4. Med henblik på overholdelse af artikel 30, stk. 1, litra d) og e), i forordning (EU) 2022/2065 indhenter udbydere af onlineplatforme, som er omfattet af anvendelsesområdet for nævnte forordnings kapitel III, afdeling 4, og som giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med producenter, følgende oplysninger fra producenter, som tilbyder emballage eller emballerede produkter til forbrugere, der befinder sig i Unionen, før de giver disse producenter tilladelse til at anvende deres tjenester:
|
a)
|
oplysninger om registrering af de producenter, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 44, i den medlemsstat, hvor forbrugerne befinder sig, og producentens registreringsnummer eller -numre i dette register
|
|
b)
|
en selvcertificering fra producenten, der bekræfter, at denne kun udbyder emballage, for hvilken kravene om udvidet producentansvar i denne artikels stk. 1, 2 og 3 er opfyldt i den medlemsstat, hvor forbrugerne befinder sig.
|
Hvis en producent sælger sine produkter via en onlinemarkedsplads, kan udbyderen af onlineplatformen på grundlag af en skriftlig fuldmagt opfylde de forpligtelser, der er fastsat i denne artikels stk. 2, på vegne af producenten.