+Artikel 1 Genstand og formål
---+Artikel 1 1.
---+Artikel 1 2.
---+Artikel 1 3.
---+Artikel 1 4.
---+Artikel 1 5.
---+Artikel 1 6.

Artikel 1 Genstand og formål

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 1 1.

Ved denne forordning fastsættes foranstaltninger til styrkelse af Unionens kapacitet til at opdage, forberede sig og reagere på cybertrusler og -hændelser, navnlig gennem oprettelse af:

a) 

et paneuropæisk netværk af cyberknudepunkter (et europæisk cybersikkerhedsvarslingssystem) for at opbygge og styrke en koordineret kapacitet til at opdage hændelser og den fælles situationsbevidsthed

b) 

en cybersikkerhedsberedskabsmekanisme som støtte til medlemsstaterne til at forberede sig og reagere på, afbøde virkningerne af og påbegynde den indledende genopretning efter væsentlige cybersikkerhedshændelser og omfattende cybersikkerhedshændelser og som støtte til andre brugere til at reagere på omfattende cybersikkerhedshændelser og cybersikkerhedshændelser svarende til omfattende cybersikkerhedshændelser

c) 

en europæisk mekanisme til gennemgang af cybersikkerhedshændelser med henblik på at gennemgå og vurdere væsentlige cybersikkerhedshændelser eller omfattende cybersikkerhedshændelser.

Artikel 1 2.
De overordnede mål med denne forordning er at styrke industriens og tjenesteydelsernes konkurrenceevne i Unionen i hele den digitale økonomi, herunder mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder samt nystartede virksomheder, og bidrage til Unionens teknologiske suverænitet og åbne strategiske autonomi på cybersikkerhedsområdet, bl.a. ved at fremme innovationen inden for det digitale indre marked. Forordningen forfølger disse mål ved at styrke solidariteten på EU-plan, styrke cybersikkerhedsøkosystemet, øge medlemsstaternes cyberrobusthed og udvikle arbejdsstyrkens færdigheder, knowhow, evner og kompetencer med hensyn til cybersikkerhed.
Artikel 1 3.

Opfyldelsen af de overordnede mål som omhandlet i stk. 2 forfølges gennem følgende specifikke mål:

a) 

at styrke Unionens fælles situationsbevidsthed og koordinerede kapacitet til at opdage cybertrusler og -hændelser

b) 

at styrke beredskabet hos enheder, der opererer i sektorer af særligt kritisk betydning eller enheder, der opererer i andre kritiske sektorer i hele Unionen, og styrke solidariteten ved at udvikle koordinerede beredskabstest og bedre indsats- og genopretningskapaciteter med henblik på at håndtere væsentlige cybersikkerhedshændelser, omfattende cybersikkerhedshændelser eller cybersikkerhedshændelser svarende til omfattende cybersikkerhedshændelser, herunder muligheden for at stille indsatsstøtte fra Unionen ved cybersikkerhedshændelser til rådighed for tredjelande, der er associeret til programmet for et digitalt Europa

c) 

at øge Unionens modstandsdygtighed og bidrage til en effektiv reaktion på hændelser ved at gennemgå og vurdere væsentlige cybersikkerhedshændelser eller omfattende cybersikkerhedshændelser, herunder ved at trække på indhøstede erfaringer og henstillinger, hvor det er relevant.

Artikel 1 4.
Foranstaltningerne i henhold til denne forordning gennemføres under behørig hensyntagen til medlemsstaternes kompetencer og supplerer de aktiviteter, der udføres af CSIRT-netværket, EU-CyCLONe og NIS-samarbejdsgruppen.
Artikel 1 5.
Denne forordning berører ikke medlemsstaternes væsentlige statslige funktioner, herunder sikring af statens territoriale integritet, opretholdelse af lov og orden og beskyttelse af den nationale sikkerhed. Navnlig forbliver den nationale sikkerhed den enkelte medlemsstats eneansvar.
Artikel 1 6.
Delingen eller udvekslingen efter denne forordning af oplysninger, der er fortrolige i henhold til EU-regler eller nationale regler, begrænses til det omfang, der er relevant og står i rimeligt forhold til formålet med denne deling eller udveksling. Sådan deling eller udveksling af oplysninger sikrer oplysningernes fortrolighed og beskytter de berørte enheders sikkerhed og kommercielle interesser. Den omfatter ikke meddelelse af oplysninger, hvis videregivelse strider mod medlemsstaternes væsentlige nationale sikkerhedsinteresser, offentlige sikkerhed eller forsvar.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav