+Artikel 44
---+Artikel 44 1.
---+Artikel 44 2.
---+Artikel 44 3.
---+Artikel 44 4.
---+Artikel 44 5.
---+Artikel 44 6.
---+Artikel 44 7.
|
Artikel 44
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 44 1.
|
eu-LISA sikrer, at der er indført procedurer til at overvåge udviklingen af routeren i lyset af mål vedrørende planlægning og omkostninger og til at overvåge funktionen af routeren i lyset af målene for tekniske resultater, omkostningseffektivitet, sikkerhed og tjenestekvalitet.
|
|
Artikel 44 2.
|
Senest den 29. januar 2026 og derefter hvert år i routerens udviklingsfase udarbejder eu-LISA en rapport om status for routerens udvikling og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport. Rapporten skal indeholde detaljerede oplysninger om de afholdte omkostninger og om eventuelle risici, der måtte have indvirkning på de samlede omkostninger, som skal afholdes over Unionens almindelige budget i overensstemmelse med artikel 32.
|
|
Artikel 44 3.
|
Når routeren er sat i drift, udarbejder eu-LISA en rapport, som i detaljer forklarer, hvordan målene, navnlig vedrørende planlægning og omkostninger, er blevet opfyldt, og angiver grundene til eventuelle afvigelser, og forelægger den for Europa-Parlamentet og Rådet.
|
|
Artikel 44 4.
|
Senest den 29. januar 2029 og derefter hvert fjerde år forelægger Kommissionen en rapport indeholdende en generel evaluering af denne forordning, herunder om nødvendigheden af og merværdien ved at indsamle API-oplysninger, herunder en vurdering af:
a)
anvendelsen af denne forordning
b)
i hvilket omfang denne forordning har opfyldt sine mål
c)
denne forordnings indvirkning på grundlæggende rettigheder, der er beskyttet i henhold til EU-retten
d)
denne forordnings indvirkning på legitime passagerers rejseoplevelse
e)
denne forordnings indvirkning på luftfartssektorens konkurrenceevne og den byrde, der pålægges virksomheder
f)
kvaliteten af de oplysninger, som routeren transmitterer til passageroplysningsenhederne
g)
routerens præstation for så vidt angår passageroplysningsenhederne.
Med henblik på første afsnits litra e) skal Kommissionens rapport også omhandle denne forordnings samspil med andre relevante EU-retsakter, navnlig forordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2017/2226 og (EU) 2018/1240, med henblik på at vurdere den samlede indvirkning af de dermed forbundne indberetningsforpligtelser for luftfartsselskaberne, identificere bestemmelser, der, hvor det er hensigtsmæssigt, kunne ajourføres og forenkles for at mindske byrden for luftfartsselskaberne, og overveje tiltag og foranstaltninger, der kunne iværksættes for at mindske det samlede omkostningspres på luftfartsselskaberne.
|
|
Artikel 44 5.
|
Den evaluering, der er omhandlet i stk. 4, skal også omfatte en vurdering af nødvendigheden, proportionaliteten og effektiviteten af at medtage obligatorisk indsamling og overførsel af API-oplysninger vedrørende flyvninger inden for EU i denne forordnings anvendelsesområde.
|
|
Artikel 44 6.
|
Kommissionen forelægger evalueringsrapporten for Europa-Parlamentet, Rådet, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder. Hvis det i lyset af den evaluering, der er foretaget, er hensigtsmæssigt, forelægger Kommissionen for Europa-Parlamentet og Rådet et forslag til en lovgivningsmæssig retsakt med henblik på ændring af denne forordning.
|
|
Artikel 44 7.
|
Medlemsstaterne og luftfartsselskaberne giver efter anmodning eu-LISA og Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde de i stk. 2, 3 og 4 omhandlede rapporter. Medlemsstaterne giver navnlig kvantitative og kvalitative oplysninger om indsamlingen af API-oplysninger ud fra et operationelt perspektiv. Disse oplysninger må ikke omfatte personoplysninger. Medlemsstaterne kan undlade at give sådanne oplysninger, hvis og i det omfang det er nødvendigt for ikke at afsløre fortrolige arbejdsmetoder eller bringe deres passageroplysningsenheders eller andre kompetente myndigheders igangværende undersøgelser i fare. Kommissionen sikrer, at alle fortrolige oplysninger beskyttes på passende vis.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|