+Artikel 48 Retur- og indsamlingssystemer
---+Artikel 48 1
---+Artikel 48 2
---+Artikel 48 3
---+Artikel 48 4
---+Artikel 48 5
---+Artikel 48 6
---+Artikel 48 7
|
Artikel 48 Retur- og indsamlingssystemer
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 48 1
|
1. Medlemsstaterne sikrer, at der etableres systemer og infrastruktur for returnering og særskilt indsamling af alt emballageaffald fra slutbrugere for at sikre, at det behandles i overensstemmelse med artikel 4, 10 og 13 i direktiv 2008/98/EF, og for at lette forberedelsen til genbrug samt genanvendelse af høj kvalitet.
Emballage, som opfylder kriterier for design til genanvendelse som fastsat i delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne forordnings artikel 6, stk. 4, skal indsamles med henblik på genanvendelse. Forbrænding og deponering af sådan emballage er forbudt, med undtagelse af affald fra efterfølgende behandling af særskilt indsamlet emballageaffald, for hvilket genanvendelse ikke er mulig eller ikke giver det bedste miljøresultat.
|
|
Artikel 48 2
|
2. For at fremme genanvendelse af høj kvalitet sikrer medlemsstaterne, at der er etableret systemer og infrastrukturer for omfattende indsamling og sortering for at lette genanvendelse og sikre, at der er plastråmaterialer til rådighed med henblik på genanvendelse. Sådanne systemer og infrastrukturer kan give prioriteret adgang til genanvendte materialer til brug i anvendelser, hvor det genanvendte materiales særlige kvalitet bevares eller nyttiggøres på en sådan måde, at det kan genanvendes yderligere og anvendes på samme måde og til en lignende anvendelse med minimalt tab af mængde, kvalitet eller funktion.
|
|
Artikel 48 3
|
3. Medlemsstaterne kan fravige forpligtelsen i denne artikels stk. 1 til returnering og særskilt indsamling af affald for visse affaldsformater, forudsat at indsamling af fraktioner af emballageaffald sammen eller indsamling af emballageaffald eller fraktioner af sådant emballageaffald sammen med andet affald ikke påvirker sådan emballages eller sådanne emballageaffaldsfraktioners evne til at undergå forberedelse til genbrug, genanvendelse eller anden nyttiggørelse i overensstemmelse med artikel 4 og 13 i direktiv 2008/98/EF, og forudsat at denne behandling skaber output af en kvalitet, der er sammenlignelig med den, der opnås ved særskilt indsamling.
|
|
Artikel 48 4
|
4. Medlemsstaterne kan sikre, at emballageaffald, som ikke indsamles særskilt, sorteres forud for bortskaffelses- eller energiudnyttelsesoperationer for at fjerne emballage, der er designet til genanvendelse.
|
|
Artikel 48 5
|
5. De i stk. 1 omhandlede systemer og infrastrukturer skal:
|
a)
|
være åbne for deltagelse af erhvervsdrivende i de berørte sektorer, de kompetente offentlige myndigheder og tredjeparter, der håndterer affald på deres vegne
|
|
b)
|
dække hele medlemsstatens område og alt emballageaffald fra alle typer emballage og aktiviteter under hensyntagen til befolkningens størrelse, den forventede mængde og sammensætning af emballageaffald samt tilgængeligheden for og nærheden til slutbrugere; de skal omfatte særskilt indsamling i det offentlige rum, på forretningssteder og i beboelsesområder og have tilstrækkelig kapacitet
|
|
c)
|
være åbne for importerede produkter på ikkediskriminerende betingelser, navnlig med hensyn til de nærmere regler for adgang og eventuelle afgifter herfor, og de skal udformes på en sådan måde, at handelshindringer og konkurrenceforvridning undgås.
|
|
|
Artikel 48 6
|
6. Medlemsstaterne kan fastsætte bestemmelser om offentlige affaldshåndteringssystemers deltagelse i tilrettelæggelse af de systemer, der er omhandlet i stk. 1.
|
|
Artikel 48 7
|
7. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at fremme genanvendelse af emballageaffald, der opfylder kvalitetsstandarderne for brug af genanvendte materialer i relevante sektorer.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|