+Artikel 8 2.

Artikel 8 2.

Ordningen for omkostningsdækning må ikke tilskynde skibe til at udtømme deres affald i havet. Med henblik herpå anvender medlemsstaterne alle de følgende principper i udformningen og forvaltningen af ordningerne for omkostningsdækning i havne:

a) 

skibe skal betale en indirekte afgift, uanset om der afleveres affald til en modtagefacilitet i havnen

b) 

den indirekte afgift skal dække:

i) 

de indirekte administrationsomkostninger

ii) 

en væsentlig del af de direkte driftsomkostninger som fastsat i bilag 4, som skal udgøre mindst 30 % af de samlede direkte omkostninger i forbindelse med den faktiske aflevering af affald i løbet af det foregående år, med mulighed for også at tage omkostninger i forbindelse med den forventede trafikmængde i det kommende år i betragtning

c) 

for at give et maksimalt incitament til at aflevere affald som omhandlet i bilag V til MARPOL-konventionen bortset fra lastrester skal der ikke kræves nogen direkte afgift for sådan affald for at sikre ret til aflevering af affald uden yderligere afgifter på grundlag af mængden af afleveret affald, undtagen når mængden af afleveret affald overstiger den maksimale dedikerede lagerkapacitet som omhandlet i formularen i bilag 2 til dette direktiv; passivt fisket affald er omfattet af denne ordning, herunder retten til aflevering

d) 

for at undgå, at omkostningerne til indsamling og behandling af passivt fisket affald udelukkende bæres af havnebrugere, dækker medlemsstaterne, hvor det er relevant, disse omkostninger med indtægter fra alternative finansieringssystemer, herunder fra affaldshåndteringsordninger og fra EU-finansiering, national finansiering eller regional finansiering, der er til rådighed

e) 

for at tilskynde til aflevering af rester fra tankskyllevand, der indeholder flydende stoffer med høj viskositet, kan medlemsstaterne fastsætte passende finansielle incitamenter med henblik på aflevering heraf

f) 

den indirekte afgift omfatter ikke affald fra røggasrensningsanlæg, hvortil omkostninger dækkes med udgangspunkt i de typer og mængder af affald, der afleveres.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav