Artikel 3

1. I tilfælde af, at kortfristede kapitalbevægelser af usædvanligt omfang fører til kraftige spændinger på valutamarkederne og skaber alvorlige forstyrrelser i en medlemsstats penge- og valutapolitik, bl.a. med betydelige udsving i den indenlandske likviditet til følge, kan Kommissionen efter høring af Det Monetære Udvalg og Centralbankchefkomitéen give denne medlemsstat tilladelse til i forbindelse med de kapitalbevægelser, der er opført i bilag II, at iværksætte beskyttelsesforanstaltninger, for hvilke de nærmere betingelser fastlægges af Kommissionen.

2. Den pågældende medlemsstat kan i særligt hastende tilfælde selv træffe de ovennævnte beskyttelsesforanstaltninger, såfremt dette er nødvendigt. Kommissionen og de øvrige medlemsstater skal underrettes om disse foranstaltninger senest på tidspunktet for deres ikrafttræden. Kommissionen træffer efter høring af Det Monetære Udvalg og Centralbankchefkomitéen beslutning om, hvorvidt den pågældende medlemsstat kan opretholde disse foranstaltninger, eller om den skal ændre eller ophæve dem.

3. De beslutninger, som Kommissionen træffer i henhold til stk. 1 og 2, kan tilbagekaldes eller ændres af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

4. Varigheden af de beskyttelsesforanstaltninger, der træffes i medfør af nærværende artikel, må ikke overstige seks måneder.

5. Rådet undersøger inden den 31. december 1992 på grundlag af en rapport fra Kommissionen og efter udtalelse fra Det Monetære Udvalg og Centralbankchefkomitéen, om bestemmelserne i denne artikel fortsat, i princippet og med hensyn til den nærmere udformning, er i overensstemmelse med de behov, som de skulle opfylde.