+Artikel 24 Forpligtelser i forbindelse med overemballering
---+Artikel 24 1
---+Artikel 24 2
---+Artikel 24 3
---+Artikel 24 4
---+Artikel 24 5
---+Artikel 24 6

Artikel 24 Forpligtelser i forbindelse med overemballering

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 24 1

1.   Senest den 1. januar 2030 eller tre år fra ikrafttrædelsen af de gennemførelsesretsakter, der vedtages i henhold til stk. 2, alt efter hvilken dato der er den seneste, sikrer erhvervsdrivende, som fylder multipakemballage, transportemballage eller e-handelsemballage, at den maksimale andel af tomt rum udtrykt i procent er 50 %.

Artikel 24 2

2.   Senest den 12. februar 2028 vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter for at fastlægge metoden til beregning af andel af tomt rum, jf. stk. 1. Denne metode skal tage hensyn til de særlige egenskaber ved emballage, der skal anbringes i et tomt rum, som er stort nok til at opfylde gældende retlige krav eller til at beskytte produktet, f.eks. navnlig emballerede produkter med uregelmæssig form, emballage, der indeholder mere end én salgsemballage eller ét produkt, emballage, som indeholder flydende produkter, emballerede produkter, hvis indhold let kan beskadiges, og emballerede produkter, som kan beskadiges af større produkter på grund af deres små dimensioner, samt den plads, der mindst skal være for at kunne anbringe forsendelsesmærker på transportemballage.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 65, stk. 2.

Artikel 24 3

3.   Med henblik på beregningen af andelen i stk. 1 gælder:

a)

Ved tomt rum forstås forskellen mellem multipakemballages, transportemballages eller e-handelsemballages samlede volumen og salgsemballages volumen heri.

b)

Ved andel af tomt rum forstås forholdet mellem det tomme rum som defineret i litra a) og multipakemballages, transportemballages eller e-handelsemballages samlede volumen.

Rum fyldt med fyldmaterialer såsom papirstrimler, luftpuder, bobleplast, flamingofyld, skumfyld, træuld, polystyren eller styrofoam betragtes som tomt rum.

Artikel 24 4

4.   Senest den 12. februar 2028 sikrer erhvervsdrivende, der påfylder salgsemballage, at tomt rum reduceres til det minimum, der er nødvendigt for at sikre emballagens funktionalitet, herunder produktbeskyttelse. Ved andel af tomt rum i salgsemballage forstås forskellen mellem salgsemballagens samlede indre volumen og det emballerede produkts volumen.

Med henblik på at vurdere overholdelse af dette stykke betragtes rum fyldt med fyldmaterialer, såsom papirstrimler, luftpuder, bobleplast, flamingofyld, skumfyld, træuld, polystyren eller styrofoam, som tomt rum.

For salgsemballage til produkter, der kan falde sammen under transport, eller hvor der kræves frirum for at beskytte en fødevare, eller andre produkter, der har disse egenskaber, gælder følgende:

a)

Overholdelse af dette stykke vurderes ud fra påfyldningsniveauet på påfyldningstidspunktet.

b)

Luft mellem eller inden i emballerede fødevarer eller beskyttelsesgasser betragtes ikke som tomt rum.

Artikel 24 5

5.   Erhvervsdrivende, der anvender salgsemballage som e-handelsemballage eller anvender genbrugsemballage i et genbrugssystem, er fritaget for forpligtelsen i denne artikels stk. 1. De skal dog sikre, at denne salgsemballage opfylder kravene i artikel 10.

Artikel 24 6

6.   Senest den 12. februar 2032 tager Kommissionen andelen af tomt rum omhandlet i stk. 1 samt fritagelserne i stk. 5 op til revision og vurderer muligheden for at fastsætte andele af tomt rum for salgsemballage, navnlig for legetøj, kosmetik, gør det selv-sæt og elektroniske produkter.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav