+Artikel 12
---+Artikel 12 1.
---+Artikel 12 2.
---+Artikel 12 3.
---+Artikel 12 4.
---+Artikel 12 5.
---+Artikel 12 6.

Artikel 12

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 12 1.
Efter den i artikel 11 omhandlede dataformats- og overførselsverifikation transmitterer routeren de krypterede API-oplysninger og alle andre PNR-oplysninger, som luftfartsselskaberne har overført til den, jf. artikel 5, stk. 1 og 2, og, hvor det er relevant, artikel 7, stk. 3 og 4, til passageroplysningsenhederne i den medlemsstat, på hvis område flyvningen efter planen skal lande eller fra hvis område det vil afgå, eller til begge i forbindelse med flyvninger inden for EU. Den transmitterer omgående og på en automatiseret måde disse oplysninger uden på nogen måde at ændre deres indhold. Hvis en flyvning har en eller flere mellemlandinger på området for andre medlemsstater end den, hvorfra den afgik, transmitterer routeren API-oplysningerne og alle andre PNR-oplysninger til passageroplysningsenhederne i alle de berørte medlemsstater.

Med henblik på en sådan transmission udarbejder og ajourfører eu-LISA en sammenligningstabel mellem de forskellige oprindelses- og bestemmelseslufthavne og de lande, som de tilhører.

I forbindelse med flyvninger inden for EU overfører routeren imidlertid kun API-oplysninger og andre PNR-oplysninger fra de flyvninger, der er opført på listen omhandlet i stk. 4, til de relevante passageroplysningsenheder.

Artikel 12 2.
Routeren transmitterer API-oplysningerne og andre PNR-oplysninger i overensstemmelse med de detaljerede regler, der er omhandlet i stk. 6, når sådanne regler er blevet vedtaget og finder anvendelse.
Artikel 12 3.
Medlemsstaterne sikrer, at deres passageroplysningsenheder, når de modtager API-oplysninger og andre PNR-oplysninger i overensstemmelse med stk. 1, omgående og på en automatiseret måde bekræfter modtagelsen af sådanne oplysninger til routeren.
Artikel 12 4.
Medlemsstater, der beslutter at anvende direktiv (EU) 2016/681 på flyvninger inden for EU i overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 2, udarbejder hver især en liste over de udvalgte flyvninger eller ruter inden for EU. Medlemsstaterne kan anvende koden for afgangslufthavnen og ankomstlufthavnen til at angive de udvalgte flyvninger eller ruter. Disse medlemsstater gennemgår regelmæssigt og ajourfører om nødvendigt disse lister i overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 2 og denne forordnings artikel 13. En medlemsstat kan udvælge alle flyvninger eller ruter inden for EU, når dette er behørigt begrundet, i overensstemmelse med direktiv (EU) 2016/681 og denne forordnings artikel 13.

Medlemsstaterne indlæser senest på denne forordnings relevante anvendelsesdato, der er omhandlet i artikel 45, stk. 2, de udvalgte flyvninger eller ruter i routeren ved hjælp af automatiserede metoder via den sikre kommunikationskanal, der er omhandlet i artikel 9, stk. 2, litra b), og forsyner derefter routeren med eventuelle ajourføringer heraf.

Artikel 12 5.
De oplysninger, som medlemsstaterne indlæser i routeren, behandles fortroligt, og eu-LISA's personales adgang til disse oplysninger begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt for at løse tekniske problemer. eu-LISA sikrer efter routerens modtagelse af disse oplysninger eller eventuelle ajourføringer heraf fra en medlemsstat, at routeren omgående overfører API-oplysningerne og de andre PNR-oplysninger til den pågældende medlemsstats passageroplysningsenheden for så vidt angår de udvalgte flyvninger eller ruter i overensstemmelse med stk. 1.
Artikel 12 6.
Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der præciserer de detaljerede tekniske og processuelle regler, der er nødvendige for den i denne artikels stk. 1 omhandlede transmission af API-oplysninger og andre PNR-oplysninger fra routeren og for den i denne artikels stk. 4 omhandlede indlæsning af oplysninger i routeren, herunder om krav til datasikkerhed. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 42, stk. 2.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav