BILAG II AKRONYMER OG ORDLISTE

AMS

Automatiske målesystemer

AQI

Luftkvalitetsindeks

AR

Anvendelseskrav

AWS

Alliance for Water Stewardship (global sammenslutning for vandforvaltning)

BAT

Bedste tilgængelige teknik

BAT-AEL

Emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik

BAT-AEPL

Miljøpræstationsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik

BAT-referencedokumenter/BREF-dokumenter

Tekniske referencedokumenter, som beskriver, hvad der betragtes som den bedste tilgængelige teknik for de enkelte virksomhedstyper

BTU

Britiske termiske enheder

CAPEX

Kapitaludgifter

CBD

Konventionen om biologisk mangfoldighed

CDDA

Common Database on Designated Areas (fælles database over udpegede områder)

CEN

Den Europæiske Standardiseringsorganisation

Cenelec

Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering.

CH4

Methan

CICES

Common International Classification of Ecosystem Services (fælles international klassifikation af økosystemtjenester)

CO2

Kuldioxid

CRR

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (1) (kapitalkravsforordningen)

DEGURBA

Urbaniseringsgrad

DR BP-1

Oplysningskrav — Generelt grundlag for udarbejdelse af ►C3  bæredygtighedsredegørelser ◄

DR BP-2

Oplysningskrav — Oplysninger i forbindelse med specifikke omstændigheder

DR GOV-1

Oplysningskrav — Administrations-, ledelses- og tilsynsorganernes rolle

DR GOV-2

Oplysningskrav — Oplysninger til og bæredygtighedsforhold behandlet af virksomhedens administrations-, ledelses- og tilsynsorganer

DR GOV-3

Oplysningskrav — Integration af bæredygtighedsrelaterede resultater i incitamentsordninger

DR GOV-4

Oplysningskrav — Redegørelse om due diligence for bæredygtighed

DR GOV-5

Oplysningskrav — Risikohåndtering og intern kontrol forbundet med ►C3  bæredygtighedsredegørelse ◄

DR SBM-1

Oplysningskrav — Markedsposition, strategi, forretningsmodel(ler) og værdikæde

DR SBM-2

Oplysningskrav — Interessenters interesser og synspunkter

DR SBM-3

Oplysningskrav — Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel(ler)

DR IRO-1

Oplysningskrav — Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentlige indvirkninger, risici og muligheder

DR IRO-2

Oplysningskrav i ESRS omfattet af virksomhedens ►C3  bæredygtighedsredegørelser ◄

DNSH

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade

DR

Oplysningskrav

EBA

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

EC

Europa-Kommissionen

EEA

Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

EFRAG

Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe

EFRAG’s SRB

Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppes

Udvalg for ►C3  Bæredygtighedsredegørelse ◄

VVM

Miljøkonsekvensvurdering

EMAS

Ordning for miljøledelse og miljørevision

EPC

Energiattest

E-PRTR

Europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer

ESA

Europæiske tilsynsmyndigheder

ESMA

Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed

ESRS

Europæiske standarder for ►C3  bæredygtighedsredegørelse ◄

ESRS 1

Europæisk standard for ►C3  bæredygtighedsredegørelse ◄ 1 Generelle krav

ESRS 2

Europæisk standard for ►C3  bæredygtighedsredegørelse ◄ 2 Generelle oplysninger

ESRS E1

Europæisk standard for ►C3  bæredygtighedsredegørelse ◄ E1 Klimaændringer

ESRS E2

Europæisk standard for ►C3  bæredygtighedsredegørelse ◄ E2 Forurening

ESRS E3

Europæisk standard for ►C3  bæredygtighedsredegørelse ◄ E3 Vand- og havressourcer

ESRS E4

Europæisk standard for ►C3  bæredygtighedsredegørelse ◄ E4 Biodiversitet og økosystemer

ESRS E5

Europæisk standard for ►C3  bæredygtighedsredegørelse ◄ E5 Ressourceanvendelse og cirkulær økonomi

ESRS G1

Europæisk standard for ►C3  bæredygtighedsredegørelse ◄ G1 Virksomhedsadfærd

ESRS S1

Europæisk standard for ►C3  bæredygtighedsredegørelse ◄ S1 Egen arbejdsstyrke

ESRS S2

Europæisk standard for ►C3  bæredygtighedsredegørelse ◄ S2 Arbejdstagere i værdikæden

ESRS S3

Europæisk standard for ►C3  bæredygtighedsredegørelse ◄ S3 Berørte samfund

ESRS S4

Europæisk standard for ►C3  bæredygtighedsredegørelse ◄ S4 Forbrugere og slutbrugere

EU

Den Europæiske Union

EU ETS

EU's emissionshandelssystem (European Union Emissions Trading System)

EWC

Det europæiske samarbejdsudvalg

FPIC

Frit, forudgående og informeret samtykke

FTÆ

Fuldtidsækvivalenter/årsværk

GAAP

Almindeligt anerkendte regnskabsprincipper

Drivhusgas

Drivhusgas

GJ

Giga-Joules

GRI

Global Reporting-initiativet

GWP

Globalt opvarmningspotentiale (Global Warming Potential)

HFC

Hydrofluorcarboner

IED

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU (2) (direktivet om industrielle emissioner)

IFC

Den Internationale Finansieringsinstitution

IFRS

Internationale regnskabsstandarder

ILO

Den Internationale Arbejdsorganisation

IPBES

Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser

IPCC

Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (FN's Klimapanel)

ISEAL

International Social and Environmental Accreditation and Labelling (international alliance for social og miljømæssig akkreditering og mærkning)

ISO

Den Internationale Standardiseringsorganisation

ISSB

International Sustainability Standards Board (internationalt udvalg for bæredygtighedsstandarder)

ITS

Gennemførelsesmæssige tekniske standarder

IUCN

Den Internationale Union for Natur- og Ressourcebevarelse

KBA

Vigtige biodiversitetsområder

Kg

Kilogram

lb

Pund

LEAP

Locate Evaluate Assess Prepare (Lokalisere Evaluere Vurdere Udarbejde)

LGBTQI

Lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede, queer, interkønnede

MDR

Mindstekrav til oplysninger

MWh

Mega-Watt-timer

N2O

Dinitrogenoxid (lattergas)

NACE

Den Statistiske Nomenklatur for Økonomiske Aktiviteter i Det Europæiske Fællesskab

NF3

Nitrogentrifluorid

NGO'er

Ikkestatslige organisationer

NH3

Ammoniak

NOx

Nitrogenoxider (kvælstofoxider)

NUTS

Nomenklaturen for Statistiske Regionale Enheder

O3

Ozon

ODS

Ozonnedbrydende stof

OECD

Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling

OECM

One Earth Climate Model

OPEX

Driftsudgifter

PBTS’er

Persistente, bioakkumulerbare og toksiske stoffer

PCAF

Partnership for Carbon Accounting Financial (partnerskab for CO2-regnskaber)

PFC

Perfluorcarboner

PM

Partikler

PMT'er

Persistente, mobile og toksiske stoffer

POP'er

Persistente organiske miljøgifte

REACH

Registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier

SBTi

Science Based Targets initiative (initiativet om videnskabeligt baserede mål)

SBTN

Science Based Targets Network (netværket for videnskabeligt baserede mål)

SCE

Societas Cooperativa Europaea (europæiske andelsselskab/SCE-selskab)

SDA

Sektorspecifik dekarboniseringstilgang

SDG

Verdensmålene for bæredygtig udvikling

SDPI

Sustainable Development Performance Indicators (resultatindikator for bæredygtig udvikling)

SE

Societas Europaea (europæisk selskab/SE-selskab)

SEEA

System of Environmental-Economic Accounts (integreret miljøøkonomisk regnskabssystem)

SEEA EA

System of Environmental Economic Accounting Ecosystem Accounting (integreret miljøøkonomisk regnskabssystem for økosystemregnskaber)

SFDR

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 (3) (forordningen om oplysninger om bæredygtig finansiering)

SOx

Svovloxider

SVHC

Særligt problematiske stoffer

TCFD

Task Force on Climate-related Financial Disclosures (taskforce om klimarelaterede finansielle oplysninger)

TNFD

Taskforce on Nature-related Financial Disclosures (taskforce om naturrelaterede finansielle oplysninger)

FN

De Forenede Nationer

UNEP

FN's miljøprogram

UNESCO

FN's Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur

vPvB'er

Meget persistente og meget bioakkumulerbare stoffer

vPvM'er

Meget persistente og meget mobile stoffer

WDPA

World Database on Protected Areas (international database over beskyttede områder)

WRI

World Ressource Institute (Instituttet for Verdens Ressourcer)

WWF

Verdensnaturfonden

Defineret term

Definition

Tiltag

Tiltag henviser til:

i.   tiltag og handlingsplaner (herunder omstillingsplaner ), der iværksættes for at sikre, at virksomheden leverer resultater i forhold til de fastsatte mål, og hvorigennem virksomheden søger at håndtere væsentlige indvirkninger , risici og muligheder , og

ii.  beslutninger om at støtte disse med finansielle, menneskelige eller teknologiske ressourcer.

Aktør i værdikæden

Enkeltpersoner eller enheder i værdikæden opstrøms eller nedstrøms. Aktøren anses for at være nedstrøms i forhold til virksomheden (f.eks. distributører, kunder), når den modtager produkter eller tjenesteydelser fra virksomheden. Den anses for at være opstrøms i forhold til virksomheden (f.eks. leverandører ), når den leverer produkter eller tjenesteydelser, der anvendes i produktionen af virksomhedens egne produkter eller tjenesteydelser.

Passende aflønning

En aflønning , der sikrer, at arbejdstagerens og dennes families behov tilgodeses på grundlag af de nationale økonomiske og sociale forhold.

Administrations-, ledelses- og tilsynsorganer

Ledelsesorganerne med den højeste beslutningstagende myndighed i virksomheden, herunder dens udvalg. Hvis der i ledelsesstrukturen ikke er medlemmer af virksomhedens administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer , skal den administrerende direktør og, hvis en sådan funktion findes, den viceadministrerende direktør medtages. I nogle jurisdiktioner består ledelsesmodellen af to niveauer, hvor ledelse og tilsyn er adskilt. I sådanne tilfælde er begge niveauer omfattet af definitionen af administrations-, ledelses- og tilsynsorganer .

Berørte samfund

Personer eller grupper, der bor eller arbejder i samme område, og som har været eller kan blive berørt af en rapporterende virksomheds aktiviteter eller gennem dens opstrøms-/nedstrøms værdikæde . De berørte samfund kan spænde fra dem, der bor i nærheden af virksomhedens aktiviteter (lokalsamfund), til dem, der bor længere væk. De berørte samfund omfatter faktisk og potentielt berørte oprindelige folk .

Samlet årligt vederlag

Det samlede årlige vederlag til egen arbejdsstyrke omfatter løn, bonus, aktie- og optionsprogrammer, ikkeaktiebaserede incitamentsordninger, ændring i pensionsværdi og ikkekvalificeret udskudt aflønning, der leveres i løbet af et år.

Forventede finansielle virkninger

Finansielle virkninger , som ikke opfylder indregningskriterierne for indregning i regnskabsposter i regnskabsperioden, og som ikke er omfattet af de aktuelle finansielle virkninger .

Område med vandrisiko

Et afvandingsområde, hvor flere fysiske aspekter relateret til vand: ►C3  
i.  fører til, at et eller flere vandområder er i en mindre end god tilstand og/eller forringet tilstand (som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF) (1), hvilket peger på betydelige problemer med hensyn til vandtilgængelighed, -kvalitet og -kvantitet (herunder høj vandstress), og/eller  ◄
ii.  fører til problemer med vandtilgængelighed, lovgivningsmæssige eller omdømmemæssige spørgsmål (herunder fælles brug af vand med lokalsamfund og prisoverkommelighed for vand) for dens faciliteter og for centrale leverandørers faciliteter.

Område med høj vandstress

Regioner, hvor procentdelen af den samlede udtagning af vand er høj (40-80 %) eller ekstremt høj (mere end 80 %) i Aqueduct Water Risk Atlas-værktøjet fra World Resources Institute (WRI). Se også vandknaphed .

Tilknyttede procesmaterialer

Materialer, der er nødvendige for fremstillingsprocessen, men som ikke er en del af slutproduktet, f.eks. smøremidler til maskiner, der anvendes i fremstillingen.

Bedste tilgængelige teknik (BAT)-konklusioner

Et dokument, der indeholder de dele af et BAT -referencedokument, som fastsætter konklusionerne vedrørende den bedste tilgængelige teknik , beskrivelsen af teknikken, informationer til vurdering af dens anvendelighed, de emission sniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik , de miljøpræstationsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik, minimumsindholdet af et miljøledelsessystem, herunder benchmarks i tilknytning til den bedste tilgængelige teknik , den dertil knyttede overvågning, de dertil knyttede forbrugsniveauer og om nødvendigt relevante tiltag til begrænsning  (2) af forureningsskader på anlægsområdet .

Emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL)

De emission sniveauer, der opnås under normale driftsforhold ved hjælp af den bedste tilgængelige teknik eller en kombination af de bedste tilgængelige teknikker som beskrevet i BAT-konklusionerne , udtrykt som et gennemsnit over en given periode, under nærmere angivne referencebetingelser, dvs. de emission sniveauer, der er forbundet med bedste tilgængelig teknik .

Miljøpræstationsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEPL)

De miljøpræstationsniveauer, undtagen emission sniveauer, der opnås under normale driftsforhold ved hjælp af en BAT eller en kombination af BAT ’er (3).

Bedste tilgængelige teknik (BAT) (4)

Det mest effektive og avancerede trin i udviklingen af aktiviteter og driftsmetoder, som er udtryk for en given tekniks praktiske egnethed som grundlag for emission sgrænseværdier og andre godkendelsesvilkår med henblik på at forhindre eller, hvor dette ikke er muligt, begrænse emissionerne og indvirkningen på miljøet som helhed;

i.  »teknik«: både den anvendte teknologi og den måde, hvorpå anlægget konstrueres, bygges, vedligeholdes, drives og nedlægges

ii.  »tilgængelig teknik«: teknik udviklet i en målestok, der medfører, at den pågældende teknik kan anvendes i den relevante industrisektor på økonomisk og teknisk levedygtige vilkår, idet der tages hensyn til omkostninger og fordele, uanset om teknikken anvendes eller produceres i den pågældende medlemsstat eller ej, når blot operatøren kan disponere over teknikken på rimelige vilkår og

iii.  »bedste«: den mest effektive teknik til opnåelse af et højt generelt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed.

Tab af biodiversitet

Reduktion af ethvert aspekt af den biologiske mangfoldighed (dvs. diversitet på genetisk niveau, artsniveau og økosystem niveau) i et bestemt område som følge af død (herunder udryddelse), ødelæggelse eller fysisk/manuel fjernelse. Det kan referere til mange skalaer, fra global udryddelse til udryddelse af populationer, hvilket resulterer i et fald i den samlede diversitet på samme skala.

Biodiversitet eller biologisk mangfoldighed

Mangfoldigheden af levende organismer fra alle kilder, herunder terrestriske, marine og andre akvatiske økosystemer og de økologiske sammenhænge, de er en del af. Dette omfatter variation i genetiske, fænotypiske, fylogenetiske og funktionelle egenskaber samt ændringer i forekomst og fordeling over tid og rum inden for og mellem arter, biologiske samfund og økosystemer .

Biodiversitetsfølsomt område

Natura 2000-nettet af beskyttede områder , UNESCO-verdensarvssteder og vigtige biodiversitetsområder (KBA’er) samt andre beskyttede områder som omhandlet i tillæg D til bilag II til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2139 (5).

Biosfærens integritet eller økologisk integritet

Et økosystems evne til at understøtte og opretholde økologiske processer og et mangfoldigt samfund af organismer.

Den blå økonomi

Den blå økonomi omfatter alle industrier og sektorer, der er knyttet til hav- og kystområderne, hvad enten aktiviteterne finder sted til søs (f.eks. skibsfart, fiskeri og energiproduktion) eller til lands (havne, skibsværfter, landbaseret akvakultur, algeproduktion og kystturisme).

BREF eller EU-referencedokumenter om bedste tilgængelige teknik

Et dokument, der er resultatet af den udveksling af oplysninger, som er tilrettelagt i henhold til artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU (6) om industrielle emissioner , og som er udarbejdet for nærmere definerede aktiviteter og navnlig beskriver anvendte teknikker, emissions- og forbrugsniveauer, teknikker, der er taget i betragtning ved fastlæggelsen af den bedste tilgængelige teknik , samt BAT-konklusioner og eventuelle nye teknikker, idet der tages særligt hensyn til kriterierne i bilag III til direktiv 2010/75/EF.

Bestikkelse

Uhæderlig overtalelse af nogen til at handle til ens fordel ved at give dem en pengegave eller en anden form for tilskyndelse.

Forretningsmodel

Virksomhedens system til omdannelse af input gennem sine aktiviteter til output og resultater, der har til formål at opfylde virksomhedens strategiske formål og skabe værdi på kort, mellemlang og lang sigt. ESRS anvender udtrykket » forretningsmodel « i ental, selv om det anerkendes, at virksomheder kan have mere end én forretningsmodel.

Forretningsforbindelser

Virksomhedens forbindelser med forretningspartnere, enheder i dens værdikæde og enhver anden ikkestatslig eller statslig enhed, der er direkte knyttet til dens forretningsaktiviteter, produkter eller tjenesteydelser. Forretningsforbindelser er ikke begrænset til direkte kontraktforhold. De omfatter indirekte forretningsforbindelser i virksomhedens værdikæde ud over det første trin og aktieposter i joint ventures eller investeringer.

Biprodukt

Et stof eller en genstand, der er resultatet af en produktionsproces, som ikke primært sigter mod fremstilling af dette stof eller denne genstand, anses for ikke at være affald , men et biprodukt , hvis følgende betingelser er opfyldt:

i.  Det er sikkert, at stoffet eller genstanden videreanvendes.

ii.   Stoffet eller genstanden kan anvendes direkte uden anden yderligere forarbejdning, end hvad der er normal industriel praksis.

iii.   Stoffet eller genstanden fremstilles som en væsentlig del af en produktionsproces og

iv.  videreanvendelse er lovlig, dvs. at stoffet eller genstanden lever op til alle relevante krav til produkt, miljø og sundhedsbeskyttelse for den pågældende anvendelse og ikke vil få generelle negative indvirkninger på miljøet eller menneskers sundhed.

Kulstofkredit

Et overdrageligt eller omsætteligt instrument, der repræsenterer reduktion eller fjernelse af et ton CO2-ækvivalenter, og som udstedes og verificeres i overensstemmelse med anerkendte kvalitetsstandarder.

Kuldioxidækvivalent (CO2-ækvivalent)

Den universelle måleenhed til angivelse af det globale opvarmningspotentiale (GWP) for hver drivhusgas udtrykt i GWP for en enhed kuldioxid. Den anvendes til at evaluere udledning (eller undgå udledning) af forskellige drivhusgasser på et fælles grundlag.

Børnearbejde

Arbejde, der fratager børn deres barndom, potentiale og værdighed, og som er skadeligt for den fysiske og mentale udvikling. Det drejer sig om arbejde, der:

i.  er psykisk, fysisk, socialt eller moralsk farligt og skadeligt for børn og/eller

ii.  griber ind i deres skolegang ved at fratage dem muligheden for at gå i skole, tvinger dem til at forlade skolen før tid eller kræver, at de forsøger at kombinere skolegang med overdrevent langt og hårdt arbejde.

Et barn defineres som en person under 18 år. Hvorvidt bestemte former for »arbejde« kan betegnes som » børnearbejde «, afhænger af barnets alder, arten og timerne af det udførte arbejde, og de betingelser hvorunder det udføres. Svaret varierer fra land til land samt mellem sektorer i landene.

Minimumsalderen for arbejde bør ikke være lavere end minimumsalderen for afslutning af den obligatoriske skolegang og bør under alle omstændigheder ikke være under 15 år i henhold til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konvention nr. 138 om mindstealder. Undtagelser kan forekomme i visse lande, hvor økonomierne og uddannelsesfaciliteterne ikke er tilstrækkeligt udviklede, og hvor der gælder en minimumsalder på 14 år.

Disse undtagelseslande specificeres af Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) som svar på en særlig ansøgning fra det pågældende land og i samråd med repræsentative arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer.

National lovgivning kan tillade beskæftigelse af personer mellem 13 og 15 år med lettere arbejde, så længe det ikke er skadeligt for deres helbred eller udvikling og ikke hindrer deres skolegang eller deltagelse i erhvervs- eller uddannelsesprogrammer. Minimumsalderen for adgang til arbejde, der på grund af dets art eller de omstændigheder, hvorunder det udføres, kan bringe unges sundhed, sikkerhed eller moral i fare, skal være mindst 18 år.

Cirkulær økonomi

Et økonomisk system, hvor værdien af produkter, materialer og andre ressourcer i økonomien bevares længst muligt, hvilket forbedrer den effektive anvendelse heraf i produktion og forbrug, hvorved miljøindvirkningen af denne anvendelse reduceres, og affaldsproduktionen og udledningen af farlige stoffer minimeres på alle stadier af livscyklussen, herunder ved anvendelse af affaldshierarkiet .

Principper for den cirkulære økonomi

Principperne for den europæiske cirkulære økonomi er:

i.  anvendelighed

ii.  genbrugelighed

iii.  reparerbarhed

iv.  demontering

v.  genfremstilling eller istandsættelse

vi.   genanvendelse

vii.  recirkulation gennem det biologiske kredsløb

viii.  anden potentiel optimering af produkt- og materialeanvendelse.

Udnyttelsesgrad for cirkulært materiale

Recirkulation af materialer, komponenter og produkter i praksis efter første brug ved hjælp af følgende strategier (i prioriteret rækkefølge):

i.  vedligeholdelse/forlænget anvendelse

ii.   genbrug /redistribution

iii.  istandsættelse/genfremstilling

iv.   genanvendelse , kompostering eller anaerob nedbrydning.

Udnyttelsesgraden defineres som forholdet mellem cirkulær anvendelse af materialer og den samlede anvendelse af materialer.

Klassificerede informationer

EU's klassificerede informationer som defineret i Rådets afgørelse 2013/488/EU (7) om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer eller klassificeret af en af medlemsstaterne og mærket i henhold til tillæg B til Rådets afgørelse.

Tilpasning til klimaændringer

Tilpasningen til de faktiske og forventede klimaændringer og deres indvirkninger .

Modvirkning af klimaændringer

Processen med at reducere drivhusgasemissionerne og holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur på 1,5 °C over det førindustrielle niveau i overensstemmelse med Parisaftalen.

Modstandsdygtighed over for klimaændringer

En virksomheds evne til at tilpasse sig klimaændringer og udviklinger eller usikkerheder i forbindelse med klimaændringer. Modstandsdygtighed over for klimaændringer indebærer kapaciteten til at håndtere klimarelaterede risici og drage fordel af klimarelaterede muligheder , herunder evnen til at reagere på og tilpasse sig omstillingsrisici og fysiske risici . En virksomheds modstandsdygtighed over for klimaændringer omfatter både dens strategiske modstandsdygtighed og dens operationelle modstandsdygtighed over for klimarelaterede ændringer, udviklinger eller usikkerheder i forbindelse med klimaændringer.

Klimarelateret mulighed

►C3  Potentielle positive virkninger i forbindelse med klimaændringer for virksomheden. ◄ Bestræbelser på at afbøde og tilpasse sig klimaændringerne kan skabe muligheder for virksomhederne. De klimarelaterede muligheder vil variere afhængigt af region, marked og industri, hvor en virksomhed opererer.

Klimarelateret fysisk risiko (fysisk risiko som følge af klimaændringer)

Risici som følge af klimaændringer, der kan være hændelsesdrevne (akutte) eller som følge af langsigtede ændringer (kroniske) i klimamønstrene.

Akutte fysiske risici opstår som følge af særlige farer, navnlig vejrrelaterede hændelser såsom storme, oversvømmelser, brande eller hedebølger. ►C3  Kroniske fysiske risici udspringer af mere langsigtede ændringer i klimaet, f.eks. temperaturændringer og deres virkninger på stigende vandstande, reduceret vandforsyning, tab af biodiversitet og ændringer i areal- og jordbundsproduktivitet  ◄ .

Klimarelateret omstillingsrisiko

Risici , der opstår som følge af omstillingen til en kulstoffattig og klimarobust økonomi. De omfatter typisk politiske risici , juridiske risici , teknologiske risici , markedsrisici og omdømmemæssige risici .

Kollektive forhandlinger

Alle forhandlinger, der finder sted mellem på den ene side en arbejdsgiver, en gruppe arbejdsgivere eller en eller flere arbejdsgiverorganisationer og på den anden side en eller flere fagforeninger eller i disses fravær repræsentanter for de arbejdstagere, der er behørigt valgt og bemyndiget af dem i henhold til nationale love og bestemmelser, med henblik på:

i.  fastsættelse af arbejds- og ansættelsesvilkår og/eller

ii.  regulering af forholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere og/eller at regulere forholdet mellem arbejdsgivere eller deres organisationer og en arbejdstagerorganisation eller -organisationer.

Bekræftet hændelse (børne- eller tvangsarbejde eller menneskehandel)

Tilfælde af børne- eller tvangsarbejde eller menneskehandel, hvor det er fastslået, at de er underbyggede. Bekræftede hændelser omfatter ikke tilfælde af børne- eller tvangsarbejde eller menneskehandel, som stadig undersøges i rapporteringsperioden.

Bekræftet tilfælde af korruption eller bestikkelse

Tilfælde af korruption eller bestikkelse , hvor det er fastslået, at de er underbyggede. Bekræftede tilfælde af korruption eller bestikkelse omfatter ikke tilfælde af korruption eller bestikkelse, der stadig er under efterforskning ved udgangen af rapporteringsperioden. Fastlæggelsen af eventuelle tilfælde af manglende overholdelse, som kan dokumenteres, kan foretages enten af virksomhedens complianceansvarlige eller tilsvarende funktion eller af en myndighed. Det er ikke nødvendigt med en afgørelse, der er underbygget af en domstol.

Forbruger

Personer, der erhverver, forbruger eller anvender varer og tjenesteydelser til personlig brug, enten for dem selv eller for andre, og ikke til videresalg, kommercielle eller handelsmæssige formål, forretning, håndværk eller erhverv.

Virksomhedskultur

Virksomhedskulturen udtrykker mål gennem værdier og overbevisninger. Den er retningsgivende for virksomhedens aktiviteter gennem fælles antagelser og koncernnormer såsom værdier eller missionserklæringer eller en adfærdskodeks.

Korruption

Misbrug af betroet magt til privat vinding, som kan være iværksat af enkeltpersoner eller organisationer. Det omfatter praksis som f.eks. smørepenge, bedrageri, afpresning, hemmelige aftaler og hvidvask af penge. Det omfatter også tilbud om eller modtagelse af enhver form for gave, lån, honorar, belønning eller anden fordel til eller fra en person som et incitament til at gøre noget, der er uhæderligt, ulovligt eller et tillidsbrud i forbindelse med virksomhedens forretningsførelse. Dette kan omfatte kontant- eller naturalieydelser såsom gratis varer, gaver og ferier eller særlige personlige tjenesteydelser, der ydes med henblik på en uretmæssig fordel, eller som kan føre til et moralsk pres for at få en sådan fordel.

Behørige stedfortrædere

Personer med tilstrækkelig stor erfaring med at gå i dialog med berørte interessenter fra en bestemt region eller kontekst (f.eks. kvindelige arbejdstagere på bedrifter, oprindelige folk eller vandrende arbejdstagere), og som kan bidrage til effektivt at formidle deres sandsynlige betænkeligheder. I praksis kan dette omfatte NGO'er inden for udvikling og menneskerettigheder, internationale fagforeninger og det lokale civilsamfund, herunder trosbaserede organisationer.

Aktuelle finansielle virkninger

Finansielle virkninger for det aktuelle regnskabsår, som indregnes i det primære finansielle regnskab.

Dekarboniseringstiltag

Aggregerede typer af modvirknings tiltag såsom energieffektivitet, elektrificering, brændselsomlægning, anvendelse af vedvarende energi , produktændringer og dekarbonisering af forsyningskæden, der passer til virksomhedernes specifikke tiltag .

Skovrydning

Midlertidig eller permanent menneskeskabt omlægning af skovarealer til ikkeskovbevoksede arealer (8).

Nedbrydning eller forringet økosystem

Kroniske menneskelige indvirkninger , der resulterer i tab af biodiversitet og forstyrrelse af et økosystems struktur, sammensætning og funktionalitet.

Afhængighed/afhængighedsforhold

Situationen for en virksomhed, der er afhængig af naturressourcer, menneskelige og/eller sociale ressourcer i forbindelse med sine forretningsprocesser.

Aflejring i vand og jord

En mængde af et stof , der er akkumuleret i miljøet, enten i vand eller i jord , og enten som følge af regelmæssige aktiviteter eller hændelser eller bortskaffelse foretaget af virksomheder, uafhængigt af om denne akkumulering sker på en virksomheds produktionssted eller udenfor.

Ørkendannelse

Jordbundsforringelse i tørre, halvtørre og tørre subhumide områder som følge af forskellige faktorer, herunder klimatiske variationer og menneskelige aktiviteter. Ørkendannelse henviser ikke til den naturlige udvidelse af eksisterende ørkener.

Udledning

Udledning af spildevand er den mængde vand (i m3) eller stof (i kg BOD/d eller tilsvarende), der tilføres/udvaskes til et vandområde fra en punktkilde eller en diffus kilde. Spildevand (eller udledning ): behandlet spildevand, der udledes fra et spildevandsrensningsanlæg.

Diskriminerende behandling

Diskriminerende behandling kan forekomme direkte eller indirekte. Direkte diskriminerende behandling finder sted, når en person behandles mindre gunstigt, i forhold til hvordan andre, der er i en lignende situation, er blevet eller ville blive behandlet, og årsagen til dette er en bestemt egenskab, de har, som falder ind under en »beskyttet grund«. Der er tale om indirekte diskriminerende behandling , når en tilsyneladende neutral regel stiller en person eller en gruppe, der har de samme kendetegn, ringere. Det skal påvises, at en gruppe ved en afgørelse stilles ringere end en sammenligningsgruppe.

Dobbelt væsentlighed

Dobbelt væsentlighed har to dimensioner: indvirkningsvæsentlighed og finansiel væsentlighed . Et bæredygtighedsforhold opfylder kriteriet om dobbelt væsentlighed , hvis det er væsentligt set ud fra et indvirkningsperspektiv eller et finansielt perspektiv eller begge dele.

Holdbarheden af et produkt, en komponent eller et materiale

Et produkts, en komponents eller et materiales evne til at forblive funktionsdygtig og relevant, når det anvendes efter hensigten.

Økologisk tærskel

Det punkt, hvor en relativt lille ændring i de ydre forhold forårsager en hurtig ændring i et økosystem . Når en økologisk tærskel er overskredet, vil økosystemet måske ikke længere være i stand til at vende tilbage til sin tilstand ved hjælp af sin iboende modstandsdygtighed.

Økosystemets omfang

Størrelsen af et økosystemaktiv , hvor et økosystemaktiv er det sammenhængende område for en specifik økosystemtype , der er kendetegnet ved et særskilt sæt biotiske og abiotiske komponenter og deres samspil.

Genopretning af økosystemer

Alle tilsigtede aktiviteter, der igangsætter eller fremskynder genopretningen af et økosystem fra en forringet tilstand.

Økosystemtjenester

Økosystemernes bidrag til de fordele, der anvendes i økonomiske og andre menneskelige aktiviteter, og de fordele, som mennesker opnår ved økosystemerne . I Millennium Ecosystem Assessment kan økosystemtjenester opdeles i understøttende, regulerende, forsynende og kulturelle. Den fælles internationale klassifikation af økosystemtjenester (CICES) klassificerer typer af økosystemtjenester .

Økosystem(er)

Et dynamisk system af plante-, dyre- og mikroorganismesamfund og disses abiotiske miljø, der vekselvirker som en funktionel enhed. En typologi over økosystemer findes i IUCN's globale økosystem-typologi 2.0.

Emission

Direkte eller indirekte udledning af stoffer , vibrationer, varme eller støj fra individuelle eller diffuse kilder til luft, vand eller jord  (9).

Ansat

En person, der er i et ansættelsesforhold med virksomheden i henhold til national lovgivning eller praksis.

Slutbrugere

Enkeltpersoner, der i sidste ende bruger eller er bestemt til i sidste ende at bruge et bestemt produkt eller en bestemt tjenesteydelse.

Lige muligheder

Lige og ikkediskriminerende adgang blandt enkeltpersoner til muligheder for uddannelse, erhvervsuddannelse, beskæftigelse, karriereudvikling og udøvelse af magt, uden at de stilles ringere på grundlag af kriterier såsom køn, race eller etnisk oprindelse, nationalitet, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

Ligebehandling

Ligebehandlingsprincippet er et almindeligt EU-retligt princip, som forudsætter, at ensartede situationer eller parter, der befinder sig i ensartede situationer, behandles ens. I forbindelse med ESRS S1 henviser udtrykket » ligebehandling « også til princippet om ikkediskriminerende behandling, ifølge hvilket der ikke må finde nogen direkte eller indirekte diskriminerende behandling sted på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering.

Finansielle virkninger

Virkninger af risici og muligheder , der påvirker virksomhedens finansielle stilling, indtjening og pengestrøm på kort, mellemlang eller lang sigt.

Finansiel væsentlighed

Et bæredygtighedsforhold er væsentligt ud fra et finansielt perspektiv, hvis det skaber risici eller muligheder , der påvirker (eller med rimelighed kan forventes at påvirke) virksomhedens finansielle stilling, indtjening, pengestrømme, adgang til finansiering eller kapitalomkostninger på kort, mellemlang eller lang sigt.

Tvangsarbejde

Alt arbejde eller enhver tjenesteydelse, der afkræves en person under trussel om straf, og som personen ikke frivilligt har tilbudt sig til. Udtrykket omfatter alle situationer, hvor personer på en hvilken som helst måde tvinges til at udføre arbejde, og omfatter både traditionel »slavelignende« praksis og moderne former for tvang, der involverer udnyttelse af arbejdskraft, hvilket kan omfatte menneskehandel og moderne slaveri.

Fossilt brændstof

Ikkevedvarende kulstofbaserede energikilder såsom fast brændsel, naturgas og olie.

Frit, forudgående og informeret samtykke (FPIC)

Et udtryk for oprindelige folks ret til selv at bestemme deres politiske, sociale, økonomiske og kulturelle prioriteter. Det udgør tre indbyrdes forbundne og kumulative rettigheder for oprindelige folk : Retten til at blive hørt, retten til at deltage og retten til deres jord, territorier og ressourcer. FPIC vedrører oprindelige folk og er anerkendt i henhold til international menneskerettighedslovgivning, navnlig FN's deklaration om oprindelige folks rettigheder (UNDRIP).

Ferskvand

Grundvand og overfladevand med en gennemsnitlig årlig saltholdighed på < 0,5 ‰ (dvs. den grænse, der er nævnt i bilag II til vandrammedirektivet).

Reduktion af drivhusgasemissioner

Fald i virksomhedens scope 1-, 2- og 3 -drivhusgasemissioner eller dens samlede drivhusgasemissioner ved udgangen af rapporteringsperioden i forhold til i basisåret. Reduktion af emissioner kan bl.a. skyldes energieffektivitet, elektrificering, leverandørers dekarbonisering, dekarbonisering af elektricitetsmikset, udvikling af bæredygtige produkter eller ændringer i rapporteringsgrænser eller -aktiviteter (f.eks. outsourcing, reduceret kapacitet), forudsat at de opnås inden for virksomhedens egne aktiviteter og opstrøms-/nedstrøms værdikæde . Optag af og undgåede emissioner medregnes ikke som emissionsreduktioner .

Optag og lagring af drivhusgasser

(Menneskeskabt) optag henviser til fjernelse af drivhusgasser fra atmosfæren som et resultat af bevidste menneskelige aktiviteter. Disse omfatter forbedring af biologiske menneskeskabte dræn af CO2 og anvendelse af kemisk teknik til at opnå langsigtet optag og lagring. CO2-opsamling og -lagring (CCS) fra industrielle og energirelaterede kilder, som ikke i sig selv fjerner CO2 i atmosfæren, kan fjerne CO2 fra atmosfæren, hvis det kombineres med produktion af bioenergi (bioenergi med CO2-opsamling og -lagring — BECCS). Optag kan være genstand for tilbageførsler, som er enhver flytning af oplagrede drivhusgasser ud af det påtænkte lager, der igen kommer ind i atmosfæren. Hvis en skov, der er dyrket for at fjerne en bestemt mængde CO2, f.eks. udsættes for en naturbrand, tilbageføres de emissioner , der er opsamlet i træerne.

Globalt opvarmningspotentiale (GWP)

►C3  En faktor, der beskriver strålingsindvirkningen (graden af skade på atmosfæren) fra en enhed af en given drivhusgas i forhold til en enhed CO2  ◄

Drivhusgasser

De gasser, der er opført i del 2 i bilag V til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (10). Disse omfatter kuldioxid (CO2), methan (CH4), nitrogenoxid (N2O), svovlhexafluorid (SF6), nitrogentrifluorid (NF3), hydrofluorcarboner (HFC), perfluorcarboner (PFC).

Klagemekanisme

Enhver rutinemæssig, statsbaseret eller ikkestatsbaseret, retslig eller udenretslig proces, hvorigennem interessenter kan rejse klager og søge afhjælpning . Eksempler på statslige og udenretslige klagemekanismer omfatter domstole, arbejdsretter, nationale menneskerettighedsinstitutioner, nationale kontaktpunkter i henhold til OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder, ombudsmandskontorer, forbrugerbeskyttelsesagenturer, tilsynsorganer og regeringsstyrede klagekontorer. Ikkestatslige klagemekanismer omfatter klagemekanismer, der forvaltes af virksomheden, enten alene eller sammen med interessenter , såsom klagemekanismer på operationelt plan og kollektive overenskomstforhandlinger , herunder de mekanismer, der er etableret ved kollektive forhandlinger . De omfatter også mekanismer, der forvaltes af industrisammenslutninger, internationale organisationer, civilsamfundsorganisationer eller multiinteressentgrupper.

De operationelle klagemekanismer administreres af organisationen enten alene eller ved involvering af andre parter og er direkte tilgængelige for organisationens interessenter . De gør det muligt at identificere og behandle klager på et tidligt tidspunkt og direkte og dermed forhindre, at både skader og klager eskalerer. De giver også vigtig feedback om effektiviteten af organisationens due diligence fra dem, der er direkte berørt.

I henhold til FN's vejledende princip 31 er effektive klagemekanismer legitime, tilgængelige, forudsigelige, retfærdige, gennemsigtige, rettighedskompatible og en kilde til løbende læring. Ud over disse kriterier er effektive klagemekanismer på operationelt plan også baseret på dialog. Det kan være vanskeligere for organisationen at vurdere effektiviteten af de klagemekanismer , som den deltager i, sammenlignet med dem, den selv har etableret.

Grundvand

Alt vand under jordoverfladen i den mættede zone og i direkte kontakt med jorden eller undergrunden (11).

Habitat

Sted eller områdetype, hvor en organisme eller population naturligt forekommer. Bruges også om de miljøegenskaber, der kræves af en bestemt art eller dens økologiske niche.

Fragmentering af habitater

Et generelt udtryk, der beskriver de processer, hvorved tab af habitater resulterer i en opdeling af kontinuerlige habitater i et større antal mindre arealer af mindre samlet størrelse og isoleret fra hinanden af en matrix af uens habitater . Fragmentering af habitater kan forekomme gennem naturlige processer (f.eks. skov- og græsjordsbrande, oversvømmelser) og gennem menneskelige aktiviteter (skovbrug, landbrug, urbanisering).

Chikane

En situation, hvor en uønsket adfærd i forbindelse med en beskyttet grund til diskriminerende behandling (f.eks. køn i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF (12) eller religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering i henhold til Rådets direktiv 2000/78/EF (13)) finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt miljø.

Farligt affald

Affald , der udviser en eller flere af de farlige egenskaber, der er anført i bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (14) om affald .

Sektorer med stor indvirkning på klimaet

Sektorer, der er opført i afsnit A-H og afdeling L i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 (15) (som defineret i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 (16)).

Indvirkninger

►C3  Den virkning, som virksomheden har eller kan have på miljøet og mennesker, herunder virkningen på deres menneskerettigheder, i forbindelse med sin egne aktiviteter og opstrøms-/nedstrøms værdikæde , herunder gennem sine produkter og tjenesteydelser samt gennem sine forretningsforbindelser  ◄ . Indvirkningerne kan være faktiske eller potentielle, negative eller positive, tilsigtede eller utilsigtede og reversible eller irreversible. De kan opstå på kort, mellemlang eller lang sigt. Indvirkningerne angiver virksomhedens negative eller positive bidrag til bæredygtig udvikling.

Drivkræfter for indvirkninger

Alle de faktorer, der forårsager ændringer i naturen, menneskeskabte aktiver, naturens bidrag til mennesker og en god livskvalitet. Direkte drivkræfter for forandring kan være både naturlige og menneskeskabte. De har direkte fysiske (mekaniske, kemiske, støj, lys osv.) og adfærdspåvirkende indvirkninger på naturen. De omfatter bl.a. klimaændringer, forurening , forskellige former for ændringer i arealanvendelsen, invasive ikkehjemmehørende arter og zoonoser samt udnyttelse. Indirekte drivkræfter for indvirkninger fungerer spredt ved at ændre og påvirke direkte drivkræfter (ved at påvirke deres niveau, retning eller hastighed) samt andre indirekte drivkræfter. Interaktioner mellem indirekte og direkte drivkræfter skaber forskellige kæder af relationer, tilskrivning og indvirkninger , som kan variere alt efter type, intensitet, varighed og afstand. ►C3  Disse relationer kan også føre til forskellige typer afsmittende virkninger. ◄ Globale indirekte drivkræfter omfatter økonomiske, demografiske, forvaltningsmæssige, teknologiske og kulturelle drivkræfter. Blandt de indirekte drivkræfter lægges der særlig vægt på institutionernes rolle (både formelle og uformelle) og indvirkninger af produktions-, forsynings- og forbrugsmønstrene på naturen, naturens bidrag til mennesker og god livskvalitet.

Indvirkningsvæsentlighed

Et bæredygtighedsforhold er væsentligt ud fra et indvirkningsperspektiv, når det vedrører virksomhedens væsentlige faktiske eller potentielle, positive eller negative indvirkninger på mennesker eller miljøet på kort, mellemlang eller lang sigt. Et væsentligt bæredygtighedsforhold ud fra et indvirkningsperspektiv omfatter indvirkninger , som er forbundet med virksomhedens egne aktiviteter og opstrøms-/nedstrøms værdikæde , herunder gennem dens produkter og tjenesteydelser samt gennem dens forretningsforbindelser .

Hændelse

Et søgsmål eller en klage, der er registreret hos virksomheden eller de kompetente myndigheder gennem en formel proces, eller et tilfælde af manglende overholdelse, som virksomheden har konstateret gennem etablerede procedurer. Etablerede procedurer til identifikation af tilfælde af manglende overholdelse kan omfatte revisioner af forvaltningssystemer, formelle overvågningsprogrammer eller klagemekanismer .

Forbrænding

Forbrænding er kontrolleret afbrænding af affald ved høj temperatur med eller uden energiudnyttelse.

Uafhængigt bestyrelsesmedlem

Bestyrelsesmedlemmer, der foretager uvildig vurdering uden ekstern indflydelse eller interessekonflikter. Uafhængighed betyder generelt udøvelse af objektiv og uhindret dømmekraft. Når det anvendes som kriterie til at bedømme, om der foreligger uafhængighed, eller til at kategorisere et menigt medlem af administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne eller deres udvalg som uafhængigt, betyder det, at der ikke foreligger en interesse, en stilling, en sammenslutning eller et forhold, som, når det vurderes ud fra en fornuftig og informeret tredjeparts synspunkt, sandsynligvis vil påvirke eller fremkalde partiskhed i beslutningstagningen.

Oprindelige folk

Der er ikke enighed om en fælles definition af oprindelige folk på internationalt plan. I praksis er der konvergens mellem internationale agenturer om, hvilke grupper der kan betragtes som oprindelige folk og bør nyde særlig beskyttelse som sådanne. Et vigtigt kriterium for definitionen af oprindelige folk er deres tilknytning til et traditionelt område som defineret i ILO-konvention nr. 169, artikel 1, hvori det hedder, at konventionen finder anvendelse på: »a) stammefolk i selvstændige lande, hvis sociale, kulturelle og økonomiske forhold adskiller dem fra andre dele af det nationale samfund, og hvis status reguleres helt eller delvis af deres egne sædvaner eller traditioner eller af særlige love eller forskrifter, b) folk i selvstændige lande, der betragtes som tilhørende et oprindeligt folk, på grund af deres nedstamning fra folk, som beboede landet eller en geografisk region, som landet tilhører, på tidspunktet for erobring eller kolonisering eller oprettelse af de nuværende statsgrænser og som, uanset deres juridiske status, opretholder nogle af eller alle deres egne sociale, økonomiske, kulturelle og politiske institutioner.«. I artikel 1, stk. 2, i ILO-konvention nr. 169 hedder det endvidere, at: »identificering af sig selv som tilhørende et oprindeligt folk eller en stamme skal betragtes som et grundlæggende kriterium for fastsættelse af de grupper, som bestemmelserne i denne konvention finder anvendelse på.«

Indirekte drivhusgasemissioner

Drivhusgasemissioner , der er en følge af en enheds aktiviteter, men som forekommer hos kilder, der ejes eller kontrolleres af en anden enhed. Indirekte emissioner er scope 2-drivhusgasemissioner og scope 3-drivhusgasemissioner tilsammen.

Anlæg

En stationær teknisk enhed, inden for hvilken der udføres en eller flere aktiviteter, der kan påvirke emissioner og forurening .

Intern kulstofpris

Den pris, som en virksomhed anvender til at vurdere de finansielle følger af ændringer i investerings-, produktions- og forbrugsmønstre og af potentielle teknologiske fremskridt og fremtidige omkostninger til emissionsreduktion .

Intern kulstofprissætningsordning

En organisatorisk ordning, der gør det muligt for en virksomhed at anvende kulstofpriser i forbindelse med strategisk og operationel beslutningstagning. Der er to typer interne kulstofpriser , der almindeligvis anvendes af virksomheder. ►C3  Den første type er en skyggepris, som er en teoretisk omkostning eller et teoretisk beløb, som virksomheden ikke opkræver, men som kan anvendes til at vurdere de økonomiske konsekvenser eller afvejninger i forbindelse med f.eks. risiko indvirkninger , nye investeringer, projekternes nettonutidsværdi og cost/benefit-forholdet ved forskellige initiativer. ◄ Den anden type er en intern afgift eller et internt gebyr, som er en kulstofpris, der opkræves af en forretningsaktivitet, en produktlinje eller en anden forretningsenhed baseret på dens drivhusgasemissioner (disse interne afgifter eller gebyrer svarer til koncerninterne afregningspriser).

Invasive eller ikkehjemmehørende arter

Arter, hvis indføring og/eller spredning ved menneskelig handling uden for deres naturlige udbredelse truer den biologiske mangfoldighed , fødevaresikkerheden og menneskers sundhed og trivsel. »Ikkehjemmehørende« henviser til, at arten er blevet indført uden for dens naturlige udbredelse (»eksotisk«, »ikkeoprindelig« og »ikkeindfødt« er synonymer for »ikkehjemmehørende«). »Invasiv«: »med en tendens til at sprede sig til og ændre økosystemer , som den er blevet indført i«. En art kan således være ikkehjemmehørende uden at være invasiv, eller hvis der er tale om en art, der er hjemmehørende i en region, kan den øges i antal og blive invasiv uden reelt at være en ikkehjemmehørende art.

Centralt biodiversitetsområde (KBA)

►C3   Steder , der bidrager betydeligt til den globale opretholdelse af biodiversitet i økosystemer på land, i ferskvand og i marine økosystemer  ◄ . Steder kan betragtes som globale KBA’er , hvis de opfylder et eller flere af 11 kriterier, grupperet i fem kategorier: truet biodiversitet , geografisk begrænset biodiversitet , økologisk integritet , biologiske processer og uerstattelighed. »World Database of KBAs « forvaltes af BirdLife International på vegne af » KBA Partnership«.

Jordforringelse

De mange processer, der er drivkraften bag nedgangen i eller tabet af biodiversitet , økosystemfunktioner eller af deres fordele for mennesker, hvilket omfatter forringelse af alle terrestriske økosystemer .

Deponeringsanlæg

Affald sbortskaffelsesanlæg til deponering af affald på eller i jorden (17).

(Ændringer i) arealsystem

Jordsystemets jordbaserede komponent, der omfatter alle processer og aktiviteter i forbindelse med menneskelig anvendelse af arealer. Disse omfatter socioøkonomiske, teknologiske og organisatoriske input og ordninger, såvel som de fordele, der opnås fra arealer, og de utilsigtede sociale og økologiske resultater af samfundsmæssige aktiviteter. Begrebet arealsystemer kombinerer arealanvendelse (de aktiviteter, ordninger og input, der er forbundet med arealanvendelse) med arealdække (alle fysiske karakteristika ved jordobservation).

Arealanvendelse (ændring)

Menneskelig anvendelse af et bestemt område til et bestemt formål (f.eks. beboelse, landbrug, fritidsaktiviteter, industri osv.). Påvirket af, men ikke synonym med, arealdække. Ændringer i arealanvendelse henviser til en ændring i menneskers anvendelse eller forvaltning af arealer, som kan føre til en ændring i arealdække.

Legitime repræsentanter

Enkeltpersoner, der er anerkendt som legitime i henhold til lovgivning eller praksis, såsom valgte fagforeningsrepræsentanter for arbejdstagere eller andre tilsvarende frit valgte repræsentanter for berørte interessenter .

Indflydelse

Virksomhedens evne til at foretage en ændring i en anden parts ulovlige praksis, der er forbundet med en negativ bæredygtighedsrelateret indvirkning.

Lobbyvirksomhed

Aktiviteter, der gennemføres med det formål at påvirke udformningen eller gennemførelsen af politikker eller lovgivning eller beslutningsprocesserne i regeringer, statslige institutioner, reguleringsmyndigheder, EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer eller hos standardsættere. Sådanne aktiviteter omfatter (ikkeudtømmende liste):

i.  tilrettelæggelse af eller deltagelse i møder, konferencer og arrangementer

ii.  bidrag til/deltagelse i offentlige konsultationer, høringer eller andre lignende initiativer

iii.  tilrettelæggelse af kommunikationskampagner, platforme, netværk og initiativer på græsrodsniveau

iv.  udarbejdelse/bestilling af politik- og holdningsdokumenter, opinionsundersøgelser, undersøgelser, åbne breve, forskningsarbejde i henhold til de aktiviteter, der er omfattet af reglerne om åbenhedsregistret.

Indlejrede drivhusgasemissioner

Skøn over fremtidige drivhusgasemissioner , der sandsynligvis vil blive forårsaget af en virksomheds vigtigste aktiver eller produkter, der sælges inden for deres driftslevetid.

Lang levetid

Udformet med henblik på vedligeholdelse og holdbarhed på en sådan måde, at der tilskyndes til længere anvendelse end industristandarden i praksis og i stor skala og på en sådan måde, at cirkulær behandling ikke bringes i fare ved afslutningen af den funktionelle levetid.

Havressourcer

Biologiske og ikkebiologiske ressourcer, der findes i havene og oceanerne. Eksempler omfatter, men er ikke begrænset til dybhavsmineraler, grus og fiskevarer.

Væsentlige muligheder

►C3   Bæredygtighedsrelaterede muligheder med positive finansielle virkninger , som i væsentlig grad påvirker (eller med rimelighed kan forventes at påvirke) virksomhedens pengestrømme, adgang til finansiering eller kapitalomkostninger på kort, mellemlang eller lang sigt. ◄

Væsentlige risici

Bæredygtighedsrelaterede risici med negative finansielle indvirkninger , som i væsentlig grad påvirker (eller med rimelighed kan forventes at påvirke) virksomhedens pengestrømme, adgang til finansiering eller kapitalomkostninger på kort, mellemlang eller lang sigt.

Væsentlighed

Et bæredygtighedsforhold er væsentligt, hvis det opfylder definitionen af indvirkningsvæsentlighed, finansiel væsentlighed eller begge dele.

Indikatorer

Kvalitative og kvantitative indikatorer, som virksomheden anvender til at måle og rapportere om effektiviteten af gennemførelsen af sine bæredygtighedsrelaterede politikker og i forhold til sine mål over tid. Indikatorer understøtter også målingen af virksomhedens resultater med hensyn til de berørte personer, miljøet og virksomheden.

Mikroplast

Små stykker plast, normalt mindre end 5 mm. Der findes en voksende mængde mikroplast i miljøet, herunder i havet, og i fødevarer og drikkevand. Når mikroplast først befinder sig i miljøet, nedbrydes det ikke, og der er en tendens til, at det akkumuleres — medmindre det er specielt designet til bionedbrydelighed i det åbne miljø. Bionedbrydelighed er et komplekst fænomen, især i havmiljøet. Der er stigende betænkeligheder vedrørende forekomsten af mikroplast i forskellige dele af miljøet (f.eks. vand), dets indvirkning på miljøet og potentielt menneskers sundhed.

Mindstekrav til oplysninger

Et mindstekrav til oplysninger fastsætter det krævede indhold af de oplysninger, som virksomheden medtager, når det rapporterer om politikker, tiltag, handlinger , indikatorer eller mål , enten i henhold til et oplysningskrav i en ESRS eller på et enhedsspecifikt grundlag.

Naturressourcer

Naturlige aktiver ( råmaterialer ), der forekommer i naturen, og som kan anvendes til økonomisk produktion eller forbrug.

Naturbaserede løsninger

Tiltag til beskyttelse, bevarelse, genopretning, bæredygtig anvendelse og forvaltning af naturlige eller modificerede land-, ferskvands -, kyst- og havøkosystemer, som på effektiv og fleksibel vis tackler sociale, økonomiske og miljømæssige udfordringer, samtidig med at de skaber trivsel blandt mennesker og tilvejebringer økosystemtjenester , modstandsdygtighed og biodiversitet .

Nettonulmål

At sætte et nettonulmål for en virksomhed, der er i overensstemmelse med samfundets klimamål, indebærer:

i.  at opnå et omfang af emission sreduktioner i værdikæden , der er i overensstemmelse med reduktionsdybden på det tidspunkt, hvor man når globalt nettonul ad 1,5 °C-veje, og

ii.  neutralisering af indvirkningen af eventuelle restemissioner (efter en ca. 90-95 % reduktion af drivhusgasemissioner med mulighed for begrundede sektorspecifikke variationer i overensstemmelse med en anerkendt sektorspecifik kurs) ved permanent at fjerne en tilsvarende mængde CO2.

Ikkeansatte

Ikkeansatte i virksomhedens egen arbejdsstyrke omfatter både individuelle kontrahenter, der leverer arbejdskraft til virksomheden (»selvstændige«), og personer, der stilles til rådighed af virksomheder, som primært beskæftiger sig med »beskæftigelsesaktiviteter« (NACE-kode N78).

Ikkevedvarende energi

Energi, der ikke kan identificeres som værende fra vedvarende energikilder.

Operationel kontrol

Operationel kontrol (over en enhed, et sted , en operation eller et aktiv) er en situation, hvor virksomheden har mulighed for at styre enhedens, stedets , operationens eller aktivets operationelle aktiviteter og forbindelser.

Muligheder

Bæredygtighedsrelaterede muligheder med positive finansielle virkninger .

Overarbejde

Det faktiske antal arbejdstimer, som en arbejdstager har arbejdet ud over sin kontraktmæssige arbejdstid.

Egen arbejdsstyrke/egne ansatte

Ansatte , som er i et ansættelsesforhold med virksomheden (» ansatte «), og ikkeansatte , som enten er individuelle kontrahenter, der leverer arbejdskraft til virksomheden (»selvstændige«), eller personer, der stilles til rådighed af virksomheder, som primært beskæftiger sig med »beskæftigelsesaktiviteter« (NACE-kode N78).

Ozonnedbrydende stoffer

Stoffer , der er opført i Montrealprotokollen om stoffer , der nedbryder ozonlaget.

Emballage

Produkter af hvilken som helst art og hvilket som helst materiale, det være sig råmaterialer eller forarbejdede varer, som anvendes til pakning, beskyttelse, håndtering, levering, opbevaring, transport fra producenten til brugeren eller forbrugeren og præsentation af varer (18).

Løn

Den almindelige grund- eller minimums løn og ethvert andet vederlag, som arbejdstageren som følge af arbejdsforholdet modtager direkte eller indirekte (»supplerende eller variable tillæg«) fra arbejdsgiveren i penge eller naturalier. » Løn niveau«: den årlige bruttoløn og den tilsvarende bruttotimeløn. »Median løn niveau«: Det lønbeløb, hvor der er lige så mange ansatte , der får mere, som ansatte, der får mindre.

Personer med handicap

Personer med en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hæmme dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.

Fysiske risici

Alle globale økonomiske virksomheder afhænger af jordsystemernes funktion, f.eks. et stabilt klima, og af økosystemtjenester såsom levering af biomasse ( råmaterialer ). Naturrelaterede fysiske risici er et direkte resultat af en organisations afhængighed af naturen. ►C3  Der opstår fysiske risici , når naturlige systemer kompromitteres på grund af indvirkningerne af vejrforhold (f.eks. ekstreme vejrforhold såsom tørke), geologiske hændelser (f.eks. seismiske hændelser såsom et jordskælv) eller ændringer i økosystemernes ligevægt, såsom jordbundskvalitet eller havøkologi, der påvirker de økosystemtjenester , som organisationer er afhængige af. ◄ Disse kan være akutte, kroniske eller begge dele. Naturrelaterede fysiske risici opstår som følge af ændringer i de biotiske (levende) og abiotiske (ikkelevende) forhold, der understøtter sunde og velfungerende økosystemer . Fysiske risici er normalt lokalitetsspecifikke. Naturrelaterede fysiske risici er ofte forbundet med klimarelaterede fysiske risici .

Planetære grænser

Dette koncept gør det muligt at anslå et sikkert handlingsrum for menneskeheden med hensyn til Jordens miljøtilstand. Grænseniveauet for hver vigtig jordsystemproces, som ikke bør overskrides, hvis vi skal undgå uacceptable globale miljøændringer, kvantificeres.

Politik

Et sæt eller en ramme af generelle mål og ledelsesprincipper, som virksomheden anvender i forbindelse med beslutningstagningen. En politik gennemfører virksomhedens strategi eller ledelsesbeslutninger vedrørende væsentlige bæredygtighedsforhold. Hver politik hører under en eller flere definerede personers ansvar, angiver dens anvendelsesområde og omfatter en eller flere målsætninger (i givet fald knyttet til målbare mål ). En politik valideres og revideres i overensstemmelse med virksomhedernes gældende ledelsesregler. En politik gennemføres ved hjælp af tiltag eller handlingsplaner.

Forurenende stof

Et stof , en vibration, varme, støj, lys eller en anden kontaminant i luft, vand eller jord , der kan skade menneskers sundhed og/eller miljøet eller materielle værdier, eller som kan forringe eller forstyrre naturfaciliteter og andre legitime anvendelser af miljøet (19).

Forurening

Direkte eller indirekte udledning som følge af menneskelige aktiviteter af forurenende stoffer i luft, vand eller jord , der kan skade menneskers sundhed og/eller miljøet eller materielle værdier, eller som kan forringe eller forstyrre naturfaciliteter og andre legitime anvendelser af miljøet (20).

Jordbundsforurening

Tilførsel til jorden — uanset om denne tilførsel sker på eller uden for en virksomheds produktionssted eller ved anvendelse af virksomhedens produkter og/eller tjenesteydelser — som følge af menneskelige aktiviteter, af stoffer , vibrationer, varme eller støj, der kan være skadelige for menneskers sundhed eller miljøet, medføre skade på materielle goder eller forringe eller forstyrre naturfaciliteter og andre legitime anvendelser af miljøet (21). Jordforurenende stoffer omfatter uorganiske forurenende stoffer , persistente organiske forurenende stoffer (POP'er), pesticider, kvælstof- og fosforforbindelser osv.

Beskyttet område

Et klart defineret geografisk område, der er anerkendt, dedikeret og forvaltet ved hjælp af retlige eller andre effektive midler for at opnå langsigtet bevaring af naturen med tilknyttede økosystemtjenester og kulturelle værdier.

Købt eller erhvervet elektricitet, varme, damp eller køling

Når virksomheden har modtaget sin elektricitet, varme, damp eller køling fra en tredjepart. Udtrykket »erhvervet« afspejler omstændigheder, hvor en virksomhed ikke direkte kan købe elektricitet (f.eks. en lejer i en bygning), men hvor energien tilføres virksomhedens anlæg til brug.

Råmateriale

Primært eller sekundært materiale, der anvendes til at fremstille et produkt.

Anerkendte kvalitetsstandarder for kulstofkreditter

Kvalitetsstandarder for kulstofkreditter , der kan verificeres af uafhængige tredjeparter, gør krav og projektrapporter offentligt tilgængelige og sikrer som minimum additionalitet, varighed, undgåelse af dobbelttælling og fastsætter regler for beregning, overvågning og verifikation af projektets drivhusgasemissioner og -optag.

Registrerbar arbejdsrelateret skade eller dårligt helbred

Arbejdsrelateret skade eller dårligt helbred, der resulterer i et af følgende:

i.  dødsfald, fraværsdage, begrænsninger i arbejdet eller overførsel til et andet job, medicinsk behandling ud over førstehjælp eller bevidstløshed eller

ii.  betydelig skade eller dårligt helbred, der er diagnosticeret af en læge eller anden autoriseret sundhedsperson, selv om det ikke medfører dødsfald, fraværsdage, begrænsninger i arbejdet eller overførsel til et andet job, medicinsk behandling ud over førstehjælp eller bevidstløshed.

Nyttiggørelse

Enhver operation, hvis hovedresultat er, at affald opfylder et nyttigt formål ved at erstatte anvendelsen af andre materialer, der ellers ville være blevet anvendt til at opfylde en bestemt funktion, eller som er forberedt med henblik på at opfylde den pågældende funktion i anlægget eller i samfundet generelt (22).

Genanvendelse

Enhver nyttiggørelsesoperation, hvor affald smaterialer omforarbejdes til produkter, materialer eller stoffer , hvad enten de bruges til det oprindelige formål eller til andre formål. Heri indgår omforarbejdning af organisk materiale, men ikke energiudnyttelse og omforarbejdning til materialer, der skal anvendes til brændsel eller til opfyldningsoperationer

Retablering af ressourcer

Fremme af naturlige systemers selvfornyelsesevne med det formål at reaktivere økologiske processer, der er beskadigede eller overudnyttede som følge af menneskelig handling.

Afhjælpning/oprydning

Midler til at modvirke eller afhjælpe en negativ indvirkning. Eksempler: Undskyldninger, finansiel eller ikkefinansiel kompensation, forebyggelse af skade gennem påbud eller garantier om ikke at gentage, strafsanktioner (enten strafferetlige eller administrative, såsom bøder), tilbagelevering, genoprettelse, retablering.

Vedvarende energi

Energi fra vedvarende ikkefossile kilder i form af vindkraft, solenergi (solvarme og solceller) og geotermisk energi, omgivelsesenergi, tidevands-, bølge- og andre former for havenergi, vandkraft, biomasse, gas fra deponeringsanlæg , gas fra spildevandsanlæg og biogas (23).

Fornyelige materialer

Materialer, der stammer fra ressourcer, som hurtigt genopfyldes af økologiske cyklusser eller landbrugsprocesser, så de tjenesteydelser, der leveres af disse og andre tilknyttede ressourcer, ikke trues og forbliver tilgængelige for den næste generation.

Ressourceinput

Ressource, der kommer ind i virksomhedens faciliteter.

Ressourceoutput

Ressource, der forlader virksomhedens faciliteter.

Optimering af ressourceforbrug

Design, fremstilling og distribution af materialer og produkter med det formål at holde dem i brug til deres højeste værdi. Miljøvenligt design og design med henblik på lang levetid , reparation, genbrug , ændret anvendelse, demontering og genfremstilling er eksempler på værktøjer til optimering af ressourceanvendelsen.

Genbrug

Enhver operation, hvor produkter og komponenter, der ikke er affald , bruges igen til samme formål, som de var udformet til. Dette kan omfatte rengøring eller små justeringer, så de er klar til næste brug uden betydelige ændringer.

Vandløbsopland

Det landområde, hvorfra al overfladestrømning strømmer igennem en sekvens af vandløb, floder og evt. søer og ud i havet ved en enkelt flodmunding eller et floddelta.

Risici

►C3   Bæredygtighedsrelaterede risici med negative finansielle virkninger som følge af miljømæssige, sociale eller ledelsesmæssige forhold, der kan have en negativ virkning på virksomhedens finansielle stilling, finansielle resultater, pengestrømme, adgang til finansiering eller kapitalomkostninger på kort, mellemlang eller lang sigt. ◄

Scenarie

En plausibel beskrivelse af, hvordan fremtiden kan udvikle sig på grundlag af et sammenhængende og internt konsekvent sæt antagelser om de vigtigste drivkræfter (f.eks. teknologiske ændringer, priser) og relationer. Bemærk, at scenarier hverken er forudsigelser eller prognoser, men anvendes til at give et overblik over konsekvenserne af udviklingen og tiltag .

Scenarieanalyse

En proces til at identificere og vurdere en række potentielle resultater af fremtidige begivenheder under usikre forhold.

Scope 1-drivhusgasemissioner

Direkte drivhusgasemissioner fra kilder, der ejes eller kontrolleres af virksomheden.

Scope 2-drivhusgasemissioner

Indirekte emissioner fra produktion af købt eller erhvervet elektricitet, damp, varme eller køling , der forbruges af virksomheden.

Scope 3-drivhusgasemissioner

Alle indirekte drivhusgasemissioner (der ikke er omfattet af scope 2-drivhusgasemissioner ), der forekommer i den rapporterende virksomheds værdikæde , herunder både opstrøms-/nedstrøms emissioner . Scope 3-drivhusgasemissioner kan opdeles i scope 3-kategorier .

Scope 3-kategori

En af de 15 typer scope 3-drivhusgasemissioner , der er identificeret i GHG Protocol Corporate Standard, og som er nærmere beskrevet i GHG Protocol Corporate Value Chain ( scope-3 ) Accounting and Reporting Standard (tilpasset fra GHG Protocol Corporate Value Chain ( scope-3 ) Accounting and Reporting Standard, Glossary (Version 2011)). Virksomheder, der vælger at redegøre for deres scope 3-emissioner baseret på de indirekte drivhusgasemissionskategorier i ISO 14064-1:2018, kan også henvise til den kategori, der er defineret i punkt 5.2.4 (undtagen indirekte drivhusgasemissioner fra importeret energi) i ISO 14064-1:2018.

Følsomme informationer

Følsomme informationer som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/697 (24) om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond.

Lokation

Placeringen af et eller flere fysiske anlæg . Hvis der er mere end ét fysisk anlæg fra samme eller forskellige ejere eller operatører, og visse infrastrukturer og faciliteter deles, kan hele det område, hvor det fysiske anlæg er beliggende, udgøre en lokation .

Arbejdsmarkedsdialog

Alle former for forhandling, høring eller blot udveksling af oplysninger mellem eller blandt repræsentanter for regeringer, arbejdsgivere, deres organisationer og arbejdstagerrepræsentanter om forhold af fælles interesse vedrørende økonomisk politik og social- og arbejdsmarkedspolitik. Den kan eksistere som en trepartsproces, hvor regeringen er en officiel part i dialogen, eller den kan bestå udelukkende af topartsforbindelser mellem arbejdstagerrepræsentanter og ledelse (eller fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer).

Social beskyttelse

Den række tiltag, der har til formål at mindske og forebygge fattigdom og sårbarhed i hele livscyklussen.

Jord/jordbund

Det øverste lag af jordskorpen, som befinder sig mellem grundfjeldet og overfladen. Jordbunden består af mineralske partikler, organisk materiale, vand, luft og levende organismer (25).

Jordbundsforringelse

Jordbundens faldende evne til at levere økosystem goder og -tjenesteydelser som ønsket af dens interessenter .

Arealbefæstelse

Dækning af jorden på en måde, der gør det dækkede område uigennemtrængeligt (f.eks. en vej). Denne manglende gennemtrængelighed kan have miljø indvirkninger som beskrevet i Kommissionens forordning (EU) 2018/2026 (26).

Specifikke belastninger

Masse af forurenende stof , der frigives pr. masse af det fremstillede produkt. Specifikke belastninger gør det muligt at sammenligne anlæggenes miljøpræstationer uanset deres forskellige produktionsmængder, og de påvirkes ikke af blanding eller fortynding (27).

Involvering af interessenter

En løbende proces med interaktion og dialog mellem virksomheden og dens interessenter , som sætter virksomheden i stand til at høre, forstå og reagere på sine interessenters interesser og betænkeligheder.

Interessenter

Dem, der kan påvirke eller blive påvirket af virksomheden. Der er to hovedgrupper af interessenter :

i.  berørte interessenter: enkeltpersoner eller grupper, hvis interesser påvirkes eller kan blive påvirket — positivt eller negativt — af virksomhedens aktiviteter og dens direkte og indirekte forretningsforbindelser i hele dens værdikæde , og

ii.   brugere af ►C3  bæredygtighedsredegørelser ◄ : primære brugere af generel finansiel rapportering (eksisterende og potentielle investorer, långivere og andre kreditorer, herunder kapitalforvaltere, kreditinstitutter, forsikringsselskaber) samt andre brugere , herunder virksomhedens forretningspartnere, fagforeninger og arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og ikkestatslige organisationer, regeringer, analytikere og akademikere.

Nogle, men ikke alle interessenter , kan tilhøre begge grupper.

Stoffer

Ethvert kemisk grundstof og enhver forbindelse heraf med undtagelse af følgende stoffer :

i.  radioaktive stoffer som defineret i artikel 1 i Rådets direktiv 96/29/Euratom (28) om fastsættelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling

ii.  genetisk modificerede mikroorganismer som defineret i artikel 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/41/EF (29) om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer

iii.  genetisk modificerede organismer som defineret i artikel 2, nr. 2), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF (30) om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer (31).

Problematiske stoffer

Et stof , der:

i.  opfylder kriterierne i artikel 57 og er identificeret i overensstemmelse med artikel 59, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (32)

ii.  er klassificeret i del 3 i bilag VI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 1272/2008 (33) i en af følgende fareklasser eller farekategorier:

iii.  har en negativ indvirkning på genbrug og genanvendelse af materialer i det produkt, hvori det findes, som defineret i relevante produktspecifikke EU-krav til miljøvenligt design.

Særligt problematiske stoffer

Stoffer , der opfylder kriterierne i artikel 57 i forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH), og som er identificeret i overensstemmelse med artikel 59, stk. 1, i samme forordning.

Leverandør

Enhed opstrøms i forhold til organisationen (dvs. i organisationens forsyningskæde ), som leverer et produkt eller en tjenesteydelse, der anvendes i fremstillingen af organisationens egne produkter eller tjenesteydelser. En leverandør kan have en direkte forretningsforbindelse med organisationen (ofte kaldet en førsteledsleverandør ) eller en indirekte forretningsforbindelse.

Forsyningskæde

Alle aktiviteter eller processer, der udføres af enheder i opstrøms-led fra virksomheden, og som leverer produkter eller tjenesteydelser, der anvendes til udvikling og produktion af virksomhedens egne produkter eller tjenesteydelser. Dette omfatter enheder i opstrøms-led, som virksomheden har en direkte forbindelse til (ofte omtalt som en førsteledsleverandør ), og enheder, som virksomheden har en indirekte forretningsforbindelse med.

Overfladevand

Indre vandområder, undtagen grundvand , overgangsvande og kystvande, undtagen med hensyn til kemisk tilstand, hvor det også omfatter territorialfarvande (34).

Bæredygtighedsforhold

Miljømæssige, sociale og menneskerettighedsrelaterede faktorer samt forvaltningsfaktorer, herunder bæredygtighedsfaktorer som defineret i artikel 2, nr. 24), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 (35).

►C3  Bæredygtighedsredegørelse ◄

Det særlige afsnit i virksomhedens ledelsesberetning, hvor de oplysninger om bæredygtighedsforhold , der er udarbejdet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EF (36) og ESRS, fremlægges.

Bæredygtighedsrelaterede muligheder

►C3  Usikre miljømæssige, sociale eller ledelsesmæssige begivenheder eller forhold, som, hvis de indtræffer, kan have en potentiel væsentlig positiv virkning på virksomhedens forretningsmodel eller strategi, dens evne til at nå sine mål og skabe værdi og derfor kan påvirke dens og dens forretningsforbindelsers beslutninger med hensyn til bæredygtighedsforhold . ◄ Som enhver anden mulighed måles bæredygtighedsrelaterede muligheder som en kombination af en indvirknings omfang og sandsynligheden for, at den indtræffer.

Bæredygtighedsrelaterede risici

►C3  Usikre miljømæssige, sociale eller ledelsesmæssige begivenheder eller forhold, som, hvis de indtræffer, kan have en potentiel væsentlig negativ virkning på virksomhedens forretningsmodel eller strategi, dens evne til at nå sine mål og skabe værdi og derfor kan påvirke dens og dens forretningsforbindelsers beslutninger med hensyn til bæredygtighedsforhold . ◄ Som alle andre risici er bæredygtighedsrelaterede risici en kombination af en virknings omfang og sandsynligheden for, at den indtræffer.

Bæredygtighedsrelaterede indvirkninger

►C3  Den virkning, som virksomheden har eller kan have på miljøet og mennesker, herunder virkningen på deres menneskerettigheder, som følge af virksomhedens aktiviteter eller forretningsforbindelser . ◄ Indvirkningerne kan være faktiske eller potentielle, negative eller positive, kort-, mellem- eller langsigtede, tilsigtede eller utilsigtede og reversible eller irreversible. Indvirkningerne angiver virksomhedens negative eller positive bidrag til bæredygtig udvikling.

Systemiske risici

Risici som følge af, at hele systemet er brudt sammen, i stedet for at enkelte dele svigter. De er kendetegnet ved beskedne vendepunkter, der indirekte kombineres og skaber store fejl med kaskader af interaktioner mellem fysiske risici og omstillingsrisici (afsmitning), da ét tab udløser en kæde af andre, og med systemer, der ikke kan genskabe balancen efter et chok. Et eksempel er tabet af en nøgleart som f.eks. havodderen, der har en afgørende rolle i økosystemets fællesstruktur. Da havodderen næsten blev jagtet til udryddelse i 1900-tallet, ændredes de kystnære økosystemer , og biomasseproduktionen blev kraftigt reduceret.

Mål

Målbare, resultatorienterede og tidsbestemte mål, som virksomheden sigter mod at nå i forhold til væsentlige indvirkninger, risici eller muligheder . De kan fastsættes frivilligt af virksomheden eller udspringe af lovkrav til virksomheden.

Truede arter

Truede arter, herunder flora og fauna, der er opført på den europæiske rødliste eller IUCN's rødliste, jf. afsnit 7 i bilag II til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2139.

Uddannelse

Initiativer iværksat af virksomheden med henblik på at opretholde og/eller forbedre sine ansattes færdigheder og viden. Det kan omfatte forskellige metoder såsom uddannelse på stedet og onlinekurser.

Omstillingsplan

En specifik type handlingsplan, der vedtages af virksomheden i forbindelse med en strategisk beslutning, og som vedrører:

i.  et mål for den offentlige politik og/eller

ii.  en enhedsspecifik handlingsplan, der er organiseret som et struktureret sæt mål og tiltag i tilknytning til en central strategisk beslutning, en større ændring i forretningsmodellen og/eller særligt vigtige tiltag og tildelte ressourcer.

Omstillingsplan for modvirkning af klimaændringer

Et aspekt af en virksomheds overordnede strategi, der fastsætter virksomhedens mål , tiltag og ressourcer med henblik på dens omstilling til en lavemissionsøkonomi, herunder tiltag såsom reduktion af dens drivhusgasemissioner med hensyn til målet om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C og om klimaneutralitet.

Omstillingsrisici

Risici , der skyldes manglende overensstemmelse mellem en organisations eller investors strategi og ledelse og det skiftende lovgivningsmæssige, politiske eller samfundsmæssige landskab, som organisationen opererer i. Udviklinger, der har til formål at standse eller vende skader på klimaet eller naturen, såsom statslige tiltag, teknologiske gennembrud, markedsændringer, retstvister og ændrede forbrugerpræferencer , kan alle skabe eller ændre omstillingsrisici .

Brugere

Brugere af ►C3  bæredygtighedsredegørelser ◄ er primære brugere af generel finansiel rapportering (eksisterende og potentielle investorer, långivere og andre kreditorer, herunder kapitalforvaltere, kreditinstitutter, forsikringsselskaber) samt andre brugere , herunder virksomhedens forretningspartnere, fagforeninger og arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og ikkestatslige organisationer, regeringer, analytikere og akademikere.

Værdikæde

Hele spektret af aktiviteter, ressourcer og forbindelser i forbindelse med virksomhedens forretningsmodel og det eksterne miljø, som den opererer i.

En værdikæde omfatter de aktiviteter, ressourcer og forbindelser, som virksomheden anvender og er afhængig af til at skabe sine produkter eller tjenesteydelser, fra udformning til levering, forbrug og levetid. Relevante aktiviteter, ressourcer og forbindelser omfatter:

i.  de aktiviteter, der indgår i virksomhedens egne aktiviteter, såsom menneskelige ressourcer

ii.  aktiviteter i hele dens forsynings-, markedsførings- og distributionskanaler, såsom indkøb af materialer og tjenesteydelser samt salg og levering af produkter og tjenesteydelser og

iii.  det finansieringsmæssige, geografiske, geopolitiske og lovgivningsmæssige miljø, som virksomheden opererer i.

Værdikæden omfatter aktører opstrøms og nedstrøms for virksomheden. Aktører opstrøms i forhold til virksomheden (f.eks. leverandører ) leverer produkter eller tjenesteydelser, der anvendes i udviklingen af virksomhedens produkter eller tjenesteydelser. Enheder nedstrøms i forhold til virksomheden (f.eks. distributører, kunder) modtager produkter eller tjenesteydelser fra virksomheden.

ESRS anvender udtrykket » værdikæde « i ental, selv om det anerkendes, at virksomheder kan have flere værdikæder.

Arbejdstager i værdikæden

En person, der udfører arbejde i virksomhedens værdikæde , uanset eksistensen eller arten af et kontraktligt forhold til virksomheden. ►C3  I ESRS omfatter arbejdstagere i værdikæden alle arbejdstagere i virksomhedens opstrøms-/nedstrøms værdikæde , som virksomheden har eller kan få væsentlig indvirkning på. ◄ Dette omfatter indvirkninger , der er forbundet med virksomhedens egne aktiviteter og værdikæde , herunder gennem dens produkter eller tjenesteydelser samt gennem dens forretningsforbindelser . Dette omfatter alle arbejdstagere, der ikke er omfattet af begrebet » egen arbejdsstyrke « (» egen arbejdsstyrke « omfatter personer, der er i et ansættelsesforhold med virksomheden (» ansatte «), og ikkeansatte , som enten er individuelle kontrahenter, der leverer arbejdskraft til virksomheden (»selvstændige«), eller personer, der stilles til rådighed af virksomheder, som primært beskæftiger sig med beskæftigelsesaktiviteter. (NACE-kode N78)

Aflønning

Brutto aflønning , eksklusive variable tillæg såsom overarbejde og incitaments løn , og eksklusive godtgørelser, medmindre de er garanteret.

Affald

Ethvert stof eller enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med (37).

Affaldshierarki

Prioriteret rækkefølge inden for affald sforebyggelse og -håndtering (38):

i.  forebyggelse

ii.  forberedelse med henblik på genbrug

iii.   genanvendelse

iv.  anden nyttiggørelse, f.eks. energiudnyttelse, og

v.  bortskaffelse.

Affaldshåndtering

Indsamling, transport, nyttiggørelse og bortskaffelse af affald , herunder tilsyn i forbindelse hermed og efterbehandling af deponeringsanlæg samt forhandleres og mægleres tiltag  (39).

Spildevand

Vand, der ikke længere har umiddelbar værdi i forhold til det formål, hvortil det blev anvendt, eller til hvis formål det er fremstillet på grund af dets kvalitet, kvantitet eller fremkomsttidspunkt.

Spildevand fra én bruger kan være en potentiel forsyning til en bruger andetsteds. Kølevand betragtes ikke som spildevand .

Vandforbrug

Den vandmængde, der er trukket ind i virksomhedens (eller anlæggets) område, og som ikke udledes tilbage til vandmiljøet eller en tredjepart i løbet af rapporteringsperioden.

Spildevandsudledning

Summen af spildevand og andet vand, der forlader organisationens område og udledes til overfladevand, grundvand eller tredjeparter i løbet af rapporteringsperioden.

Vandintensitet

En indikator, der angiver forholdet mellem et volumetrisk aspekt af vand og en aktivitetsenhed (produkter, salg osv.), der skabes.

Vand (genanvendt og genbrugt)

Vand og spildevand (renset eller ubehandlet), der er blevet brugt mere end én gang før udledning fra virksomhedens eller delte anlægsområde, således at vandbehovet reduceres. Dette kan ske i samme proces (genanvendt) eller i en anden proces inden for det samme (eget eller fælles) anlæg eller i en anden af virksomhedens anlæg (genbrugt).

Vandknaphed

Ferskvandsressourcens volumetriske mængde eller mangel på samme. Knaphed er menneskeskabt; det er en funktion af mængden af menneskeligt vandforbrug i forhold til mængden af vandressourcer i et givet område. Som sådan vil et tørt område med meget lidt vand, men intet menneskeligt vandforbrug ikke blive betragtet som knapt, men snarere tørt. Vandknaphed er en fysisk, objektiv realitet, der kan måles konsekvent på tværs af regioner og over tid. Vandknaphed afspejler den fysiske mængde af ferskvand snarere end, om dette vand er egnet til brug. En region kan f.eks. have rigelige vandressourcer (og dermed ikke betragtes som vandknapt), men have en så alvorlig forurening , at disse forsyninger er uegnede til menneskelige eller økologiske formål.

Udtagning af vand

Summen af alt vand, der er trukket ind i virksomhedens område fra alle kilder til enhver anvendelse i løbet af rapporteringsperioden.

Arbejdstagerrepræsentanter

Arbejdstagerrepræsentanter er:

i.  fagforeningsrepræsentanter, navnlig repræsentanter, som udpeges eller vælges af fagforeninger eller af medlemmer af sådanne fagforeninger i overensstemmelse med national lovgivning og praksis

ii.  valgte repræsentanter, som vælges frit af organisationens arbejdstagere, som ikke er underlagt arbejdsgiverens dominans eller kontrol i overensstemmelse med nationale love eller administrative bestemmelser eller kollektive overenskomster, og hvis funktioner ikke omfatter aktiviteter, der henhører under fagforeningernes enekompetence i det pågældende land, og hvis eksistens ikke bruges til at underminere de pågældende fagforeningers eller deres repræsentanters stilling.

Balance mellem arbejdsliv og privatliv

Tilfredsstillende balance mellem en persons arbejde og privatliv. Balancen mellem arbejdsliv og privatliv i bredere forstand omfatter ikke blot balancen mellem arbejde og privatliv på grund af familie- eller omsorgsforpligtelser, men også tidsfordeling mellem den tid, der tilbringes på arbejdspladsen og i privatlivet, ud over familiemæssige forpligtelser.

Arbejdsrelaterede farer

Arbejdsrelaterede farer kan være:

i.  fysiske (f.eks. stråling, ekstreme temperaturer, konstant høj støj, udslip på gulve eller snublefarer, ubevogtede maskiner, defekt elektrisk udstyr)

ii.  ergonomiske (f.eks. forkert justerede arbejdsstationer og stole, akavede bevægelser, vibrationer)

iii.  kemiske (f.eks. eksponering for kræftfremkaldende stoffer, mutagener, reproduktionstoksiske stoffer , opløsningsmidler, kulilte eller pesticider)

iv.  biologiske (f.eks. eksponering for blod og kropsvæsker, svampe, bakterier, vira eller insektbid)

v.  psykosociale (f.eks. verbalt misbrug, chikane , mobning)

vi.  relateret til arbejdets tilrettelæggelse (f.eks. for stor arbejdsbyrde, skifteholdsarbejde, lange arbejdstider, natarbejde, vold på arbejdspladsen).

Arbejdsrelateret hændelse

Begivenhed, der opstår som følge af eller under arbejdet, og som kan medføre eller medfører personskade eller dårligt helbred. Hændelser kan f.eks. skyldes elektriske problemer, eksplosion, brand, overløb, væltning, lækage, gennemstrømning, brud, sprængning, splintring, tab af kontrol, at glide, snuble og falde, kropsbevægelse uden belastning, kropsbevægelse under/med belastning, chok, forskrækkelse, vold eller chikane på arbejdspladsen (f.eks. seksuel chikane ).

En hændelse , der medfører personskade eller dårligt helbred, betegnes ofte som en »ulykke«. En hændelse , der potentielt kan medføre kvæstelser eller dårligt helbred, men hvor der ikke forekommer nogen, betegnes ofte som en »nærved-hændelse« eller »nærved-ulykke«.