2. Kommissionen fører til orientering et offentligt EU-register over anerkendte dataaltruistiske organisationer. Forudsat at en enhed er opført i det offentlige nationale register over anerkendte dataaltruistiske organisationer i overensstemmelse med artikel 18, kan den i sin skriftlige og mundtlige kommunikation anvende betegnelsen »dataaltruistisk organisation, der er anerkendt i Unionen« samt et fælles logo.
For at sikre, at anerkendte dataaltruistiske organisationer er lette at identificere i hele Unionen, fastlægger Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter et design for det fælles logo. Anerkendte dataaltruistiske organisationer skal tydeligt vise det fælles logo på alle online- og offlinepublikationer, der vedrører deres dataaltruistiske aktiviteter. Det fælles logo ledsages af en QR-kode med et link til det offentlige EU-register over anerkendte dataaltruistiske organisationer.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 33, stk. 2.