+Artikel 7 Hostingtjenesteyderes forpligtelser vedrørende gennemsigtighed
---+Artikel 7 1
---+Artikel 7 2
---+Artikel 7 3

Artikel 7 Hostingtjenesteyderes forpligtelser vedrørende gennemsigtighed

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 7 1

1.   Hostingtjenesteyderne fastsætter tydeligt i deres vilkår og betingelser deres politik for at håndtere udbredelsen af terrorrelateret indhold, herunder, hvor det er hensigtsmæssigt, en meningsfuld beskrivelse af de specifikke foranstaltningers funktionsmåde, herunder, hvor det er relevant, anvendelsen af automatiserede værktøjer.

Artikel 7 2

2.   En hostingtjenesteyder, der har iværksat tiltag for at håndtere udbredelsen af terrorrelateret indhold eller har været forpligtet til at iværksatte tiltag i medfør af denne forordning i et givet kalenderår, offentliggør en gennemsigtighedsrapport om disse tiltag i den pågældende år. Den offentliggør denne rapport inden den 1. marts det følgende år.

Artikel 7 3

3.   Gennemsigtighedsrapporter indeholder mindst følgende oplysninger:

a)

oplysninger om hostingtjenesteyderens foranstaltninger for så vidt angår identifikation og fjernelse af eller deaktivering af adgang til terrorrelateret indhold

b)

oplysninger om hostingtjenesteyderens foranstaltninger for at forhindre, at materiale, der tidligere er blevet fjernet, eller hvortil adgangen er blevet deaktiveret, fordi det blev anset for at være terrorrelateret indhold, navnlig hvor der er anvendt automatiserede værktøjer, atter vises online

c)

antallet af indslag med terrorrelaterede indhold, der er fjernet, eller hvortil adgangen er blevet deaktiveret som følge af påbud om fjernelse eller specifikke foranstaltninger, og antallet af påbud om fjernelse, hvor indholdet ikke er blevet fjernet eller adgangen dertil ikke er blevet deaktiveret i medfør af artikel 3, stk. 7, første afsnit, og artikel 3, stk. 8, først afsnit, samt begrundelsen herfor

d)

antallet og udfaldet af klager, som hostingtjenesteyderen har behandlet i overensstemmelse med artikel 10

e)

antallet og udfaldet af sager om administrativ eller retslig prøvelse, der er indbragt af hostingtjenesteyderen

f)

antallet af tilfælde, hvor det blev krævet, at hostingtjenesteyderen genindsatte indhold eller genaktiverede adgang dertil som følge af sager om administrativ eller retslig prøvelse

g)

antallet af tilfælde, hvor hostingtjenesteyderen genindsatte indhold eller genaktiverede adgangen dertil efter en klage fra indholdsleverandøren.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav