+Artikel 22 Outsourcing
---+Artikel 22 1
---+Artikel 22 2
---+Artikel 22 3
---+Artikel 22 4
---+Artikel 22 5
---+Artikel 22 6
---+Artikel 22 7
---+Artikel 22 8

Artikel 22 Outsourcing

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 22 1

1.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem forbliver til enhver tid ansvarlig for overholdelse af denne forordning med hensyn til eventuelle outsourcede funktioner, operationer og/eller tjenester relateret til driften af det systemisk vigtige betalingssystem.

Artikel 22 2

2.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal sikre, at outsourcing ikke underminerer operatøren af det systemisk vigtige betalingssystems evne til at opfylde kravene i denne forordning og ikke udtrykkeligt eller implicit medfører uddelegering af operatøren af det systemisk vigtige betalingssystems ansvar for overholdelse af kravene i denne forordning til udbyderen af outsourcing.

Artikel 22 3

3.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal ved outsourcing til en tredjepart eller en koncernintern enhed have indgået en skriftlig kontrakt mellem operatøren selv og udbyderen af outsourcing. Bestemmelserne i aftalen skal som minimum:

a)

sikre, at operatøren af det systemisk vigtige betalingssystem kan opfylde sine forpligtelser i henhold til denne forordning, andre gældende love, reguleringsmæssige krav og kontrakter

b)

indeholde en klar og præcis beskrivelse af de outsourcede funktioner, operationer og/eller tjenesteydelser, af de funktioner, der varetages af udbyderen af outsourcing, og af fordelingen af rettighederne og forpligtelserne for kontraktens parter

c)

sikre den relevante kompetente myndigheds ret til at udøve sine beføjelser i henhold til artikel 29, stk. 1, litra a), i denne forordning og i tilfælde af outsourcing i forbindelse med det systemisk vigtige betalingssystems kritiske funktioner, operationer og/eller tjenester som identificeret i artikel 10, stk. 4, også sikre den relevante kompetente myndigheds ret til at udøve sine beføjelser i henhold til artikel 29, stk. 1, litra b) og c), i denne forordning.

d)

angive, om videreoutsourcing af det systemisk vigtige betalingssystems kritiske funktioner, operationer og/eller tjenester er tilladt, og hvilke betingelser der ville gælde i sådanne tilfælde, og som skal sikre, at operatøren af det systemisk vigtige betalingssystem opfylder kravene i denne forordning

e)

sikre, at operatøren af det systemisk vigtige betalingssystem har ret til at opsige aftalen i tilfælde af væsentlige overtrædelser af love, forskrifter eller kontraktvilkår, og hvis det ikke kan sikres, at kravene i denne artikel overholdes.

Artikel 22 4

4.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal have indført en omfattende ramme for outsourcing for effektivt at identificere, overvåge og styre de risici, der opstår som følge af outsourcing og i hele dens livscyklus. Operatøren af det systemisk vigtige betalingssystem skal også have en outsourcingstrategi, der tager hensyn til operatøren af det systemisk vigtige betalingssystems risikotolerance.

Artikel 22 5

5.   Den ramme for outsourcing, der er omhandlet i stk. 4, skal som minimum sætte operatøren af det systemisk vigtige betalingssystem i stand til at:

a)

vurdere eventuelle risici, der kan opstå som følge af outsourcing, herunder eventuelle koncentrationsrisici og risici i forbindelse med underentreprise, inden indgåelsen af en kontraktlig aftale

b)

identificere og effektivt styre de risici, der er forbundet med outsourcing af det systemisk vigtige betalingssystems kritiske funktioner, operationer og/eller tjenester

c)

sikre vurderingen af eventuelle interessekonflikter i forbindelse med de outsourcede funktioner, operationer og/eller tjenesteydelser

d)

udøve de revisionsrettigheder, der er nødvendige for at vurdere de dermed forbundne outsourcingrisici og opfylde sine lovgivningsmæssige forpligtelser. Dette omfatter en plan for revision og inspektioner hos udbyderen af outsourcing i forbindelse med det systemisk vigtige betalingssystems kritiske funktioner, operationer og/eller tjenester.

Artikel 22 6

6.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal sikre, at outsourcing ikke forringer effektiviteten og soliditeten af driften af det systemisk vigtige betalingssystem og soliditeten af dens systemer, politikker, interne kontroller og relaterede procedurer.

Artikel 22 7

7.   I tilfælde af outsourcing i forbindelse med det systemisk vigtige betalingssystems kritiske funktioner, operationer og/eller tjenester som identificeret i artikel 10, stk. 4, skal en operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem udarbejde og opretholde en existrategi, der ikke fører til forstyrrelser af det systemisk vigtige betalingssystems operationer.

Artikel 22 8

8.   Eurosystemet udarbejder ikke-bindende retningslinjer rettet til operatører af systemisk vigtige betalingssystemer om kravene i forbindelse med outsourcing. ECB stiller denne vejledning til rådighed på sit websted.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav