+Artikel 10 Formidling og gennemsigtighed
---+Artikel 10 1
---+Artikel 10 2
---+Artikel 10 3
---+Artikel 10 4
---+Artikel 10 5
---+Artikel 10 6
---+Artikel 10 7
---+Artikel 10 8

Artikel 10 Formidling og gennemsigtighed

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 10 1

1.   Transport- og knudepunktsenheder og dataformidlere videregiver outputdata på en klar og utvetydig måde, så vidt det er muligt, inden leveringen af en transporttjeneste eller indgåelsen af en transportaftale. Når transport- og knudepunktsenheder og dataformidlere videregiver outputdata, medtager de i den meddelelse, der ledsager denne videregivelse, erklæringen: »Drivhusgasemissioner beregnet i overensstemmelse med forordning (EU) 2026/1030« på mindst ét af EU-institutionernes officielle sprog og, hvor det er muligt, også på et af de officielle sprog i den medlemsstat på hvis område, tjenesten ydes.

Artikel 10 2

2.   Transport- og knudepunktsenheder og dataformidlere kan vælge at lade følgende oplysninger være synlige:

a)

hvorvidt deres oplysninger er underlagt den verifikation, der er omhandlet i artikel 12, stk. 1

b)

hvorvidt de udelukkende har anvendt primære data til deres beregninger af outputdata

c)

hvorvidt de har anvendt det EU-beregningsværktøj, der er omhandlet i artikel 8.

Artikel 10 3

3.   Hvor outputdataene indsamles og videregives af en dataformidler, som ikke beregner emissioner på grundlag af særskilte ordninger, finder denne artikels stk. 1 og artikel 9, stk. 3, anvendelse. Ved videregivelse af outputdata medtager dataformidleren en henvisning til kilden til disse outputdata.

Artikel 10 4

4.   Hvis primære data anvendes, har de berørte transport- og knudepunktsenheder og dataformidlere ret til at meddele dette forhold til enhver tredjepart, forudsat at anvendelsen af primære data er godtgjort i overensstemmelse med den verifikation, der er fastsat i artikel 12 og 13.

Artikel 10 5

5.   Transport- og knudepunktsenheder og dataformidlere, der beregner drivhusgasemissioner, skal kunne fremlægge dokumentation, der underbygger, hvordan outputdataene er blevet udarbejdet. Denne dokumentation fremlægges i overensstemmelse med den fælles metode, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, og:

a)

tjener som grundlag for den verifikations, der foretages i overensstemmelse med artikel 12 og 13

b)

stilles til rådighed efter anmodning fra en kompetent myndighed, der er udpeget i henhold til EU-retten eller national ret, eller en anden tredjepart, for så vidt der gælder særskilte retlige eller kontraktlige forpligtelser

c)

indeholder, hvis verifikationen er foretaget i overensstemmelse med artikel 12 og 13, en henvisning til det overholdelsesbevis, der er omhandlet i artikel 13, stk. 6, og kontaktoplysningerne på det overensstemmelsesvurderingsorgan, der har udstedt overholdelsesbeviset

d)

indeholder, hvis outputdataene er udarbejdet ved hjælp af et eksternt beregningsværktøj, der er omhandlet i artikel 9, stk. 2, en henvisning til dette beregningsværktøj.

Artikel 10 6

6.   De outputdata og den dokumentation, der er omhandlet i stk. 5, udarbejdes på en klar og utvetydig måde på mindst ét af EU-institutionernes officielle sprog. Hvis det er muligt, stilles de til rådighed i form af et link, en QR-kode eller tilsvarende.

Artikel 10 7

7.   Personoplysninger behandles i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (20).

Artikel 10 8

8.   Enhver modtager af outputdata og af den dokumentation, der er omhandlet i stk. 5, træffer foranstaltninger til at sikre fortroligheden af relevante kommercielle data, der behandles og formidles i overensstemmelse med denne forordning, og til at sikrer, at sådanne outputdata og sådan dokumentation kun kan tilgås, behandles og videregives med tilladelse.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav