+Artikel 7 Bæredygtighed
---+Artikel 7 1
---+Artikel 7 2
---+Artikel 7 3
---+Artikel 7 4

Artikel 7 Bæredygtighed

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 7 1

1.   En aktivitet må ikke i væsentlig grad skade miljøet og kan skabe sidegevinster for ét eller flere af følgende bæredygtighedsmål:

a)

modvirkning af klimaændringer ud over nettofordelen ved kulstoffjernelse og nettofordelen ved jordemissionsreduktion, jf. artikel 4, stk. 1 og 2

b)

tilpasning til klimaændringer

c)

bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer

d)

omstilling til en cirkulær økonomi, herunder effektiv anvendelse af biobaserede materialer fra bæredygtige kilder

e)

forebyggelse og bekæmpelse af forurening

f)

beskyttelse og genopretning af såvel biodiversitet og økosystemer, herunder jordbundssundhed samt undgåelse af jordforringelse.

Artikel 7 2

2.   En kulstofbindende dyrkningsaktivitet skal som minimum skabe sidegevinster for det bæredygtighedsmål, der er omhandlet i stk. 1, litra f).

Artikel 7 3

3.   Med henblik på denne artikels stk. 1 skal en aktivitet opfylde mindstekravene til bæredygtighed ifølge de gældende certificeringsmetoder, der er fastsat i de delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 8.

Mindstekravene til bæredygtighed skal:

a)

tage hensyn til virkningen både i og uden for Unionen og lokale forhold

b)

hvis det er relevant, være i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier for princippet om ikke at gøre væsentlig skade

c)

fremme bæredygtigheden af råmaterialer til biomasse fra skove og landbrug i overensstemmelse med de bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der er fastsat i artikel 29 i direktiv (EU) 2018/2001.

Artikel 7 4

4.   Hvis en operatør eller operatørsammenslutning rapporterer om sidegevinster, der bidrager til at opfylde de bæredygtighedsmål, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, ud over de mindstekrav til bæredygtighed, der er omhandlet i denne artikels stk. 3, skal de overholde de gældende certificeringsmetoder i de delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 8. Disse certificeringsmetoder skal så vidt muligt indeholde elementer til at tilskynde til generering af sidegevinster, der er mere vidtgående end mindstekravene til bæredygtighed, navnlig hvad angår det mål, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra f).

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav