivitet og registreres af en certificeringsordning i dens certificeringsregister eller, hvis det er relevant, i EU-registret omhandlet i artikel 12

Artikel 2 21)

»genudslip«: ved geologisk lagring af CO2 udsivning som defineret i artikel 3, nr. 5), i direktiv 2009/31/EF og ved andre aktiviteter tilsigtet eller utilsigtet frigivelse til atmosfæren af kulstof, der fanges og lagres i kraft af en aktivitet

Artikel 2 22)

»enhed for kulstofbindende dyrkning«: et metrisk ton CO2-ækvivalenter certificeret midlertidig nettofordel ved kulstoffjernelse, der opnås i kraft af en kulstofbindende dyrkningsaktivitet og registreres af en certificeringsordning i dens certificeringsregister eller, hvis det er relevant, i EU-registret omhandlet i artikel 12

Artikel 2 23)

»enhed for kulstoflagring i produkter«: et metrisk ton af CO2-ækvivalenter af certificeret midlertidig nettofordel ved kulstoffjernelse, der opnås i kraft af en aktivitet til kulstoflagring i produkter og registreres af en certificeringsordning i dens certificeringsregister eller, hvis det er relevant, i EU-registret omhandlet i artikel 12.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav