4. Hvis afviklingen foretages som kontantafvikling via forretningsbanker, skal operatøren af det systemisk vigtige betalingssystem overvåge, forvalte og begrænse de kredit- og likviditetsrisici, der måtte opstå fra de afviklende forretningsbanker. Operatøren af det systemisk vigtige betalingssystem skal navnlig fastsætte og overvåge overholdelsen af strenge kriterier for sine afviklingsbanker, der bl.a. tager højde for deres regulering og tilsyn, kreditværdighed, kapitalisering, adgang til likviditet og operationelle pålidelighed. Operatøren af det systemisk vigtige betalingssystem skal også overvåge og forvalte koncentrationen af kredit- og likviditetseksponeringer over for det systemisk vigtige betalingssystems afviklende forretningsbanker.