|
+2. Tjenesteydelser Tilgængeligheden af tjenesters funktionaliteter, elementer og funktioner … |
2. Tjenesteydelser Tilgængeligheden af tjenesters funktionaliteter, elementer og funktioner …
Når de tilgængelighedskrav, der er fastsat i dette bilags afdeling I-VI, ikke vedrører en eller flere funktioner af designet og produktionen af produkter eller leveringen af tjenester, skal disse funktioner eller midler være tilgængelige, for at den forventede brug heraf maksimeres blandt personer med handicap, ved at opfylde de tilknyttede funktionelle resultatkriterier. Disse funktionelle resultatkriterier må kun anvendes som et alternativ til et eller flere specifikke tekniske krav, når disse er omhandlet i tilgængelighedskravene, hvis, og kun hvis, anvendelsen af de relevante funktionelle resultatkriterier opfylder tilgængelighedskravene, og den fastslår, at designet og produktionen af produkter og leveringen af tjenester medfører tilsvarende eller større tilgængelighed for så vidt angår den forventede anvendelse blandt personer med handicap. a) Brug uden syn Hvis produktet eller tjenesten indbefatter visuelle betjeningsmåder, skal det også indbefatte mindst én betjeningsmåde, som ikke forudsætter syn. b) Brug med nedsat syn Hvis produktet eller tjenesten indbefatter visuelle betjeningsmåder, skal det også indbefatte mindst én betjeningsmåde, der gør det muligt for brugere med nedsat syn at betjene produktet. c) Brug uden farveopfattelse Hvis produktet eller tjenesten indbefatter visuelle betjeningsmåder, skal det også indbefatte mindst én betjeningsmåde, som ikke forudsætter, at brugeren kan opfatte farver. d) Brug uden hørelse Hvis produktet eller tjenesten indbefatter auditive betjeningsmåder, skal det også indbefatte mindst én betjeningsmåde, som ikke forudsætter hørelse. e) Brug med nedsat hørelse Hvis produktet eller tjenesten indbefatter auditive betjeningsmåder, skal det også indbefatte mindst én betjeningsmåde med forbedrede lydfunktioner, der gør det muligt for brugere med nedsat hørelse at betjene produktet. f) Brug uden taleevne Hvis produktet eller tjenesten kræver stemmeinput fra brugeren, skal det også indbefatte mindst én betjeningsmåde, som ikke forudsætter stemmeinput. Stemmeinput omfatter mundtlige lydelementer såsom tale, fløjten eller klik. g) Brug med begrænsede håndbevægelser eller styrke Hvis produktet eller tjenesten kræver manuel betjening, skal det også indbefatte mindst én betjeningsmåde, som gør det muligt for brugerne at anvende produktet ved hjælp af alternative betjeningsformer, der ikke kræver finmotorisk styring og håndtering, håndstyrke eller betjening af mere end én betjeningsanordning på samme tid. h) Brug med begrænset rækkevidde Produktets betjeningsanordninger skal være inden for alle brugeres rækkevidde. Hvis produktet eller tjenesten indbefatter en manuel betjeningsmåde, skal det også indbefatte mindst én betjeningsmåde, der er anvendelig med begrænset rækkevidde og styrke. i) Minimering af risikoen for at fremkalde fotosensitive anfald Hvis produktet indbefatter visuelle betjeningsmåder, skal det undgå betjeningsmåder, der fremkalder fotosensitive anfald. j) Brug med begrænset kognitionsevne Produktet eller tjenesten skal indbefatte mindst én betjeningsmåde med funktionaliteter, som gør det enklere og lettere at bruge. k) Privatlivets fred Hvis produktet eller tjenesten indbefatter funktionaliteter med henblik på tilgængelighed, skal det indbefatte mindst én betjeningsmåde, der sikrer privatlivets fred, når disse funktionaliteter benyttes. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|