2. Kun tredjepartsdatabaser og -datasæt med standardværdier for drivhusgasemissionsintensitet, der er blevet positivt vurderet i henhold til denne artikels stk. 1, må anvendes til at hente sekundære data i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, litra a), nr. ii). Kommissionen offentliggør og fører en ajourført liste over de databaser med standardværdier for drivhusgasemissionsintensitet, der drives af tredjeparter, og som den har givet en positiv vurdering. Denne ajourførte liste skal være offentligt tilgængelig på et særligt websted.