+Artikel 21 Cyberrisiko
---+Artikel 21 1
---+Artikel 21 2
---+Artikel 21 3
---+Artikel 21 4
---+Artikel 21 5
---+Artikel 21 6

Artikel 21 Cyberrisiko

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 21 1

1.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal etablere en omfattende ramme for cyberrobusthed med passende styringsforanstaltninger, der sætter den i stand til effektivt at styre cyberrisici, og en strategi for cyberrobusthed, der tager hensyn til operatøren af et systemisk vigtigt betalingssystems risikotolerance og -villighed.

Artikel 21 2

2.   Den ramme for cyberrobusthed, der er omhandlet i stk. 1, skal som minimum sikre:

a)

identifikation og klassificering af nøgleroller, herunder ansvarlighed for beslutningstagning inden for den organisation, de processer, operationer, tjenester og informationsaktiver, der understøtter det systemisk vigtige betalingssystems kritiske operationer og tjenester, med henblik på at sikre, at der er truffet passende foranstaltninger til beskyttelse og rettidig genopretning i tilfælde af et cyberangreb

b)

tilstrækkelig beskyttelse af det systemisk vigtige betalingssystem mod cyberrisici, herunder ved at gennemføre effektiv sikkerhedskontrol og udføre kontrolaktiviteter vedrørende de vigtigste IKT-systemers funktion og sikkerhed, behandling eller lagring af følsomme oplysninger

c)

rettidig og passende afsløring af enhver cyberhændelse eller tegn herpå, herunder gennem overvågning af unormale aktiviteter

d)

reaktionen på og genopretningen efter enhver cyberhændelse eller enhver negativ hændelse på en rettidig og passende måde, der sætter det systemisk vigtige betalingssystem i stand til hurtigt og på en måde, der begrænser enhver skade på det systemisk vigtige betalingssystem, at genoptage kritiske operationer.

Artikel 21 3

3.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal udarbejde et testprogram for regelmæssigt at teste den operationelle effektivitet af alle processer, procedurer og kontroller af rammen for cyberrobusthed, der er omhandlet i stk. 1 og 2. Som led i dette testprogram skal operatøren af det systemisk vigtige betalingssystem gennemføre TIBER-EU-trusselsbaserede penetrationstest, der omfatter brug af teknikker til at simulere et angreb på det systemisk vigtige betalingssystems kritiske funktioner og underliggende systemer som fastsat i TIBER-EU-rammen.

Hvis en filial er identificeret som operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem, kan den kompetente myndighed tage hensyn til resultaterne af en penetrationstest udført af den juridiske enhed, som filialen er en juridisk afhængig del af, hvis en sådan penetrationstest kan betragtes som værende sammenlignelig med en TIBER-EU-test, og hvis den også tester effektiviteten af filialens relevante kontroller og systemer.

Artikel 21 4

4.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal sikre, at dens råd og ledelse og, hvor det er relevant, filialledelsen samt personalet hos operatøren af det systemisk vigtige betalingssystem har en solid forståelse af cyberrobusthed og et solidt niveau af situationsbevidsthed om det cybertrusselsmiljø, som operatøren opererer i, gennem en effektiv trusselsefterretningsproces og informationsudveksling inden for sin organisation og med andre sammenkoblede enheder i hele det finansielle system.

Artikel 21 5

5.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal have passende systemer, politikker, procedurer og kontroller, der sætter den i stand til at vurdere og få forståelse af effektiviteten af gennemførelsen af sin strategi og ramme for cyberrobusthed.

Artikel 21 6

6.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal have indført procedurer til at sikre, at som minimum større cyberhændelser, der har en negativ virkning på det systemisk vigtige betalingssystem, herunder hændelser, der hidrører fra dets deltagere og tredjepartsudbydere, indberettes til a) rådet, ledelsen og, hvor det er relevant, filialledelsen og b) den kompetente myndighed. En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal have indført processer for løbende læring og forbedring vedrørende cybersikkerhed. Disse processer skal f.eks. omfatte sikring af, at rammen for cyberrobusthed tager hensyn til trusselsudviklingen samt revisioner af cyberhændelser på grundlag af erfaringer.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav