+Artikel 7 EU-centraldatabase over standardværdier for drivhusgasemissionsfaktorer
---+Artikel 7 1
---+Artikel 7 2
---+Artikel 7 3
---+Artikel 7 4
---+Artikel 7 5

Artikel 7 EU-centraldatabase over standardværdier for drivhusgasemissionsfaktorer

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 7 1

1.   Senest den 2. juni 2028 opretter Kommissionen med teknisk bistand fra Det Europæiske Miljøagentur og om nødvendigt med yderligere og frivilligt input fra medlemsstaterne, relevante interessenter og andre sektorspecifikke EU-organer en EU-centraldatabase. Kommissionen bestræber sig på at medtage standardværdier for drivhusgasemissionsfaktorer for transportenergibærere, der typisk anvendes i Unionen i nogle eller alle medlemsstater, i EU-centraldatabasen.

Artikel 7 2

2.   Ved udarbejdelsen af standardværdierne for drivhusgasemissionsfaktorer anvender Kommissionen den stedbaserede tilgang, der er fastsat i den i artikel 3, stk. 1, omhandlede fælles metode, og tager, hvor det er hensigtsmæssigt, hensyn til de forskellige medlemsstaters unikke karakteristika.

Uden at det berører dette stykkes første afsnit tager Kommissionen hensyn til de drivhusgasemissionsfaktorer, der er fastsat i overensstemmelse med direktiv (EU) 2018/2001.

Artikel 7 3

3.   EU-centraldatabasen skal indeholde de standardværdier for drivhusgasemissionsfaktorer, der er vedtaget af Unionen eller i Unionens interesse på internationalt plan, såfremt de er tilgængelige og relevante.

Artikel 7 4

4.   Kommissionen sørger med teknisk bistand fra Det Europæiske Miljøagentur for vedligeholdelse, regelmæssig ajourføring og løbende udvikling af, og en tilstrækkelig grad af sikkerhed for, EU-centraldatabasen i henhold til denne artikels stk. 1, under hensyntagen til behovet for tilpasninger af komponenter som omhandlet i artikel 3, stk. 1, den nyeste teknologiske udvikling i transportsektoren og nye metodologiske tilgange til beregning af drivhusgasemissioner. Kommissionen sikrer EU-centraldatabasens forenelighed og sammenhæng med eksisterende EU-retsakter.

Når standardværdierne for drivhusgasemissionsfaktorer i EU-centraldatabasen ajourføres, gør Kommissionen uden unødigt ophold de ajourførte standardværdier offentligt tilgængelige. Transport- og knudepunktsenheder og dataformidlere anvender de seneste tilgængelige data til at beregne og videregive deres oplysninger om drivhusgasemissioner senest 18 måneder efter den dato, hvor ajourføringen gøres offentligt tilgængelig.

Forpligtelsen til at anvende de ajourførte standardværdier, der er omhandlet i andet afsnit, finder kun anvendelse på nye outputdata, der skal beregnes og videregives efter ajourføringen, uden at det kræves, at oplysninger, der allerede er offentliggjort, revideres med tilbagevirkende kraft.

Artikel 7 5

5.   Offentlighedens adgang til EU-centraldatabasen med henblik på at konsultere eller anvende standardværdier for drivhusgasemissionsfaktorer skal være gratis og gives på alle EU-institutionernes officielle sprog.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav