KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2023/2772 af 31. juli 2023 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU for så vidt angår standarder for ►C3 bæredygtighedsredegørelse ◄ (EØS-relevant tekst)

1. Formålet med de europæiske standarder for ►C3  bæredygtighedsredegørelse ◄ (ESRS) er at angive de bæredygtighedsoplysninger, som en virksomhed skal fremlægge i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU ( 1 ) som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 ( 2 ). Rapportering i overensstemmelse med ESRS fritager ikke virksomheder for andre forpligtelser i henhold til EU-retten.

2. ESRS angiver specifikt de oplysninger, som en virksomhed skal fremlægge om sine væsentlige indvirkninger , risici og muligheder i forhold til miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige bæredygtighedsforhold . ESRS kræver ikke, at virksomheder fremlægger oplysninger om miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige emner, der er omfattet af ESRS, når virksomheden har vurderet det pågældende emne som ikke væsentligt (se tillæg E til denne standard »Flowdiagram til bestemmelse af, hvilke oplysninger der skal medtages«). ►C3  De oplysninger, der fremlægges i overensstemmelse med ESRS, gør det muligt for brugerne af bæredygtighedsredegørelsen at forstå virksomhedens væsentlige indvirkninger på mennesker og miljø og bæredygtighedsforholdenes væsentlige virkning på virksomhedens udvikling, resultat og situation. ◄

3. Formålet med denne standard (ESRS 1) er at give en forståelse af ESRS' struktur, de regler om udarbejdelse og de grundlæggende begreber, der anvendes, og de generelle krav til udarbejdelse og fremlæggelse af bæredygtighedsoplysninger i overensstemmelse med direktiv 2013/34/EU, som ændret ved direktiv (EU) 2022/2464.

4. Der er tre kategorier af ESRS:

5. De tværgående standarder ESRS 1 Generelle krav og ESRS 2 Generelle oplysninger finder anvendelse på bæredygtighedsforhold , der er omfattet af emnespecifikke standarder og sektorspecifikke standarder.

6. Denne standard (ESRS 1) beskriver ESRS-standardernes struktur, redegør for reglerne om udarbejdelse og grundlæggende begreber og fastsætter generelle krav til udarbejdelse og fremlæggelse af bæredygtighedsrelaterede oplysninger.

7. ESRS 2 fastsætter oplysningskrav vedrørende de oplysninger, som virksomheden skal fremlægge på et generelt plan på tværs af alle væsentlige bæredygtighedsforhold vedrørende rapporteringsområderne ledelse, strategi, håndtering af indvirkninger , risici og muligheder samt indikatorer og mål .

8. Emnespecifikke ESRS dækker et bæredygtighedsemne og er struktureret i emner og underemner og om nødvendigt under-underemner. Skemaet i anvendelseskrav 16 (AR 16) til denne standard giver et overblik over de bæredygtighedsemner, underemner og under-underemner (samlet » bæredygtighedsforhold «), der er omfattet af emnespecifikke ESRS.

9. Emnespecifikke ESRS kan omfatte specifikke krav, der supplerer de generelle oplysningskrav i ESRS 2. ESRS 2, tillæg C Oplysnings- og anvendelseskrav i emnespecifikke ESRS, som finder anvendelse sammen med ESRS 2 Generelle oplysninger, indeholder en liste over de yderligere krav i emnespecifikke ESRS, som virksomheden skal anvende sammen med de generelle oplysningskrav i ESRS 2.

10. Sektorspecifikke standarder gælder for alle virksomheder i en sektor. De omhandler indvirkninger, risici og muligheder , der sandsynligvis vil være væsentlige for alle virksomheder i en specifik sektor, og som ikke eller ikke i tilstrækkelig grad er omfattet af emnespecifikke standarder. Sektorspecifikke standarder er multitematiske og dækker de emner, der er mest relevante for den pågældende sektor. Sektorspecifikke standarder opnår en høj grad af sammenlignelighed.

11. Ud over de oplysningskrav, der er fastsat i de tre kategorier af ESRS, skal en virksomhed, når den konkluderer, at en indvirkning, risiko eller mulighed ikke eller ikke tilstrækkeligt detaljeret er omfattet af en ESRS, men er væsentlig på grund af de specifikke kendsgerninger og omstændigheder, fremlægge yderligere enhedsspecifikke oplysninger for at sætte brugerne i stand til at forstå virksomhedens bæredygtighedsrelaterede indvirkninger , risici eller muligheder . Anvendelseskrav AR 1 til AR 5 giver yderligere vejledning om enhedsspecifikke oplysninger.

12. Oplysningskravene i ESRS 2, i emnespecifikke ESRS og i sektorspecifikke ESRS er opdelt i følgende rapporteringsområder:

13. ESRS 2 omfatter:

14. I alle ESRS:

15. I ESRS er termer, der er defineret i ordlisten over definitioner (bilag II), angivet med fede typer og kursiv , undtagen når et defineret udtryk anvendes mere end én gang i samme punkt.

16. ESRS strukturerer de oplysninger, der skal fremlægges i henhold til oplysningskravene. Hvert oplysningskrav består af et eller flere særskilte datapunkter. Udtrykket »datapunkt« kan også henvise til et beskrivende delelement i et oplysningskrav.

17. Ud over oplysningskravene indeholder de fleste ESRS også anvendelseskrav. Anvendelseskrav understøtter anvendelsen af oplysningskrav og har samme gyldighed som andre dele af en ESRS.

18. ESRS anvender følgende udtryk til at skelne mellem forskellige grader af virksomhedens oplysningspligt:

19. Ved udarbejdelsen af sin ►C3  bæredygtighedsredegørelse ◄ skal virksomheden anvende:

20. Oplysningernes kvalitative karakteristika er defineret og beskrevet i tillæg B til denne standard.

21. Virksomheden skal rapportere om bæredygtighedsforhold baseret på princippet om dobbelt væsentlighed som defineret og forklaret i dette kapitel.

22.  Interessenter er dem, der kan påvirke eller blive påvirket af virksomheden. Der er to hovedgrupper af interessenter:

23. Nogle, men ikke alle interessenter kan tilhøre begge de grupper, der er omhandlet i punkt 22.

24.  ►C3  Involvering af de berørte interessenter er af central betydning for virksomhedens løbende due diligence-proces (se kapitel 4 Due diligence) og for væsentlighed svurderingen af bæredygtighed. ◄ Dette omfatter dens processer til at identificere og vurdere faktiske og potentielle negative indvirkninger, som derefter indgår i vurderingsprocessen for at identificere de væsentlige indvirkninger med henblik på ►C3  bæredygtighedsredegørelse ◄ (se afsnit 3.4 i denne standard).

25. Det er nødvendigt at foretage en væsentlighed svurdering (se afsnit 3.4 Indvirkningsvæsentlighed og 3.5 Finansiel væsentlighed), for at virksomheden kan identificere de væsentlige indvirkninger , risici og muligheder , der skal rapporteres.

26.  Væsentlighed svurdering er udgangspunktet for ►C3  bæredygtighedsredegørelse ◄ under ESRS. IRO-1 i afsnit 4.1 i ESRS 2 indeholder generelle oplysningskrav om virksomhedens proces med at identificere indvirkninger , risici og muligheder og vurdere deres væsentlighed. SBM-3 i ESRS 2 indeholder generelle oplysningskrav om væsentlige indvirkninger, risici og muligheder som følge af virksomhedens væsentlighedsvurdering.

27. Anvendelseskravene i tillæg A til denne standard omfatter en liste over bæredygtighedsforhold , der er omfattet af emnespecifikke ESRS, kategoriseret efter emner, underemner og under-underemner, til støtte for væsentlighed svurderingen. Tillæg E, Flowdiagram til bestemmelse af, hvilke oplysninger der skal medtages, i denne standard illustrerer den væsentlighedsvurdering, der er beskrevet i dette afsnit.

28. Et bæredygtighedsforhold er »væsentligt«, når det opfylder kriterierne for indvirkningsvæsentlighed (se afsnit 3.4 i denne standard) eller finansiel væsentlighed (se afsnit 3.5 i denne standard) eller begge dele.

29. Uanset resultatet af dens væsentlighedsvurdering skal virksomheden altid fremlægge de oplysninger, der kræves i henhold til: ESR 2 Generelle oplysninger (dvs. alle de oplysningskrav og datapunkter, der er specificeret i ESRS 2) og oplysningskravene (herunder deres datapunkter) i emnespecifikke ESRS vedrørende oplysningskravet IRO-1 Beskrivelse af processen til identifikation og vurdering af væsentlige indvirkninger, risici og muligheder som anført i ESRS 2, tillæg C, Oplysnings- og anvendelseskrav i emnespecifikke ESRS, som finder anvendelse sammen med ESRS 2 Generelle oplysninger.

30. Når virksomheden konkluderer, at et bæredygtighedsforhold er væsentligt som følge af dens væsentlighed svurdering, hvor ESRS 2 IRO-1, IRO-2 og SBM-3 fastsætter oplysningskrav, skal den:

31. De relevante oplysninger, der er foreskrevet i et oplysningskrav, herunder dets datapunkter, eller en enhedsspecifik oplysning, skal fremlægges, når virksomheden som led i sin vurdering af væsentlige oplysninger vurderer, at oplysningerne er relevante ud fra et eller flere af følgende perspektiver:

32. Hvis virksomheden konkluderer, at klimaændringer ikke er væsentlige og derfor undlader at opfylde alle oplysningskrav i ESRS E1 Klimaændringer, skal den give en detaljeret redegørelse for konklusionerne af sin væsentlighed svurdering med hensyn til klimaændringer (se ESRS 2 IRO-2 Oplysningskrav i ESRS, der er omfattet af virksomhedens ►C3  bæredygtighedsredegørelse ◄ ), herunder en fremadrettet analyse af de forhold, der kan få virksomheden til at konkludere, at klimaændringerne er væsentlige i fremtiden. Hvis virksomheden konkluderer, at et andet emne end klimaændringer ikke er væsentligt og derfor udelader alle oplysningskravene i den tilsvarende emnespecifikke ESRS, kan den kort forklare konklusionerne af sin væsentlighedsvurdering for det pågældende emne.

33. Når virksomheden fremlægger oplysninger om politikker , tiltag og mål vedrørende et bæredygtighedsforhold , der er blevet vurderet til at være væsentligt, skal den medtage de oplysninger, der er foreskrevet i alle oplysningskrav og datapunkter i de emnespecifikke og sektorspecifikke ESRS vedrørende dette forhold og i det tilsvarende mindstekrav til oplysninger vedrørende politikker, tiltag og mål, der kræves i henhold til ESRS 2. Hvis virksomheden ikke kan fremlægge de oplysninger, der er foreskrevet i enten oplysningskravene og datapunkterne i emnespecifikke eller sektorspecifikke ESRS eller oplysningskravene til mindsteindhold i ESRS 2 vedrørende politikker, tiltag og mål, fordi den ikke har vedtaget de respektive politikker, gennemført de respektive tiltag eller fastsat de respektive mål, skal den oplyse dette, og den kan rapportere en tidsramme, inden for hvilken den har til hensigt at indføre disse.

34. Når virksomheden fremlægger oplysninger om indikatorer for et væsentligt bæredygtighedsforhold i henhold til afsnittet om indikatorer og mål i den relevante emnespecifikke ESRS,

35. Hvis virksomheden udelader de oplysninger, der er foreskrevet i et datapunkt, og som stammer fra anden EU-lovgivning, der er anført i tillæg B til ESRS 2, skal den udtrykkeligt angive, at de pågældende oplysninger er »ikkevæsentlige«.

36. Virksomheden skal fastlægge, hvordan den anvender kriterier, herunder passende tærskler, til fastlæggelse af:

37.  Dobbelt væsentlighed har to dimensioner, nemlig: indvirkningsvæsentlighed og finansiel væsentlighed . Medmindre andet er angivet, anvendes udtrykkene »væsentlig« og »væsentlighed« i hele ESRS til at henvise til dobbelt væsentlighed.

38. Vurderinger af indvirkningsvæsentlighed og finansiel væsentlighed er indbyrdes forbundne, og der skal tages hensyn til den indbyrdes afhængighed mellem disse to dimensioner. Generelt tages der udgangspunkt i vurderingen af indvirkninger, selv om der også kan være væsentlige risici og muligheder , som ikke er relateret til virksomhedens indvirkninger . En bæredygtighedsindvirkning kan være finansielt væsentlig fra starten eller blive finansielt væsentlig, når den med rimelighed kan forventes at få betydning for virksomhedens finansielle stilling, finansielle resultater, pengestrømme, dens adgang til finansiering eller kapitalomkostninger på kort, mellemlang eller lang sigt. Indvirkningerne fastslås ved hjælp af perspektivet indvirkningsvæsentlighed, uanset om de er finansielt væsentlige eller ej.

39. Ved identifikation og vurdering af indvirkninger , risici og muligheder i virksomhedens værdikæde for at bestemme deres væsentlighed skal virksomheden fokusere på områder, hvor det skønnes sandsynligt, at der vil opstå indvirkninger, risici og muligheder på grundlag af arten af de pågældende aktiviteter, forretningsforbindelser, geografiske områder eller andre faktorer.

40. Virksomheden skal tage hensyn til, hvordan den påvirkes af sin afhængighed af tilgængeligheden af naturressourcer, menneskelige og sociale ressourcer til passende priser og kvalitet, uanset virksomhedens potentielle indvirkninger på disse ressourcer.

41. Ved en virksomheds vigtigste indvirkninger , risici og muligheder forstås de samme som de væsentlige indvirkninger, risici og muligheder, der er identificeret i henhold til princippet om dobbelt væsentlighed , og som derfor rapporteres i ►C3  bæredygtighedsredegørelsen ◄ .

42. Virksomheden skal anvende kriterierne i afsnit 3.4 og 3.5 i denne standard ved hjælp af passende kvantitative og/eller kvalitative tærskler. Passende tærskler er nødvendige for at afgøre, hvilke indvirkninger , risici og muligheder virksomheden identificerer og håndterer som væsentlige, og for at afgøre, hvilke bæredygtighedsforhold der er væsentlige i forbindelse med rapporteringen. Nogle eksisterende standarder og rammer anvender udtrykket »de vigtigste indvirkninger«, når de henviser til den tærskel, der anvendes til at identificere de indvirkninger, der i ESRS beskrives som »væsentlige indvirkninger«.

43. Et bæredygtighedsforhold er væsentligt ud fra et indvirkningsperspektiv, når det vedrører virksomhedens væsentlige faktiske eller potentielle, positive eller negative indvirkninger på mennesker eller miljøet på kort, mellemlang eller lang sigt. Indvirkninger omfatter indvirkninger, som er forbundet med virksomhedens egne aktiviteter, samt opstrøms-/nedstrømsværdikæde, herunder gennem dens produkter og tjenesteydelser samt gennem dens forretningsforbindelser. Forretningsforbindelser omfatter forretningsforbindelser i virksomhedens opstrøms-/nedstrøms værdikæde og er ikke begrænset til direkte kontraktforhold.

44. I denne forbindelse omfatter indvirkninger på mennesker eller miljøet indvirkninger, som er forbundet med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold.

45.  Væsentlighed svurderingen af en negativ indvirkning er baseret på den due diligence-proces, der er fastlagt i de internationale instrumenter i FN's Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv og OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder. For faktiske negative indvirkninger er væsentligheden baseret på indvirkningens alvorsgrad, mens den for potentielle negative indvirkninger er baseret på indvirkningens alvorsgrad og sandsynlighed. Alvorsgraden er baseret på følgende faktorer:

46. For positive indvirkninger er væsentligheden baseret på:

47. Omfanget af finansiel væsentlighed for ►C3  bæredygtighedsredegørelse ◄ er en udvidelse af væsentlighedsområdet, der anvendes i forbindelse med fastlæggelsen af, hvilke oplysninger der skal medtages i virksomhedens finansielle regnskaber.

48. Vurderingen af f inansiel væsentlighed omfatter identifikation af oplysninger, der anses for væsentlige for primære brugere af generel finansiel rapportering, når de træffer beslutninger om at stille ressourcer til rådighed for enheden. Navnlig anses oplysninger for at være væsentlige for primære brugere af generel finansiel rapportering, hvis udeladelse, urigtige angivelser eller sløring af disse oplysninger med rimelighed kan forventes at påvirke de beslutninger, de træffer på grundlag af virksomhedens ►C3  bæredygtighedsredegørelse ◄ .

49. Et bæredygtighedsforhold er væsentligt ud fra et finansielt perspektiv, hvis det udløser eller med rimelighed kan forventes at udløse væsentlige finansielle virkninger for virksomheden. Dette er tilfældet, når et bæredygtighedsforhold skaber risici eller muligheder , som har eller med rimelighed kan forventes at have væsentlig indflydelse på virksomhedens udvikling, finansielle stilling, finansielle resultater, pengestrømme, adgang til finansiering eller kapitalomkostninger på kort, mellemlang eller lang sigt. Risici og muligheder kan stamme fra tidligere begivenheder eller fremtidige begivenheder. Den finansielle væsentlighed af et bæredygtighedsforhold er ikke begrænset til forhold, der ligger inden for virksomhedens kontrol, men omfatter oplysninger om væsentlige risici og muligheder , der kan tilskrives forretningsforbindelser , der ligger uden for rammerne af den konsolidering, som anvendes ved udarbejdelsen af det finansielle regnskab.

50.  Afhængighed af naturressourcer, menneskelige og sociale ressourcer kan være kilder til finansielle risici eller muligheder . Afhængighedsforhold kan udløse virkninger på to måder:

51.  Væsentligheden af risici og muligheder vurderes på grundlag af en kombination af sandsynligheden for, at de opstår, og de finansielle virkningers potentielle omfang.

52. Virksomhedens væsentlighed svurdering kan føre til identifikation af situationer, hvor dens tiltag til at håndtere visse indvirkninger eller risici eller til at drage fordel af visse muligheder i forbindelse med et bæredygtighedsforhold kan have væsentlige negative indvirkninger på eller medføre væsentlige risici i forbindelse med et eller flere andre bæredygtighedsforhold . F.eks.:

53. I sådanne situationer skal virksomheden:

54. Når det er nødvendigt for en korrekt forståelse af dens væsentlige indvirkninger, risici og muligheder , skal virksomheden opdele de rapporterede oplysninger:

55. Ved fastlæggelsen af et passende opdelingsniveau for rapportering skal virksomheden tage hensyn til den opdeling, der er anvendt i dens væsentlighedsvurdering. Afhængigt af virksomhedens specifikke forhold og omstændigheder kan det være nødvendigt med en opdeling efter dattervirksomhed.

56. Hvis data fra forskellige niveauer eller flere placeringer inden for et niveau aggregeres, skal virksomheden sikre, at denne aggregering ikke skjuler den specificitet og sammenhæng, der er nødvendig for at fortolke oplysningerne. Virksomheden må ikke aggregere væsentlige elementer, der er af forskellig karakter.

57. Når virksomheden fremlægger oplysninger opdelt efter sektorer, skal den anvende ESRS sektorklassifikation, der skal specificeres i en delegeret retsakt vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 29b, stk. 1, tredje afsnit, nr. ii), i direktiv 2013/34/EU. Når en emnespecifik eller sektorspecifik ESRS kræver, at der vedtages et specifikt opdelingsniveau ved udarbejdelsen af en specifik oplysning, har kravet i den emnespecifikke eller sektorspecifikke ESRS’ forrang.

58. Resultatet af virksomhedens due diligence-proces for bæredygtighed (benævnt »due diligence« i de internationale instrumenter, der er nævnt nedenfor) indgår i virksomhedens vurdering af dens væsentlige indvirkninger , risici og muligheder . ESRS pålægger ikke nogen adfærdsmæssige krav i forbindelse med due diligence. De udvider eller ændrer heller ikke den rolle, som virksomhedens administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer spiller med hensyn til due diligence-praksis.

59. Due diligence er den procedure, hvorved virksomhederne identificerer, forebygger, afbøder og redegør for, hvordan de håndterer de faktiske og potentielle negative indvirkninger på miljøet og de personer, som er forbundet med deres virksomhed. Disse omfatter negative indvirkninger, som er forbundet med virksomhedens egne aktiviteter og dens opstrøms-/nedstrømsværdikæde, herunder gennem dens produkter eller tjenesteydelser samt gennem dens forretningsforbindelser. Due diligence er en løbende praksis, der reagerer på og kan udløse ændringer i virksomhedens strategi, forretningsmodel, aktiviteter, forretningsforbindelser, drift, indkøb og salg. Denne proces er beskrevet i de internationale instrumenter i FN's Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv og OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder.

60. Disse internationale instrumenter identificerer en række trin i due diligence-proceduren, herunder identifikation og vurdering af negative indvirkninger, som er forbundet med virksomhedens egne aktiviteter og opstrøms-/nedstrømsværdikæder, herunder gennem dens produkter eller tjenesteydelser samt gennem dens forretningsforbindelser. Hvis virksomheden ikke kan håndtere alle indvirkninger på én gang, giver due diligence-processen mulighed for at prioritere indsatsen på grundlag af alvorsgraden og sandsynligheden for indvirkningerne. Det er dette aspekt af due diligence-processen, der ligger til grund for vurderingen af væsentlige indvirkninger (se afsnit 3.4 i denne standard). Identifikationen af væsentlige indvirkninger understøtter også identifikationen af væsentlige bæredygtigheds risici og - muligheder , som ofte er et produkt af sådanne indvirkninger.

61. De centrale elementer i due diligence afspejles direkte i oplysningskravene i ESRS 2 og i de emnespecifikke ESRS som illustreret nedenfor:

62.  ►C3  Bæredygtighedsredegørelsen ◄ skal gælde for den samme rapporterende virksomhed som det finansielle regnskab. Hvis f.eks. den rapporterende virksomhed er et moderselskab, der er forpligtet til at udarbejde et konsolideret finansielt regnskab, vil ►C3  bæredygtighedsredegørelser ◄ være for koncernen. Dette krav finder ikke anvendelse, hvis den rapporterende virksomhed ikke er forpligtet til at udarbejde et finansielt regnskab, eller hvis den rapporterende virksomhed er ved at udarbejde konsolideret ►C3  bæredygtighedsredegørelse ◄ i henhold til artikel 48i i direktiv 2013/34/EU.

63. Oplysningerne om den rapporterende virksomhed i ►C3  bæredygtighedsredegørelsen ◄ skal udvides til at omfatte oplysninger om de væsentlige indvirkninger , risici og muligheder , der er forbundet med virksomheden gennem dens direkte og indirekte forretningsforbindelser i opstrøms-/nedstrømsværdikæden (»værdikædeoplysninger«). Ved udvidelsen af oplysningerne om den rapporterende virksomhed skal virksomheden medtage væsentlige indvirkninger, risici og muligheder i forbindelse med dens opstrøms-/nedstrømsværdikæde:

64. Punkt 63 kræver ikke oplysninger om hver eneste aktør i værdikæden , men kun medtagelse af væsentlige oplysninger om opstrøms-/nedstrøms værdikæden . Forskellige bæredygtighedsforhold kan være væsentlige i forhold til forskellige dele af virksomhedens opstrøms-/nedstrømsværdikæde. Oplysningerne skal udvides til kun at omfatte værdikædeoplysninger, som er forbundet med de dele af værdikæden, for hvilke forholdet er væsentligt.

65. Virksomheden skal medtage væsentlige værdikæde oplysninger, når dette er nødvendigt for:

66. Ved fastlæggelsen af, på hvilket niveau inden for dens egne aktiviteter og dens opstrøms-/nedstrømsværdikæde et væsentligt bæredygtighedsforhold opstår, skal virksomheden anvende sin vurdering af indvirkninger , risici og muligheder i henhold til princippet om dobbelt væsentlighed (se kapitel 3 i denne standard).

67. Når associerede virksomheder eller joint ventures, som rent regnskabsmæssigt behandles efter den indre værdis metode eller pro rata-konsolideres i det finansielle regnskab, indgår i virksomhedens værdikæde, f.eks. leverandører, skal virksomheden medtage oplysninger vedrørende disse associerede virksomheder eller joint ventures i overensstemmelse med punkt 63 i overensstemmelse med den metode, der anvendes for de andre forretningsforbindelser i værdikæden. I dette tilfælde er data fra den associerede virksomhed eller joint venturet ved fastlæggelsen af indvirknings indikatorer ikke begrænset til de kapitalandele, som besiddes, men skal tages i betragtning på grundlag af de indvirkninger, der er forbundet med virksomhedens produkter og tjenesteydelser gennem dens forretningsforbindelser.

68. Virksomhedens evne til at indhente de nødvendige oplysninger om opstrøms-/nedstrøms værdikæden kan variere afhængigt af forskellige faktorer som virksomhedens kontraktlige aftaler, omfanget af den kontrol, den udøver med de transaktioner, der ikke er omfattet af konsolideringen, og dens købekraft. Når virksomheden ikke har mulighed for at kontrollere aktiviteterne i sin opstrøms-/nedstrømsværdikæde og sine forretningsforbindelser, kan det være mere udfordrende at indhente værdikædeoplysninger.

69. Der er omstændigheder, hvor virksomheden ikke kan indsamle oplysninger om sin opstrøms-/nedstrøms værdikæde som krævet i punkt 63 efter at have gjort en rimelig indsats for at gøre dette. Under disse omstændigheder skal virksomheden foretage et skøn over de oplysninger, der skal rapporteres om dens opstrøms-/nedstrømsværdikæde, ved at anvende alle rimelige og dokumenterede oplysninger, som f.eks. sektorgennemsnitsdata og andre proxies.

70. Det kan også være en udfordring at indhente værdikæde oplysninger i tilfælde af SMV'er og andre enheder i opstrøms-/nedstrømsværdikæden, der ikke er omfattet af den ►C3  bæredygtighedsredegørelse ◄ , der kræves i henhold til artikel 19a og 29a i direktiv 2013/34/EU (se ESRS 2 BP-2 Oplysninger i forbindelse med specifikke omstændigheder).

71. Med hensyn til politikker , tiltag og mål skal virksomhedens rapportering omfatte oplysninger om opstrøms-/nedstrøms værdikæden , i det omfang disse politikker, tiltag og mål involverer aktører i værdikæden . Med hensyn til indikatorer kan virksomheden i mange tilfælde, navnlig for miljøforhold, for hvilke der foreligger tilnærmede værdier, være i stand til at opfylde rapporteringskravene uden at indsamle data fra aktørerne i sin opstrøms-/nedstrømsværdikæde, f.eks. ved beregningen af virksomhedens scope 3-emissioner.

72. Indregning af skøn foretaget ved hjælp af sektorgennemsnitsdata eller andre proxyværdier må ikke resultere i oplysninger, der ikke opfylder oplysningernes kvalitative karakteristika (se kapitel 2 og afsnit 7.2 Kilder til estimering og usikkerhed i resultatet i denne standard).

73. Rapporteringsperioden for virksomhedens ►C3  bæredygtighedsredegørelse ◄ skal være i overensstemmelse med perioden for det finansielle regnskab.

74. Virksomheden skal i sin ►C3  bæredygtighedsredegørelse ◄ etablere passende forbindelser mellem retrospektive og fremadrettede oplysninger, når det er relevant, for at fremme en klar forståelse af, hvordan historiske oplysninger vedrører fremtidsorienterede oplysninger.

75. Et basisår er den historiske referencedato eller -periode, for hvilken der foreligger oplysninger, og som efterfølgende oplysninger kan sammenlignes med over tid.

76. Virksomheden skal fremlægge sammenlignelige oplysninger for basisåret for beløb rapporteret i den aktuelle periode, når udviklingen og fremskridtene hen imod et mål rapporteres, medmindre det relevante oplysningskrav allerede definerer, hvordan fremskridt skal rapporteres. Virksomheden kan også medtage historiske oplysninger om opnåede milepæle mellem basisåret og rapporteringsperioden, hvis dette er relevant.

77. Ved udarbejdelsen af sin ►C3  bæredygtighedsredegørelse ◄ skal virksomheden vedtage følgende tidsintervaller ved udgangen af rapporteringsperioden:

78. Virksomheden skal anvende en yderligere opdeling for den langsigtede tidshorisont, når der forventes indvirkninger eller tiltag over en periode på mere end fem år, hvis det er nødvendigt for at give relevante oplysninger til brugerne af ►C3  bæredygtighedsredegørelser ◄ .

79. Hvis der kræves forskellige definitioner af mellem- eller langsigtede tidshorisonter for specifikke oplysningsposter i andre ESRS, har definitionerne i disse ESRS’ forrang.

80. Der kan være omstændigheder, hvor anvendelsen af de mellem- eller langsigtede tidshorisonter, der er defineret i punkt 77, resulterer i ikkerelevante oplysninger, fordi virksomheden anvender en anden definition af i) sine processer til identifikation og håndtering af væsentlige indvirkninger , risici og muligheder eller ii) definitionen af sine tiltag og fastsættelsen af mål . Disse omstændigheder kan skyldes branchespecifikke karakteristika som likviditet og konjunkturforløb, kapitalinvesteringernes forventede varighed, de tidshorisonter, inden for hvilke brugerne af ►C3  bæredygtighedsredegørelser ◄ foretager deres vurderinger, eller de planlægningshorisonter, der typisk anvendes i virksomhedens industri til beslutningstagning. Under disse omstændigheder kan virksomheden anvende en anden definition af mellem- og/eller langsigtede tidshorisonter (jf. ESRS 2 BP-2, punkt 9).

81. Henvisninger til »kortsigtet«, »mellemsigtet« og »langsigtet« i ESRS henviser til den tidshorisont, som virksomheden har fastsat i henhold til bestemmelserne i punkt 77-80.

82. Dette kapitel indeholder generelle krav, der skal anvendes ved udarbejdelse og fremlæggelse af bæredygtighedsoplysninger.

83. Virksomheden skal fremlægge sammenlignelige oplysninger for den foregående periode for alle kvantitative indikatorer og pengebeløb, der er oplyse i den aktuelle periode. Hvis det er relevant for forståelsen af den aktuelle periodes ►C3  bæredygtighedsredegørelse ◄ , skal virksomheden også fremlægge sammenlignelige oplysninger med henblik på beskrivende oplysninger.

84. Hvis virksomheden rapporterer sammenlignelige oplysninger, der afviger fra de oplysninger, der er rapporteret i den foregående periode, skal den oplyse:

85. I nogle tilfælde er det praktisk umuligt at korrigere sammenlignelige oplysninger for et eller flere tidligere regnskabsår for at opnå sammenlignelighed med det aktuelle regnskabsår. For eksempel er data muligvis ikke blevet indsamlet i de(n) tidligere periode(er) på en måde, der gør det muligt enten at anvende en ny definition af en indikator eller et mål med tilbagevirkende kraft eller at korrigere en fejl i en tidligere periode med tilbagevirkende kraft, og det kan være praktisk umuligt at gendanne oplysningerne (se ESRS 2 BP-2). Hvis det ikke er praktisk muligt at justere sammenlignelige oplysninger for en eller flere tidligere perioder, skal virksomheden oplyse dette.

86. Når en ESRS kræver, at virksomheden fremlægger mere end én sammenligningsperiode for en indikator eller et datapunkt, har kravene i den pågældende ESRS’ forrang.

87. Når kvantitative indikatorer og pengebeløb, herunder oplysninger om opstrøms-/nedstrøms værdikæden (se kapitel 5 i denne standard), ikke kan måles direkte og kun kan estimeres, kan der opstå måleusikkerhed.

88. En virksomhed skal fremlægge oplysninger, der gør det muligt for brugerne at forstå de vigtigste usikkerhedsfaktorer, der påvirker de kvantitative indikatorer og pengebeløb, som rapporteres i dens bæredygtighedsredegørelse.

89.  ►C3  Anvendelsen af rimelige antagelser og skøn, herunder scenarie - eller følsomhedsanalyser, er en vigtig del af udarbejdelsen af bæredygtighedsrelaterede oplysninger og undergraver ikke nytten af disse oplysninger, forudsat at antagelserne og skønnene beskrives og forklares nøjagtigt. ◄ Selv en høj måleusikkerhed vil ikke nødvendigvis forhindre en sådan antagelse eller et sådant skøn i at give nyttige oplysninger eller opfylde oplysningernes kvalitative karakteristika (se tillæg B til denne standard).

90. De data og antagelser, der anvendes ved udarbejdelsen af ►C3  bæredygtighedsredegørelsen ◄ , skal så vidt muligt stemme overens med de tilsvarende finansielle data og antagelser, der er anvendt i virksomhedens finansielle regnskaber.

91. Nogle ESRS kræver offentliggørelse af oplysninger såsom forklaringer om mulige fremtidige begivenheder, der har usikre udfald. Ved vurderingen af, om oplysninger om sådanne mulige fremtidige begivenheder er væsentlige, skal virksomheden henvise til kriterierne i kapitel 3 i denne standard og tage hensyn til:

92. Ved vurderingen af de mulige udfald skal virksomheden tage hensyn til alle relevante forhold og omstændigheder, herunder oplysninger om udfald med lav sandsynlighed og store indvirkninger, som, når de aggregeres, kan blive væsentlige. Virksomheden kan f.eks. være udsat for flere indvirkninger eller risici, som hver især kan forårsage den samme type forstyrrelser, såsom forstyrrelser i virksomhedens forsyningskæde. Oplysninger om en individuel risikokilde er muligvis ikke væsentlige, hvis det er højst usandsynligt, at der vil opstå forstyrrelser fra denne kilde. Oplysninger om den samlede risiko for afbrydelse af forsyningskæden fra alle kilder kan dog være væsentlige (se ESRS 2 BP-2).

93. I nogle tilfælde kan virksomheden modtage oplysninger efter rapporteringsperioden, men inden ledelsesberetningen godkendes til udstedelse. Hvis sådanne oplysninger giver dokumentation for eller indsigt i forhold, der eksisterer ved periodens udløb, skal virksomheden, hvis det er relevant, ajourføre estimater og bæredygtighedsoplysninger i lyset af de nye oplysninger.

94. Hvis sådanne oplysninger giver dokumentation for eller indsigt i væsentlige transaktioner, andre hændelser og forhold, der opstår efter udgangen af rapporteringsperioden, skal virksomheden, hvis det er relevant, fremlægge beskrivende oplysninger om forekomsten, arten og de potentielle konsekvenser af disse begivenheder efter årets udgang.

95. Definitionen og beregningen af indikatorer , herunder indikatorer, der anvendes til at fastsætte mål og monitorere fremskridt hen imod dem, skal være konsistente over tid. Virksomheden skal oplyse justerede sammenligningstal, medmindre dette ikke er praktisk muligt (se ESRS 2 BP-2), når den har:

96.  ►C3  Virksomheden skal korrigere betydelige fejl i tidligere regnskabsår ved at tilpasse sammenligningsbeløbene for de(n) tidligere periode(r), der er oplyst, medmindre det er praktisk umuligt at gøre dette. ◄ Dette krav omfatter ikke rapporteringsperioder før det første år, hvor virksomheden anvender ESRS.

97. Fejl i en foregående periode er udeladelser fra og ukorrekte angivelser i virksomhedens ►C3  bæredygtighedsredegørelse ◄ for en eller flere foregående perioder. Sådanne fejl skyldes manglende eller forkert anvendelse af pålidelige oplysninger, som:

98. Sådanne fejl omfatter: virkningerne af matematiske fejl, fejl ved anvendelsen af definitionerne for indikatorer eller mål , forglemmelser eller fejlfortolkninger af fakta og svig.

99. Potentielle fejl i den aktuelle periode, der opdages i denne periode, korrigeres, inden ledelsesberetningen godkendes til udstedelse. ►C3  Betydelige fejl opdages dog undertiden først i en efterfølgende periode. ◄

100. Når det i praksis ikke er muligt at fastslå betydningen af en fejl for alle tidligere angivne perioder, skal virksomheden tilpasse de sammenlignelige oplysninger for at korrigere fejlen fra den tidligst mulige dato. Ved korrektion af oplysninger for et tidligere regnskabsår må virksomheden ikke bruge »bagklogskab« til at fremsætte antagelser om, hvad ledelsens intentioner ville have været i et tidligere regnskabsår, eller til at foretage skøn over de beløb, der er oplyst i et tidligere regnskabsår. Dette krav gælder for korrektion af både bagudskuende og fremadskuende oplysninger.

101. Der sondres mellem korrektion af fejl og ændringer i skøn. Det kan være nødvendigt at revurdere skønnene, når der foreligger yderligere oplysninger (se ESRS 2 BP-2).

102. Når virksomheden rapporterer på konsolideret niveau, skal den foretage sin vurdering af væsentlige indvirkninger, risici og muligheder for hele den konsoliderede koncern, uanset dens koncernretlige struktur. Den skal sikre, at alle dattervirksomheder er dækket på en måde, der giver mulighed for upartisk identifikation af væsentlige indvirkninger, risici og muligheder. Kriterier og tærskler for vurdering af en indvirkning, risiko eller mulighed som væsentlig fastlægges på grundlag af kapitel 3 i denne standard.

103. Hvis virksomheden identificerer betydelige forskelle mellem væsentlige indvirkninger, risici eller muligheder på koncernniveau og væsentlige indvirkninger, risici eller muligheder i et eller flere af dens dattervirksomheder, skal virksomheden give en fyldestgørende beskrivelse af den eller de pågældende dattervirksomheders indvirkninger, risici og muligheder, alt efter hvad der er relevant.

104. Ved vurderingen af, om forskellene mellem væsentlige indvirkninger, risici eller muligheder på koncernniveau og væsentlige indvirkninger, risici eller muligheder i et eller flere af dens dattervirksomheder er betydelige, kan virksomheden tage hensyn til andre omstændigheder, f.eks. om dattervirksomheden eller dattervirksomhederne opererer i en anden sektor end resten af koncernen, eller de omstændigheder, der er afspejlet i afsnit 3.7 Opdelingsniveau.

105. Virksomheden er ikke forpligtet til at fremlægge klassificerede informationer eller følsomme informationer , selv om sådanne oplysninger anses for væsentlige.

106. I forbindelse med offentliggørelsen af oplysninger om sin strategi , sine planer og tiltag kan virksomheden, hvis en bestemt viden, der svarer til intellektuel ejendomsret, knowhow eller innovationsresultater, er relevant for at opfylde målet med et oplysningskrav, undlade at give denne specifikke oplysning, hvis den:

107. Hvis virksomheden udelader klassificerede informationer eller følsomme informationer eller en specifik viden, der svarer til intellektuel ejendomsret, knowhow eller innovationsresultater, fordi disse informationer eller denne viden opfylder kriterierne i foregående punkt, skal den overholde den pågældende oplysningspligt ved at videregive alle andre krævede oplysninger.

108. Virksomheden skal gøre enhver rimelig indsats for at sikre, at den samlede relevans af den pågældende offentliggørelse ikke begrænses ud over udeladelsen af de klassificerede informationer eller følsomme informationer eller af den specifikke viden, der svarer til intellektuel ejendomsret, knowhow eller innovationsresultater.

109. Når der rapporteres om muligheder , bør offentliggørelsen bestå af beskrivende oplysninger, der gør det muligt for læseren at forstå muligheden for virksomheden eller hele sektoren. Ved rapportering om muligheder skal virksomheden tage hensyn til væsentligheden af de oplysninger, der skal fremlægges. I den forbindelse skal den bl.a. tage hensyn til følgende faktorer:

110. Dette kapitel danner grundlag for fremlæggelsen af de oplysninger om bæredygtighedsforhold , der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 19a og 29a i direktiv 2013/34/EU (dvs. ►C3  bæredygtighedsredegørelsen ◄ ) i virksomhedens ledelsesberetning. Sådanne oplysninger fremlægges i et særligt afsnit i ledelsesberetningen, der er identificeret som ►C3  bæredygtighedsredegørelsen ◄ . Tillæg F Eksempel på ESRS- ►C3  bæredygtighedsredegørelsens ◄ struktur i denne standard giver et illustrativt eksempel på en ►C3  bæredygtighedsredegørelse ◄ struktureret i overensstemmelse med kravene i dette kapitel.

111. Bæredygtighedsoplysninger skal fremlægges:

112. Bortset fra muligheden for at indarbejde oplysninger ved henvisning i overensstemmelse med afsnit 9.1 Indarbejdelse ved henvisning til denne standard skal virksomheden rapportere alle de relevante oplysninger, der kræves af ESRS i overensstemmelse med kapitel 1 i denne standard, i et særligt afsnit i ledelsesberetningen.

113. Virksomheden skal i sin ►C3  bæredygtighedsredegørelse ◄ medtage de oplysninger i henhold til artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 ( 8 ) og Kommissionens delegerede forordninger, der præciserer indholdet af og andre forhold ved disse oplysninger. Virksomheden skal sikre, at disse oplysninger kan identificeres særskilt i ►C3  bæredygtighedsredegørelsen ◄ . Oplysningerne vedrørende hvert af de miljømål, der er defineret i klassificeringsforordningen, skal fremlægges samlet i en klart identificerbar del af miljøafsnittet i ►C3  bæredygtighedsredegørelsen ◄ . Disse oplysninger er ikke omfattet af bestemmelserne i ESRS med undtagelse af dette punkt og punkt 115, første punktum, i denne standard.

114. Hvis virksomheden i sin ►C3  bæredygtighedsredegørelse ◄ medtager yderligere oplysninger, der stammer fra i) anden lovgivning, som kræver, at virksomheden fremlægger ►C3  bæredygtighedsredegørelsen ◄ , eller ii) almindeligt accepterede standarder og rammer for ►C3  bæredygtighedsredegørelse ◄ , herunder ikkeobligatorisk vejledning og sektorspecifik vejledning, der er offentliggjort af andre standardiseringsorganer (f.eks. teknisk materiale udstedt af International Sustainability Standards Board eller Global Reporting-initiativet), skal sådanne oplysninger:

115. Virksomheden skal strukturere sin ►C3  bæredygtighedsredegørelse ◄ i fire dele i følgende rækkefølge: generelle oplysninger, miljøoplysninger (herunder offentliggørelse i henhold til artikel 8 i forordning (EU) 2020/852), sociale oplysninger og ledelsesoplysninger. I overensstemmelse med bestemmelsen i afsnit 3.6 Væsentlige indvirkninger eller risici som følge af tiltag til håndtering af bæredygtighedsforhold i denne standard kan virksomheden, når oplysningerne i én del indeholder oplysninger, der skal rapporteres i en anden del, henvise til oplysninger, der fremlægges i en anden del, for at undgå overlapninger. Virksomheden kan anvende den detaljerede struktur, der er illustreret i tillæg F til denne standard.

116. De oplysninger, der kræves i sektorspecifikke ESRS, grupperes efter rapporteringsområde og, hvor det er relevant, efter bæredygtighedsemne. De skal fremlægges sammen med de oplysninger, der kræves i henhold til ESRS 2 og de tilsvarende emnespecifikke ESRS.

117. Hvis virksomheden udarbejder væsentlige enhedsspecifikke oplysninger i overensstemmelse med punkt 11, skal den rapportere disse oplysninger sammen med de mest relevante ikkesektorspecifikke og sektorspecifikke oplysninger.

118. Virksomheden skal fremlægge oplysninger, der sætter brugerne af dens bæredygtighedsredegørelse i stand til at forstå forbindelserne mellem de forskellige oplysninger i redegørelsen og forbindelserne mellem oplysningerne i bæredygtighedsredegørelsen og andre oplysninger, som virksomheden fremlægger i andre dele af sin virksomhedsrapportering.

119. Forudsat at betingelserne i punkt 120 er opfyldt, kan oplysninger, der er foreskrevet i et oplysningskrav i en ESRS, herunder et specifikt datapunkt, der er foreskrevet i et oplysningskrav, medtages i ►C3  bæredygtighedsredegørelsen ◄ ved henvisning til:

120. Virksomheden kan indarbejde oplysninger ved henvisning til de dokumenter eller dele af dokumenter, der er anført i punkt 119, forudsat at de oplysninger, der er indarbejdet ved henvisning:

121.  ►C3  Forudsat at de betingelser, der er fastsat i punkt 120 er opfyldt, kan oplysninger, der er foreskrevet i oplysningskravene i en ESRS, herunder et specifikt datapunkt, der er foreskrevet i et oplysningskrav, medtages i bæredygtighedsrapporten med henvisning til virksomhedens rapport, der er udarbejdet i henhold til EU's ordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) forordning (EU) nr. 1221/2009  ( 12 ). ◄ I så fald skal virksomheden sikre, at de oplysninger, der er indarbejdet ved henvisning, udarbejdes på samme grundlag for udarbejdelse af ESRS-oplysninger, herunder omfanget af konsolidering og behandling af værdikæde oplysninger.

122. Når virksomheden udarbejder sin ►C3  bæredygtighedsredegørelse ◄ og anvender indarbejdelse ved henvisning, skal den tage hensyn til den overordnede sammenhæng mellem de indberettede oplysninger og sikre, at indarbejdelsen ved henvisning ikke forringer ►C3  Bæredygtighedsredegørelsens ◄ læsbarhed. Tillæg G Eksempel på indarbejdelse ved henvisning til denne standard er et illustrativt eksempel på indarbejdelse ved henvisning (se ESRS 2 BP-2).

123. Virksomheden skal beskrive relationerne mellem de forskellige oplysninger. Dette kan kræve, at beskrivende oplysninger om håndtering af ledelse, strategi og risici kædes sammen med relaterede indikatorer og mål . ►C3  Ved fremlæggelse af tilknyttede oplysninger kan virksomheden f.eks. være nødt til at forklare virkningen eller den sandsynlige virkning af sin strategi på sit finansielle regnskab eller finansielle planer eller redegøre for, hvordan dens strategi hænger sammen med de indikatorer og mål, der anvendes til at måle fremskridt i forhold til resultater. ◄ Desuden kan virksomheden være nødt til at redegøre for, hvordan dens anvendelse af naturressourcer og ændringer i dens forsyningskæde kan forstærke, ændre eller reducere dens væsentlige indvirkninger , risici og muligheder . Det kan være nødvendigt at sammenkæde disse oplysninger med de aktuelle eller forventede finansielle virkninger for dens produktionsomkostninger, med dens strategiske reaktion for at afbøde sådanne indvirkninger eller risici og med dens tilknyttede investering i nye aktiver. Virksomheden kan også være nødt til at knytte beskrivende oplysninger til de tilhørende indikatorer og mål og til oplysningerne i det finansielle regnskab. Oplysninger, der beskriver forbindelserne, skal være klare og kortfattede.

124. Når ►C3  bæredygtighedsredegørelsen ◄ omfatter pengebeløb eller andre kvantitative datapunkter, der overstiger en tærskelværdi for væsentlighed , og som angives i det finansielle regnskab (direkte sammenhæng mellem de oplysninger, der fremlægges i ►C3  bæredygtighedsredegørelsen ◄ , og de oplysninger, der fremlægges i det finansielle regnskab), skal virksomheden medtage en henvisning til det relevante afsnit i sit finansielle regnskab, hvor de tilsvarende oplysninger kan findes.

125.  ►C3  Bæredygtighedsredegørelsen ◄ kan omfatte pengebeløb eller andre kvantitative datapunkter, der overstiger en tærskelværdi for væsentlighed , og som enten er en aggregering af eller en del af pengebeløb eller kvantitative data, der fremlægges i virksomhedens finansielle regnskab (indirekte sammenhæng mellem de oplysninger, der fremlægges i ►C3  bæredygtighedsredegørelsen ◄ , og de oplysninger, der fremlægges i det finansielle regnskab). Hvis dette er tilfældet, skal virksomheden forklare, hvordan disse beløb eller datapunkter i ►C3  bæredygtighedsredegørelsen ◄ vedrører de mest relevante beløb i det finansielle regnskab. Denne oplysning skal indeholde en henvisning til den post og/eller de relevante afsnit i det finansielle regnskab, hvor de tilsvarende oplysninger kan findes. Hvis det er relevant, kan der foretages en afstemning, og den kan fremlægges i skemaform.

126. I tilfælde af oplysninger, der ikke er omfattet af punkt 124 og 125, skal virksomheden på grundlag af en tærskelværdi for væsentlighed redegøre for overensstemmelsen mellem væsentlige data, antagelser og kvalitative oplysninger, der indgår i dens ►C3  bæredygtighedsredegørelse ◄ , med de tilsvarende data, antagelser og kvalitative oplysninger i det finansielle regnskab. Dette kan forekomme, når ►C3  bæredygtighedsredegørelsen ◄ omfatter:

127. Konsistensen som krævet i punkt 126 skal ligge på niveauet for et enkelt datapunkt og skal omfatte en henvisning til den relevante post eller det relevante afsnit i noterne til det finansielle regnskab. Hvis væsentlige data, antagelser og kvalitative oplysninger ikke er konsistente, skal virksomheden angive dette og forklare årsagen hertil.

128. Eksempler på punkter, for hvilke forklaringen i punkt 126 er påkrævet, er:

129. Emnespecifikke og sektorspecifikke ESRS kan omfatte krav om at medtage afstemninger eller illustrere konsistensen af data og antagelser for specifikke oplysningskrav. I sådanne tilfælde har kravene i disse ESRS’ forrang.

130. Efterhånden som der udvikles yderligere oplysningskrav, forventes der at ske en udvikling i omfanget af bæredygtighedsforhold , der omfattes af ESRS. Behovet for enhedsspecifikke oplysninger vil derfor sandsynligvis falde over tid, navnlig som følge af den fremtidige vedtagelse af sektorspecifikke standarder.

131. Når virksomheden definerer sine enhedsspecifikke oplysninger, kan den vedtage overgangsforanstaltninger for udarbejdelsen heraf i de første tre års ►C3  bæredygtighedsredegørelser ◄ , hvorved den som en prioritet kan:

132. I de første tre år af virksomhedens ►C3  bæredygtighedsredegørelse ◄ efter ESRS skal virksomheden, hvis ikke alle de nødvendige oplysninger om dens opstrøms-/nedstrøms værdikæde er tilgængelige, redegøre for de bestræbelser, der er gjort for at indhente de nødvendige oplysninger om dens opstrøms-/nedstrømsværdikæde, årsagerne til, at ikke alle de nødvendige oplysninger kunne indhentes, og dens planer om at indhente de nødvendige oplysninger i fremtiden.

133. For at tage hensyn til de vanskeligheder, som virksomhederne kan støde på i forbindelse med indsamling af oplysninger fra aktører i hele deres værdikæde , og for at begrænse byrden for SMV'er i værdikæden gælder følgende i de første tre år af virksomhedens ►C3  bæredygtighedsredegørelse ◄ efter ESRS:

134. Punkt 132 og 133 finder anvendelse, uanset om den relevante aktør i værdikæden er en SMV eller ej.

135. Fra og med det fjerde år af sin rapportering i henhold til ESRS skal virksomheden medtage oplysninger om opstrøms-/nedstrøms værdikæden i henhold til punkt 63. I denne forbindelse vil de oplysninger, som kræves i henhold til ESRS fra SMV'er i virksomhedens opstrøms-/nedstrømsværdikæde, ikke overstige indholdet af fremtidige ESRS for børsnoterede SMV'er.

136. For at lette førstegangsanvendelsen af denne standard er virksomheden ikke forpligtet til at fremlægge de sammenlignelige oplysninger, der kræves i afsnit 7.1 Fremlæggelse af sammenlignelige oplysninger i det første år af udarbejdelsen af ►C3  bæredygtighedsredegørelsen ◄ i henhold til ESRS. For oplysningskrav, der er anført i tillæg C, Liste over krav om indfasning af oplysninger, finder denne overgangsbestemmelse anvendelse med henvisning til det første år med obligatorisk anvendelse af kravet om indfasning af oplysninger.

137. Tillæg C Liste over krav til indfasning af oplysninger i denne standard indeholder indfasningsbestemmelser for oplysningskravene eller datapunkterne for oplysningskrav i ESRS, som kan udelades, eller som ikke finder anvendelse i det eller de første år af udarbejdelsen af ►C3  bæredygtighedsredegørelsen ◄ i henhold til ESRS.

Tillæg A

Anvendelseskrav

Dette tillæg er en integreret del af ESRS 1 og har samme gyldighed som de øvrige dele af standarden.

Enhedsspecifikke oplysninger

Dobbelt væsentlighed

Interessenter og deres relevans for proceduren for væsentlighedsvurdering

Vurdering af indvirkningsvæsentlighed

Alvorlighedskarakteristika

Indvirkninger, som er forbundet med virksomheden

Vurdering af finansiel væsentlighed

Bæredygtighedsforhold, der skal medtages i væsentlighedsvurderingen

Estimering ved hjælp af sektorgennemsnit og proxyer

►C3  Bæredygtighedsredegørelsens ◄ indhold og struktur

Tillæg B

Oplysningernes kvalitative karakteristika

Dette tillæg er en integreret del af ESRS 1 og har samme gyldighed som de øvrige dele af standarden. I dette tillæg defineres de kvalitative karakteristika, som oplysningerne i ►C3  bæredygtighedsredegørelsen ◄ , der er udarbejdet i henhold til ESRS, skal opfylde.

Relevans

Retvisende beskrivelse

▼C3

▼C2

▼C3

▼C2

Sammenlignelighed

Verificerbarhed

Forståelighed

Tillæg C

Liste over krav til indfasning af oplysninger

Dette tillæg er en integreret del af ESRS 1 og har samme gyldighed som de øvrige dele af standarden.

Tillæg D

ESRS- ►C3  bæredygtighedsredegørelsens ◄ struktur

Dette tillæg er en integreret del af ESRS 1 og har samme gyldighed som de øvrige dele af standarden med hensyn til rapportering i fire dele som beskrevet i punkt 115.

Tillæg E

Flowdiagram til bestemmelse af oplysninger i henhold til ESRS

Væsentlighedsvurdering er udgangspunktet for ►C3  bæredygtighedsredegørelse ◄ under ESRS. Dette tillæg indeholder en ikkebindende illustration af vurderingen af indvirkningsvæsentlighed og finansiel væsentlighed, der er beskrevet i kapitel 3. IRO-1 i afsnit 4.1 i ESRS 2 indeholder generelle oplysningskrav om virksomhedens proces med at identificere indvirkninger, risici og muligheder og vurdere deres væsentlighed. SBM-3 i ESRS 2 indeholder generelle oplysningskrav om væsentlige indvirkninger, risici og muligheder som følge af virksomhedens væsentlighedsvurdering. Virksomheden kan udelade alle oplysningskrav i en emnespecifikke standard, hvis den har vurderet, at det pågældende emne ikke er væsentligt. I så fald kan den give en kort redegørelse for konklusionerne af væsentlighedsvurderingen for det pågældende emne, men den skal give en detaljeret redegørelse med hensyn til ESRS E1 Klimaændringer (IRO-2 ESRS 2). ESRS fastsætter oplysningskrav, ikke adfærdsmæssige krav. Oplysningskrav i forbindelse med handlingsplaner, mål, politikker, scenarieanalyser og omstillingsplaner er forholdsmæssige, fordi de er betinget af, at virksomheden har disse, hvilket kan afhænge af virksomhedens størrelse, kapacitet, ressourcer og færdigheder. Bemærk: Flowdiagrammet nedenfor omfatter ikke den situation, hvor virksomheden vurderer et bæredygtighedsforhold som væsentligt, men ikke er omfattet af en emnespecifik standard, i hvilket tilfælde virksomheden skal fremlægge yderligere enhedsspecifikke oplysninger (ESRS 1, punkt 30, litra b)).

Tillæg F

Eksempel på ESRS- ►C3  bæredygtighedsredegørelsens ◄ struktur

Dette tillæg supplerer ESRS 1. Det indeholder en ikkebindende illustration af strukturen i den ►C3  bæredygtighedsredegørelse ◄ , der er beskrevet i afsnit 8.2 i denne standard. ►C3  I denne illustration har virksomheden konkluderet, at biodiversitet og økosystemer, forurening og berørte samfund ikke er betydelige. ◄

Tillæg G

Eksempel på indarbejdelse ved henvisning

Dette tillæg supplerer ESRS 1. Det indeholder ikkebindende illustrationer af indarbejdelse ved henvisning til et andet afsnit i ledelsesberetningen i ►C3  bæredygtighedsredegørelsen ◄ som beskrevet i afsnit 9.1 i denne standard.

1. Denne ESRS fastsætter de oplysningskrav, der gælder for alle virksomheder uanset deres aktivitetssektor (dvs. som er ikkesektorspecifikke) og gælder på tværs af bæredygtighedsforhold (dvs. som er tværgående). Denne ESRS omfatter de rapporteringsområder, der er defineret i ESRS 1 Generelle krav, afsnit 1.2. Rapporteringsområder og mindstekrav til oplysninger vedrørende politikker, tiltag, mål og indikatorer.

2. Ved udarbejdelsen af oplysninger i henhold til denne standard skal virksomheden anvende de oplysningskrav (herunder deres datapunkter), der er fastsat i emnespecifikke ESRS, som anført i tillæg C til denne standard, Oplysnings-og anvendelseskrav i emnespecifikke ESRS, som finder anvendelse sammen med ESRS 2 Generelle oplysninger. Virksomheden skal kun anvende de krav, der er anført i tillæg C:

3.  Virksomheden skal oplyse det generelle grundlag for udarbejdelsen af sin ►C3  bæredygtighedsredegørelse ◄ .

4. Formålet med dette oplysningskrav er at give en forståelse af, hvordan virksomheden udarbejder sin ►C3  bæredygtighedsredegørelse ◄ , herunder konsolideringens omfang, oplysninger om opstrøms-/nedstrøms værdikæden og, hvor det er relevant, om virksomheden har anvendt nogen af de muligheder for udeladelse af oplysninger, der er omhandlet i litra d) og e), i det følgende punkt.

5. Virksomheden skal fremlægge følgende oplysninger:

6.  Virksomheden skal fremlægge oplysninger i forbindelse med specifikke omstændigheder.

7. Formålet med dette oplysningskrav er at give en forståelse af betydningen af disse specifikke omstændigheder for udarbejdelsen af ►C3  bæredygtighedsredegørelsen ◄ .

8. Virksomheden kan rapportere disse oplysninger sammen med de oplysninger, som de henviser til.

9. Hvis virksomheden har afveget fra de mellem- eller langsigtede tidshorisonter, der er defineret i ESRS 1, afsnit 6.4 Definition af kort, mellemlang og lang sigt til rapporteringsformål, skal den beskrive:

10. Hvis indikatorerne omfatter data fra opstrøms-/nedstrøms værdikæden , der er estimeret ved hjælp af indirekte kilder, såsom sektorgennemsnitsdata eller andre proxyer, skal virksomheden:

11. I overensstemmelse med ESRS 1, afsnit 7.2 Kilder til estimering og usikkerhed i resultatet, skal virksomheden:

12. Når virksomheden offentliggør fremadrettede oplysninger, kan den angive, at den anser disse oplysninger for at være usikre.

13. Hvis der sker ændringer i udarbejdelsen og fremlæggelsen af bæredygtighedsoplysninger i forhold til de(n) foregående rapporteringsperiode(r) (se ESRS 1, afsnit 7.4 Ændringer i udarbejdelsen eller fremlæggelsen af bæredygtighedsoplysninger), skal virksomheden:

14. Hvis virksomheden identificerer betydelige fejl i tidligere perioder (jf. ESRS 1, afsnit 7.5 Rapporteringsfejl i tidligere perioder), skal virksomheden oplyse:

15. Hvis virksomheden i sin ►C3  bæredygtighedsredegørelse ◄ medtager oplysninger, der stammer fra anden lovgivning, som kræver, at virksomheden fremlægger bæredygtighedsoplysninger, eller fra almindeligt accepterede standarder og rammer for ►C3  bæredygtighedsredegørelse ◄ (jf. ESRS 1, afsnit 8.2, ►C3  Bæredygtighedsredegørelsens ◄ indhold og struktur), skal den ud over de oplysninger, der foreskrives af ESRS, oplyse dette forhold. I tilfælde af delvis anvendelse af andre rapporteringsstandarder eller -rammer skal virksomheden give en præcis henvisning til afsnittene i den anvendte standard eller ramme.

16. Når virksomheden indarbejder oplysninger ved henvisning (se ESRS 1, afsnit 9.1 Indarbejdelse ved henvisning), skal den fremlægge en liste over ESRS-oplysningskrav eller de specifikke datapunkter, der er pålagt i henhold til et oplysningskrav, og som er blevet indarbejdet ved henvisning.

17.  ►M1  Hvis en virksomhed eller koncern udelader de oplysninger, der kræves i henhold til ESRS E4, ESRS S1, ESRS S2, ESRS S3 eller ESRS S4 i overensstemmelse med rækkerne i tillæg C til ESRS 1, der har »Alle oplysningskrav« angivet i kolonnen »Fulde navn på oplysningskravet«, skal den ikke desto mindre oplyse, om de bæredygtighedsforhold, der er omfattet af henholdsvis ESRS E4, ESRS S1, ESRS S2, ESRS S3 og ESRS S4, er blevet vurderet til at være væsentlige som følge af virksomhedens væsentlighedsvurdering. Hvis et eller flere af disse emner er blevet vurderet til at være væsentlige, skal virksomheden desuden for hvert væsentligt emne: ◄

18. Formålet med dette kapitel er at fastsætte oplysningskrav, der gør det muligt at forstå de ledelsesprocesser, kontroller og procedurer, der er indført for at monitorere, håndtere og føre tilsyn med bæredygtighedsforhold .

19. Virksomheden skal oplyse sammensætningen af administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne, deres roller og ansvarsområder og adgang til ekspertise og færdigheder med hensyn til bæredygtighedsforhold.

20. Formålet med dette oplysningskrav er at give en forståelse af:

21. Virksomheden skal fremlægge følgende oplysninger om sammensætningen af og mangfoldigheden blandt medlemmerne af virksomhedens administrations-, ledelses- og tilsynsorganer:

22. Virksomheden skal fremlægge følgende oplysninger om administrations-, ledelses- og tilsynsorganernes roller og ansvarsområder:

23. Oplysningerne skal omfatte en beskrivelse af, hvordan administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne afgør, om der er eller vil blive stillet passende færdigheder og ekspertise til rådighed til at føre tilsyn med bæredygtighedsforhold , herunder:

24.  Virksomheden skal oplyse, hvordan administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne informeres om bæredygtighedsforhold, og hvordan disse forhold blev behandlet i rapporteringsperioden.

25. Formålet med dette oplysningskrav er at give en forståelse af, hvordan administrations-, ledelses- og tilsynsorganer informeres om bæredygtighedsforhold , og hvilke oplysninger og forhold de har behandlet i rapporteringsperioden. Dette giver igen mulighed for at forstå, om medlemmerne af disse organer var tilstrækkeligt informeret, og om de var i stand til at udfylde deres roller.

26. Virksomheden skal fremlægge følgende oplysninger:

27.  Virksomheden skal fremlægge oplysninger om integrationen af sine bæredygtighedsrelaterede resultater i incitamentsordninger.

28. Formålet med dette oplysningskrav er at give en forståelse af, om der tilbydes incitamentsordninger til medlemmer af administrations-, ledelses- og tilsynsorganer , der er knyttet til bæredygtighedsforhold .

29. Virksomheden skal offentliggøre følgende oplysninger om incitamentsordninger og aflønnings politikker i tilknytning til bæredygtighedsforhold for medlemmer af virksomhedens administrations-, ledelses- og tilsynsorganer , hvis sådanne findes:

30.  Virksomheden skal offentliggøre en kortlægning af de oplysninger om due diligence-processen, som den har givet i sin ►C3  bæredygtighedsredegørelse ◄ .

31. Formålet med dette oplysningskrav er at lette forståelsen af virksomhedens due diligence-proces med hensyn til bæredygtighedsforhold .

32. De vigtigste aspekter og trin i due diligence, der henvises til i ESRS 1, kapitel 4 Due diligence, vedrører en række tværgående og emnespecifikke oplysningskrav i henhold til ESRS. Virksomheden skal fremlægge en kortlægning, der forklarer, hvordan og hvor dens anvendelse af de vigtigste aspekter og trin i due diligence-processen afspejles i dens ►C3  bæredygtighedsredegørelse ◄ , med henblik på at give et billede af virksomhedens faktiske praksis med hensyn til due diligence ( 15 ).

33. Dette oplysningskrav kræver ikke specifikke adfærdsmæssige krav med hensyn til due diligence- tiltag og udvider eller ændrer ikke administrations-, ledelses- og tilsynsorganernes rolle i henhold til anden lovgivning eller regulering.

34.  Virksomheden skal offentliggøre hovedelementerne i sit risikohåndteringssystem og interne kontrolsystem forbundet med processen for ►C3  bæredygtighedsredegørelse ◄ .

35. Formålet med dette oplysningskrav er at give en forståelse af virksomhedens processer for risikohåndtering og interne kontroller, som er forbundet med ►C3  bæredygtighedsredegørelse ◄ .

36. Virksomheden skal offentliggøre følgende oplysninger:

37. I dette kapitel fastsættes oplysningskrav, der gør det muligt at forstå:

38.  Virksomheden skal offentliggøre de elementer i sin strategi, der vedrører eller påvirker bæredygtighedsforhold, dens forretningsmodel og dens værdikæde.

39. Formålet med dette oplysningskrav er at beskrive de centrale elementer i virksomhedens generelle strategi, der vedrører eller påvirker bæredygtighedsforhold , og de centrale elementer i virksomhedens forretningsmodel og værdikæde med henblik på at give en forståelse af dens eksponering for indvirkninger, risici og muligheder , og hvor de stammer fra.

40. Virksomheden skal offentliggøre følgende oplysninger om de centrale elementer i sin generelle strategi, der vedrører eller påvirker bæredygtighedsforhold :

41. Hvis virksomheden er etableret i en EU-medlemsstat, der giver mulighed for en undtagelse fra kravet om offentliggørelse af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 18, punkt 1, litra a), i direktiv 2013/34/EU ( 22 ), og hvis virksomheden har gjort brug af denne undtagelse, kan den udelade den opdeling af omsætning efter vigtig ESRS-sektor, der kræves i henhold til punkt 40, litra b).

42. Virksomheden skal offentliggøre en beskrivelse af sin forretningsmodel og værdikæde , herunder:

43.  Virksomheden skal offentliggøre, hvordan dens interessenters interesser og synspunkter tages i betragtning i virksomhedens strategi og forretningsmodel.

44. Formålet med dette oplysningskrav er at give en forståelse af, hvordan interessenternes interesser og synspunkter bidrager til virksomhedens strategi og forretningsmodel .

45. Virksomheden skal offentliggøre en kort beskrivelse af:

46.  Virksomheden skal offentliggøre sine væsentlige indvirkninger, risici og muligheder, og hvordan de interagerer med dens strategi og forretningsmodel.

47. Formålet med dette oplysningskrav er at give en forståelse af de væsentlige indvirkninger, risici og muligheder , som de følger af virksomhedens væsentlighedsvurdering, og hvordan de stammer fra og udløser tilpasning af virksomhedens strategi og forretningsmodel , herunder dens ressourceallokering. De oplysninger, der skal offentliggøres om håndtering af virksomhedens væsentlige indvirkninger, risici og muligheder, er fastsat i emnespecifikke ESRS og i sektorspecifikke standarder, som skal anvendes sammen med de mindstekrav til oplysninger vedrørende politikker , tiltag og mål , der er fastsat i denne standard.

48. Virksomheden skal offentliggøre:

49. Virksomheden kan offentliggøre de beskrivende oplysninger, der kræves i henhold til punkt 46, sammen med de oplysninger, der gives i henhold til de tilsvarende emnespecifikke ESRS, og i så fald skal den stadig fremlægge en redegørelse for sine væsentlige indvirkninger, risici og muligheder sammen med sine oplysninger, der er udarbejdet i henhold til dette kapitel i ESRS 2.

50. I dette kapitel fastsættes oplysningskrav, der gør det muligt at forstå:

51.  Virksomheden skal offentliggøre sin proces med henblik på at identificere sine indvirkninger, risici og muligheder og vurdere, hvilke indvirkninger, risici og muligheder der er væsentlige.

52. Formålet med dette oplysningskrav er at give en forståelse af den proces, hvorved virksomheden identificerer indvirkninger, risici og muligheder og vurderer deres væsentlighed som grundlag for fastlæggelsen af oplysningerne i dens ►C3  bæredygtighedsredegørelse ◄ (se ESRS 1, kapitel 3 og de tilhørende anvendelseskrav, som fastsætter krav og principper for processen til at identificere og vurdere væsentlige indvirkninger, risici og muligheder baseret på princippet om dobbelt væsentlighed).

53. Virksomheden skal offentliggøre følgende oplysninger:

54.  Virksomheden skal rapportere om de oplysningskrav, der er opfyldt i dens ►C3  bæredygtighedsredegørelser ◄ .

55. Formålet med dette oplysningskrav er at give en forståelse af de oplysningskrav, der indgår i virksomhedens ►C3  bæredygtighedsredegørelse ◄ , og af de emner, der er udeladt som uvæsentlige som følge af væsentlighed svurderingen.

56. Virksomheden skal medtage en liste over de oplysningskrav, der er opfyldt ved udarbejdelsen af ►C3  bæredygtighedsredegørelsen ◄ , efter resultatet af væsentlighed svurderingen (se ESRS 1, kapitel 3), herunder sidetal og/eller afsnit, hvor de relaterede oplysninger findes i ►C3  bæredygtighedsredegørelsen ◄ . Dette kan fremlægges som et indholdsindeks. Virksomheden skal også medtage et skema over alle de datapunkter, der stammer fra anden EU-lovgivning som anført i tillæg B til denne standard, med angivelse af, hvor de kan findes i ►C3  bæredygtighedsredegørelsen ◄ , herunder dem, som virksomheden har vurderet som ikke væsentlige, i hvilket tilfælde virksomheden skal angive »Ikke væsentlig« i skemaet i overensstemmelse med ESRS 1, stk. 35.

57. Hvis virksomheden konkluderer, at klimaændringer ikke er væsentlige og derfor undlader at opfylde alle oplysningskrav i ESRS E1 Klimaændringer, skal den fremlægge en detaljeret redegørelse for konklusionerne af sin væsentlighed svurdering med hensyn til klimaændringer (se ESRS 2 IRO-2 Oplysningskrav i ESRS, der er omfattet af virksomhedens ►C3  bæredygtighedsredegørelse ◄ ), herunder en fremadrettet analyse af de forhold, der kan få virksomheden til at konkludere, at klimaændringerne er væsentlige i fremtiden.

58. Hvis virksomheden konkluderer, at et andet emne end klimaændringer ikke er væsentligt og derfor udelader alle oplysningskravene i den tilsvarende emnespecifikke ESRS, kan den kort redegøre for konklusionerne af sin væsentlighed svurdering for det pågældende emne.

59. Virksomheden skal redegøre for, hvordan den har fastlagt, hvilke væsentlige oplysninger der skal offentliggøres i forhold til de indvirkninger, risici og muligheder , som den har vurderet er væsentlige, herunder anvendelsen af tærskler og/eller hvordan den har gennemført kriterierne i ESRS 1, afsnit 3.2 Væsentlige forhold og oplysningernes væsentlighed.

60. I dette afsnit fastsættes de mindstekrav til oplysninger , der skal medtages, når virksomheden fremlægger oplysninger om sine politikker og tiltag for at forebygge, afbøde og afhjælpe faktiske og potentielle væsentlige indvirkninger , for at risici og/eller for at forfølge væsentlige muligheder (samlet kaldet »håndtering af væsentlige bæredygtighedsforhold «). De skal anvendes sammen med oplysningskravene, herunder anvendelseskravene, i de relevante emnespecifikke og sektorspecifikke ESRS. De finder også anvendelse, når virksomheden udarbejder enhedsspecifikke oplysninger.

61. De tilsvarende oplysninger skal placeres sammen med de oplysninger, der foreskrives i de relevante ESRS. Når en enkelt politik eller samme tiltag vedrører flere indbyrdes forbundne bæredygtighedsforhold , kan virksomheden offentliggøre de krævede oplysninger i sin rapportering under én emnespecifik ESRS og krydshenvise til dem i sin rapportering under andre emnespecifikke ESRS.

62. Hvis virksomheden ikke kan fremlægge de oplysninger om politikker og tiltag , der kræves i henhold til de relevante ESRS, fordi den ikke har vedtaget politikker og/eller tiltag vedrørende det specifikke bæredygtighedsforhold , skal den oplyse herom og begrunde, hvorfor den ikke har vedtaget politikker og/eller tiltag. Virksomheden kan oplyse en tidsramme, inden for hvilken den sigter mod at vedtage disse.

63. Virksomheden skal anvende de mindstekrav til oplysninger , der er fastsat i denne bestemmelse, når den offentliggør de politikker , den har indført med hensyn til hvert bæredygtighedsforhold , der er identificeret som væsentligt.

64. Formålet med dette mindstekrav til oplysninger er at give en forståelse af de politikker , som virksomheden har indført for at forebygge, afbøde og afhjælpe faktiske og potentielle indvirkninger , adressere risici og forfølge muligheder .

65. Virksomheden skal offentliggøre oplysninger om politikker , der er vedtaget for at håndtere væsentlige bæredygtighedsforhold . Offentliggørelsen skal indeholde følgende oplysninger:

66. Virksomheden skal anvende kravene til oplysningernes indhold i denne bestemmelse, når den beskriver de tiltag , hvorigennem den håndterer hvert væsentligt bæredygtighedsforhold , herunder handlingsplaner og tildelte og/eller planlagte ressourcer.

67. Formålet med dette mindstekrav til oplysninger er at give en forståelse af de vigtigste tiltag , der er iværksat og/eller planlagt for at forebygge, afbøde og afhjælpe faktiske og potentielle indvirkninger , og for at adressere risici og muligheder og, hvor det er relevant, nå målsætningerne og målene for relaterede politikker .

68. Hvis gennemførelsen af en politik kræver tiltag eller en omfattende handlingsplan for at nå dens mål, samt hvis tiltag gennemføres uden en specifik politik, skal virksomheden offentliggøre følgende oplysninger:

69. Hvis gennemførelsen af en handlingsplan kræver betydelige driftsudgifter (OPEX) og/eller kapitaludgifter (CAPEX), skal virksomheden:

70. I dette kapitel fastsættes mindstekrav til oplysninger , som skal medtages, når virksomheden fremlægger oplysninger om sine indikatorer og mål vedrørende hvert enkelt væsentligt bæredygtighedsforhold. De skal anvendes sammen med oplysningskravene, herunder anvendelseskravene, i de relevante emnespecifikke ESRS. De finder også anvendelse, når virksomheden udarbejder enhedsspecifikke oplysninger.

71. De tilsvarende oplysninger skal placeres sammen med de oplysninger, der foreskrives i emnespecifikke ESRS.

72. Hvis virksomheden ikke kan fremlægge de oplysninger om mål , der kræves i henhold til den relevante emnespecifikke ESRS, fordi den ikke har fastsat mål med henvisning til det specifikke bæredygtighedsforhold, skal den oplyse dette og give en begrundelse for, hvorfor den ikke har vedtaget mål. Virksomheden kan oplyse en tidsramme, inden for hvilken den agter at vedtage dem.

73. Virksomheden skal anvende kravene til oplysningernes indhold i denne bestemmelse, når den offentliggør oplysninger om de indikatorer , den har indført med hensyn til hvert væsentligt bæredygtighedsforhold .

74. Formålet med dette mindstekrav til oplysninger er at give en forståelse af de indikatorer , som virksomheden anvender til at spore effektiviteten af sine tiltag til at håndtere væsentlige bæredygtighedsforhold .

75. Virksomheden skal offentliggøre alle indikatorer , som den anvender til at evaluere resultater og effektivitet i forhold til en væsentlig indvirkning , risiko eller mulighed .

76.  Indikatorer skal omfatte de indikatorer, der er defineret i ESRS, samt indikatorer, der er identificeret på et enhedsspecifikt grundlag, uanset om de er taget fra andre kilder eller udviklet af virksomheden selv.

77. For hver indikator skal virksomheden:

78. Virksomheden skal anvende kravene til oplysningernes indhold i denne bestemmelse, når den offentliggør oplysninger om de mål , den har fastsat for hvert væsentligt bæredygtighedsforhold .

79. Formålet med dette mindstekrav til oplysninger er for hvert væsentligt bæredygtighedsforhold at give en forståelse af:

80. Virksomheden skal offentliggøre de målbare, resultatorienterede og tidsbestemte mål for væsentlige bæredygtighedsforhold , som den har fastsat for at vurdere fremskridt. For hvert mål skal offentliggørelsen indeholde følgende oplysninger:

81. Hvis virksomheden ikke har fastsat målbare resultatorienterede mål :

Tillæg A

Anvendelseskrav

Dette tillæg er en integreret del af ESRS 2 og har samme gyldighed som de øvrige dele af standarden.

1.    Grundlag for udarbejdelsen

Oplysningskrav BP-1 — Generelt grundlag for udarbejdelse af ►C3  bæredygtighedsredegørelser ◄

Oplysningskrav BP-2 — Oplysninger i forbindelse med specifikke omstændigheder

2.    Ledelse

Oplysningskrav GOV-1 — Administrations-, ledelses- og tilsynsorganernes rolle

Oplysningskrav GOV-2 — Oplysninger til og bæredygtighedsforhold behandlet af virksomhedens administrations-, ledelses- og tilsynsorganer

Oplysningskrav GOV-3 — Integration af bæredygtighedsrelaterede resultater i incitamentsordninger

Oplysningskrav GOV-4 — Redegørelse om due diligence

Oplysningskrav GOV-5 — Risikohåndtering og intern kontrol forbundet med ►C3  bæredygtighedsredegørelse ◄

3.    Strategi

Oplysningskrav SBM-1 Strategi, forretningsmodel og værdikæde

▼C3

▼C2

▼C3

▼C2

Oplysningskrav SBM-2 — Interessenternes interesser og synspunkter

▼C3

▼C2

Oplysningskrav SBM-3 — Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel

4.    Håndtering af indvirkninger, risici og muligheder

Oplysningskrav IRO-2 — Oplysningskrav i ESRS omfattet af virksomhedens ►C3  bæredygtighedsredegørelse ◄

Mindstekrav til oplysninger — Politikker MDR-P — Politikker vedtaget til håndtering af væsentlige bæredygtighedsforhold

Mindstekrav til oplysninger — Tiltag MDR-A — Tiltag og ressourcer i forbindelse med væsentlige bæredygtighedsforhold

5.    Indikatorer og mål

Mindstekrav til oplysninger — Mål MDR-T — Sporing af effektiviteten af politikker og tiltag gennem mål

Tillæg B

Liste over datapunkter i tværgående og emnespecifikke standarder, der stammer fra anden EU-lovgivning

Dette tillæg er en integreret del af ESRS 2. Nedenstående skema viser datapunkterne i ESRS 2 og emnespecifikke ESRS, der stammer fra anden EU-lovgivning.

Tillæg C

Oplysningskrav og anvendelseskrav i emnespecifikke ESRS, der finder anvendelse i forbindelse med ESRS 2 Generelle oplysninger

Dette tillæg er en integreret del af standarden og har samme gyldighed som de øvrige dele af standarden. I nedenstående skema skitseres de krav i emnespecifikke ESRS, der skal tages i betragtning ved rapportering i forhold til oplysningskravene i ESRS 2.

1. Formålet med denne standard er at specificere oplysningskrav, som vil gøre det muligt for brugere af ►C3  bæredygtighedsredegørelser ◄ at forstå:

2. Oplysningskravene i denne standard tager hensyn til kravene i relateret EU-lovgivning og -regulering (dvs. EU's klimalov ( 23 ), forordningen om klimabenchmarkstandarder ( 24 ), forordningen om oplysninger om bæredygtig finansiering (SFDR) ( 25 ), EU-klassificeringssystemet ( 26 ) og EBA's søjle 3-oplysningskrav ( 27 )).

3. Denne standard omfatter oplysningskrav vedrørende følgende bæredygtighedsforhold : » modvirkning af klimaændringer « og » tilpasning til klimaændringer «. Den dækker også energirelaterede forhold, i det omfang de er relevante for klimaændringerne.

4.  Modvirkning af klimaændringer vedrører virksomhedens bestræbelser på at begrænse stigningen i den globale gennemsnitstemperatur til 1,5 °C over det førindustrielle niveau i overensstemmelse med Parisaftalen. Denne standard omfatter oplysningskrav vedrørende, men ikke begrænset til de syv drivhusgasser kuldioxid (CO2), methan (CH4), dinitrogenoxid (N2O), hydrofluorcarboner (HFC), perfluorcarboner (PFC), svovlhexafluorid (SF6) og nitrogentrifluorid (NF3). Den omfatter også oplysningskrav om, hvordan virksomheden håndterer sine drivhusgas emissioner samt de dermed forbundne omstillingsrisici .

5.  Tilpasning til klimaændringer vedrører virksomhedens tilpasningsproces til faktiske og forventede klimaændringer.

6. Denne standard omfatter oplysningskrav vedrørende klimarelaterede farer, der kan føre til fysiske klimarisici for virksomheden, og dens tilpasningstiltag med henblik på at reducere disse risici. Den dækker også omstillingsrisici som følge af den nødvendige tilpasning til klimarelaterede farer.

7. Oplysningskravene vedrørende »energi« omfatter alle typer energiproduktion og -forbrug.

8.  Ozonlagsnedbrydende stoffer (ODS), nitrogenoxider (NOx) og svovloxider (SOx) er bl.a. forbundet med klimaændringer og er omfattet af rapporteringskravene i ESRS E2.

9. Indvirkninger for mennesker, der kan opstå som følge af omstillingen til en klimaneutral økonomi, er omfattet af ESRS S1 Egen arbejdsstyrke, ESRS 2 Arbejdstagere i værdikæden, ESRS S3 Berørte samfund og ESRS S4 Forbrugere og slutbrugere.

10.  Modvirkning af og tilpasning til klimaændringer hænger tæt sammen med emner, der navnlig behandles i ESRS E3 Vand- og havressourcer og ESRS E4 Biodiversitet og økosystemer. Med hensyn til vand og som illustreret i skemaet over klimarelaterede farer i AR 11 omhandler denne standard akutte og kroniske fysiske risici , der opstår som følge af vand- og havrelaterede farer. Tab af biodiversitet og forringelse af økosystemer, der kan skyldes klimaændringer, behandles i ESRS E4 Biodiversitet og økosystemer.

11. Denne standard bør læses og anvendes sammen med ESRS 1 Generelle krav og ESRS 2 Generelle oplysninger.

12. Kravene i dette afsnit bør læses og anvendes sammen med de oplysninger, der kræves i henhold til ESRS 2 vedrørende kapitel 2 Ledelse, kapitel 3 Strategi og kapitel 4 Håndtering af indvirkninger, risici og muligheder. De resulterende oplysninger skal fremlægges i ►C3  bæredygtighedsredegørelsen ◄ sammen med de oplysninger, der kræves i henhold til ESRS 2, med undtagelse af ESRS 2 SBM-3 Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel, for hvilke virksomheden i overensstemmelse med ESRS 2, punkt 49, kan fremlægge oplysningerne sammen med de andre oplysninger, der kræves i denne emnespecifikke standard.

13. Virksomheden skal offentliggøre, om og hvordan klimarelaterede hensyn er indregnet i aflønningen af medlemmer af administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne , herunder om deres resultater er blevet vurderet i forhold til de mål for reduktion af drivhusgasemissioner , der er rapporteret i henhold til oplysningskrav E1-4, og den procentdel af aflønningen, der er anerkendt i den aktuelle periode, og som er knyttet til klimarelaterede hensyn, med en redegørelse for, hvad klimaovervejelserne er.

14.  Virksomheden skal offentliggøre sin omstillingsplan for modvirkning af klimaændringer  ( 28 )

15. Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå virksomhedens tidligere, aktuelle og fremtidige indsats for modvirkning af klimaændringer for at sikre, at dens strategi og forretningsmodel er forenelig med omstillingen til en bæredygtig økonomi og med begrænsningen af den globale opvarmning til 1,5 °C i overensstemmelse med Parisaftalen og målet om at opnå klimaneutralitet senest i 2050 og, hvor det er relevant, virksomhedens eksponering for kul-, olie- og gasrelaterede aktiviteter.

16. De oplysninger, der kræves i henhold til punkt 14, skal omfatte:

17. Hvis virksomheden ikke har en omstillingsplan , skal den angive, om og i givet fald hvornår den vil vedtage en omstillingsplan.

18. Virksomheden skal for hver væsentlig klimarelateret risiko, den har identificeret, forklare, om enheden anser risikoen for at være en klimarelateret fysisk risiko eller klimarelateret omstillingsrisiko .

19. Virksomheden skal beskrive strategiens modstandsdygtighed og virksomhedens forretningsmodel i forhold til klimaændringer. Beskrivelsen skal indeholde:

20. Virksomheden skal beskrive processen med at identificere og vurdere klimarelaterede indvirkninger, risici og muligheder . Denne beskrivelse skal omfatte processen i forbindelse med: