+Artikel 24 1

Artikel 24 1

1.   Kommissionen yder medlemsstaterne den nødvendige støtte, bistand og kapacitetsopbygning for at hjælpe dem med at opfylde deres forpligtelser i henhold til dette direktiv. Kommissionen udarbejder navnlig i samarbejde med medlemsstaterne dokumenter og udvikler videnskabelige værktøjer, som medlemsstaterne kan anvende, så det bliver lettere for dem at:

a)

etablere en overvågningsramme og fastlægge antallet og beliggenheden for prøvetagningssteder i henhold til artikel 9, stk. 1 og 2, og bilag II, del A, punkt 1

b)

fastsætte ikkebindende bæredygtige målværdier og operationelle udløsende værdier for jordbundsdeskriptorerne i henhold til artikel 7, stk. 2, og bilag I, del A og B

c)

opstille deres liste over organiske forurenende stoffer, der skal overvåges i henhold til artikel 7, stk. 3, og bilag I, del B

d)

vurdere de områder uden risiko for forsaltning, som kan udelukkes fra målingerne af elektrisk konduktivitet i henhold til artikel 9, stk. 3, tredje afsnit, og bilag I, del A

e)

foretage in situ-prøveudtagning af jordbundsdeskriptorer i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3, fjerde afsnit, og bilag II, del A, punkt 2

f)

bestemme værdierne af indikatorerne for arealbefæstelse og fjernelse af jord i henhold til artikel 9, stk. 5, og i overensstemmelse med bilag II, del C

g)

fastlægge eller anslå værdierne af jordbundsdeskriptorerne i henhold til artikel 9, stk. 6, og bilag II, del B

h)

identificere og vurdere et eventuelt kritisk tab af økosystemtjenester og den indvirkning, som arealbefæstelse og fjernelse af jord har på tabet af økosystemtjenester i henhold til artikel 10, stk. 3

i)

kortlægge potentielt forurenede områder og opstille en liste over potentielt forurenende aktiviteter i henhold til artikel 14

j)

fastlægge den specifikke metode til vurdering af de områdespecifikke risici ved forurenede områder under hensyntagen til fælles praksis, metoder og toksikologiske data i henhold til artikel 16, og

k)

give oplysninger på lokalt plan om foranstaltninger og praksis for at øge jordbundens modstandsdygtighed i henhold til artikel 11, stk. 1, litra d), ved at tilvejebringe og regelmæssigt ajourføre et register over viden om jordbundens modstandsdygtighed, som indeholder praktiske oplysninger om jordforvaltningspraksis.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav