1. Senest den 17. december 2026 udvikler og offentliggør Kommissionen, herunder via internettet, på et websted, som er let at finde, gratis, og som ikke begrænser adgangen til registrerede brugere , oplysnings- og uddannelsesmateriale om korrekt gennemførelse af de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, i samråd med repræsentanter for økonomiske operatører, transportører og certifikatorer, herunder mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder, og relevante ikkestatslige organisationer på miljøområdet og i samarbejde med de kompetente myndigheder. Hvis det er relevant, hører Kommissionen også repræsentanter for bemyndigede repræsentanter, afskibere, samt operatører, agenter og førere af søgående fartøjer.