Artikel 17 Revision

Artikel 17 1.

Denne forordning tages op til revision under hensyntagen til bl.a.:

a)

den internationale udvikling

b)

bestræbelserne på at nå de langsigtede mål i Parisaftalen og

c)

EU-retten, herunder om naturgenopretning.

På grundlag af konklusionerne i den rapport, der udarbejdes i henhold til artikel 14, stk. 3, og resultaterne af den vurdering, der foretages i henhold til artikel 13, stk. 2, litra b), eller på grundlag af den verifikation, der foretages i henhold til artikel 37, stk. 4a, i forordning (EU) 2018/1999, fremsætter Kommissionen, når det er relevant, forslag for at sikre, at integriteten af Unionens overordnede mål for nettooptaget af drivhusgasser i 2030, der er fastlagt i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 4, stk. 2, og målets bidrag til målene i Parisaftalen respekteres.

Artikel 17 2.

Kommissionen forelægger en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne forordning senest seks måneder efter den første globale statusopgørelse som aftalt i henhold til artikel 14 i Parisaftalen. Rapporten baseres på de seneste tilgængelige data, som medlemsstaterne har forelagt i henhold til forordning (EU) 2018/1999 og artikel 4, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 ( 4 ). I lyset af den nødvendige forøgelse af drivhusgasemissionsreduktioner og -optag i Unionen og forfølgelsen af en socialt retfærdig omstilling og med hensyn til behovet for yderligere EU-politikker og -foranstaltninger skal rapporten, hvor det er relevant, indeholde følgende:

a)

en vurdering af indvirkningen af den i artikel 11 omhandlede fleksibilitet

b)

en vurdering af nærværende forordnings bidrag til det klimaneutralitetsmål og de mellemliggende klimamål, der er fastsat i forordning (EU) 2021/1119

c)

en vurdering af nærværende forordnings bidrag til målene i Parisaftalen

d)

en vurdering af de sociale og arbejdsmarkedsrelaterede virkninger, herunder på ligestilling og arbejdsvilkår, i medlemsstaterne på både nationalt og regionalt plan, som forpligtelserne i henhold til nærværende forordning har inden for de enkelte arealkategorier og -sektorer, der er omhandlet i artikel 2

e)

en vurdering af de fremskridt, der er gjort på internationalt plan med hensyn til reglerne i Parisaftalens artikel 6, stk. 2, og artikel 6, stk. 4, og, hvor det er relevant, forslag til ændring af nærværende forordning, navnlig for at undgå dobbelttælling og anvende tilsvarende justeringer

f)

en vurdering af de nuværende tendenser og fremtidige fremskrivninger vedrørende emissioner og optag af drivhusgasser fra dyrkede arealer, græsarealer og vådområder og reguleringsmæssige valgmuligheder for at sikre, at disse tendenser og fremskrivninger er forenelige med målet om at opnå langsigtede reduktioner af drivhusgasemissionerne i alle økonomiens sektorer i overensstemmelse med Unionens mål om klimaneutralitet og Unionens mellemliggende klimamål, der er fastsat i forordning (EU) 2021/1119

g)

de nuværende tendenser og fremtidige fremskrivninger vedrørende drivhusgasemissioner fra følgende rapporteringskategorier og reguleringsmæssige valgmuligheder for at sikre, at disse tendenser og fremskrivninger er forenelige med målet om at opnå langsigtede reduktioner af drivhusgasemissionerne i alle økonomiens sektorer i overensstemmelse med Unionens mål om klimaneutralitet og Unionens mellemliggende klimamål, der er fastsat i forordning (EU) 2021/1119:

i)

tarmgæring

ii)

håndtering af husdyrgødning

iii)

risdyrkning

iv)

landbrugsjord

v)

foreskreven afbrænding af savanner

vi)

markafbrænding af rester af landbrugsafgrøder

vii)

kalktilførsel

viii)

udbringning af urin

ix)

anden kulstofholdig gødning

x)

andet.

Rapporten skal, hvor det er relevant, tage hensyn til virkningerne af skovenes aldersstruktur, herunder når disse virkninger er forbundet med specifikke krigstids- eller efterkrigsomstændigheder, på en videnskabeligt robust, pålidelig og gennemsigtig måde og med henblik på at sikre skovenes modstandsdygtighed og tilpasningsevne på lang sigt.

Rapporten kan også efter vedtagelsen af en hensigtsmæssig videnskabeligt baseret rapporteringsmetode og på grundlag af fremskridt i rapporteringen og de seneste tilgængelige videnskabelige oplysninger vurdere gennemførligheden af analyser og virkningen af rapportering af drivhusgasemissioner og -optag fra yderligere sektorer såsom hav- og ferskvandsmiljøer samt relevante reguleringsmæssige valgmuligheder.

Efter rapporten og under hensyntagen til vigtigheden af, at hver sektor yder et rimeligt bidrag til Unionens mål om klimaneutralitet og Unionens mellemliggende klimamål i henhold til forordning (EU) 2021/1119, forelægger Kommissionen lovgivningsmæssige forslag, når det er relevant. I disse forslag kan navnlig fastsættes Unionens og medlemsstaternes mål for drivhusgasemissioner og -optag under behørig hensyntagen til eventuelle underskud, som de enkelte medlemsstater kan have akkumuleret inden 2030.

Det Europæiske Videnskabelige Rådgivende Organ om Klimaændringer, der er oprettet i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 401/2009 ( 5 ) (»det rådgivende organ«), kan på eget initiativ yde videnskabelig rådgivning eller udsende rapporter om Unionens foranstaltninger, klimamål, årlige niveauer for emissioner og optag og fleksibilitet i henhold til nærværende forordning. Kommissionen tager hensyn til det rådgivende organs relevant rådgivning og relevante rapporter, navnlig for så vidt angår fremtidige foranstaltninger, som tager sigte på yderligere emissionsreduktioner og forøgelse af optag i de delsektorer, der er omfattet af nærværende forordning.

Artikel 17 3.

Senest 12 måneder efter ikrafttrædelsen af en lovgivningsmæssig retsakt om en EU-lovramme for certificering af kulstofoptag forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om de mulige fordele og trade-offs ved at medtage kulstoflagringsprodukter med lang levetid, der kommer fra bæredygtige kilder, og som har en positiv kulstofbindende nettoeffekt, i denne forordnings anvendelsesområde. Rapporten skal indeholde en vurdering af, hvordan der kan tages hensyn til direkte og indirekte emissioner og optag af drivhusgasser i forbindelse med disse produkter, såsom dem, som hidrører fra ændringer i arealanvendelsen og deraf følgende risiko for lækage af relaterede emissioner, samt mulige fordele og trade-offs med andre EU-miljømål, navnlig biodiversitetsmål. Hvis det er relevant, kan rapporten indeholde overvejelser om en proces for medtagelse af bæredygtige kulstoflagringsprodukter i denne forordnings anvendelsesområde på en måde, der er i overensstemmelse med Unionens andre miljømål samt IPCC-retningslinjerne som vedtaget af UNFCCC-partskonferencen eller Partskonferencen, der tjener som møde for parterne i Parisaftalen. Kommissionens rapport kan, hvis det er relevant, ledsages af et lovgivningsmæssigt forslag om ændring af denne forordning i overensstemmelse hermed.

Artikel 17 Revision

1. Forbhreathnú

1.1 Tagairtí

1.2 Ceanglais aitheanta

1.3 Caighdeáin ghaolmhara

2. Ceanglais aitheanta

3. Caighdeáin ghaolmhara