2. Hvis et EPJ-system for så vidt angår aspekter, der ikke er omfattet af denne forordning, er undergivet andre EU-retsakter, som også kræver, at fabrikanten afgiver en EU-overensstemmelseserklæring, hvori det er godtgjort, at kravene i disse retsakter er opfyldt, udarbejdes der én enkelt EU-overensstemmelseserklæring for alle EU-retsakter, der finder anvendelse på EPJ-systemet. Denne EU-overensstemmelseserklæring skal indeholde alle de oplysninger, der er påkrævet for at identificere, hvilke EU-retsakter den vedrører.