EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2023/588 af 15. marts 2023 om oprettelse af EU-programmet for sikker konnektivitet for perioden 2023-2027

(1)

I Det Europæiske Råds konklusioner af 19.-20. december 2013 udtryktes tilfredshed med forberedelserne til næste generation af statslig satellitkommunikation gennem et snævert samarbejde mellem medlemsstaterne, Kommissionen og Den Europæiske Rumorganisation (ESA). Statslig satellitkommunikation er også blevet fremhævet som ét af elementerne i den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik fra juni 2016. Statslig satellitkommunikation skal efter planen bidrage til EU's reaktion over for hybride trusler og yde støtte til EU-strategien for maritim sikkerhed og EU's politik for Arktis.

(2)

I Det Europæiske Råds konklusioner af 21.-22. marts 2019 blev det understreget, at Unionen er nødt til at gå videre med udviklingen af en konkurrencedygtig, sikker, inklusiv og etisk digital økonomi med konnektivitet i verdensklasse.

(3)

Det er anført i Kommissionens meddelelse af 22. februar 2021 med titlen »Handlingsplan for synergier mellem civil-, forsvars- og rumindustrierne«, at den har til formål at »gøre det muligt for alle i Europa at få adgang til højhastighedsforbindelser og tilvejebringe et modstandsdygtigt konnektivitetssystem, der gør det muligt for Europa fortsat at være forbundet, uanset hvad der sker«.

(4)

»Et strategisk kompas for sikkerhed og forsvar«, der blev vedtaget af Rådet den 21. marts 2022, anerkender, at Unionens og dens medlemsstaters ruminfrastruktur bidrager til vores modstandsdygtighed og tilbyder centrale tjenester, der erstatter eller supplerer jordbaserede infrastrukturer til telekommunikation. Det opfordrer derfor Unionen til at arbejde videre med forslaget om et EU-rumbaseret globalt sikkert kommunikationssystem.

(5)

En af komponenterne i Unionens rumprogram oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/696 (2) er GOVSATCOM, som har til formål at sikre, at GOVSATCOM-brugere har adgang til pålidelige, sikre, skalérbare og omkostningseffektive satellitkommunikationstjenester på længere sigt. I henhold til forordning (EU) 2021/696 er det planen i første fase af GOVSATCOM-komponenten frem til ca. 2025 at samle og dele den eksisterende kapacitet gennem GOVSATCOM-centret. I den forbindelse skal Kommissionen anskaffe GOVSATCOM-kapaciteter fra medlemsstater med nationale systemer og rumkapaciteter og fra kommercielle udbydere af satellitkommunikations eller -tjenester under hensyntagen til Unionens væsentlige sikkerhedsinteresser.

I denne første fase skal GOVSATCOM-tjenesterne indføres trinvis i lyset af opskaleringen af GOVSATCOM-centrets infrastrukturkapaciteter. Denne tilgang bygger endvidere på den antagelse, at det, hvis det i løbet af første fase efter en nærmere analyse af det fremtidige udbud og den fremtidige efterspørgsel skulle vise sig, at den ikke er tilstrækkelig til at dække udviklingen i efterspørgslen, vil blive nødvendigt at overgå til anden fase og udvikle yderligere skræddersyet ruminfrastruktur eller skræddersyede rumkapaciteter gennem samarbejde med den private sektor, f.eks. med Unionens satellitoperatører.

(6)

Den 22. marts 2017 godkendte Rådets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité analysen af civile militære brugerbehov på højt plan for statslig satellitkommunikation (High Level Civil Military User Needs for Governmental Satellite Communications) (GOVSATCOM), som blev udarbejdet af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten), og som de militære brugerbehov, som Det Europæiske Forsvarsagentur har konstateret i sit fælles personalmål, som blev vedtaget i 2013, og de civile brugerbehov, som Kommissionen har indsamlet, er blevet lagt sammen med. Efterfølgende analyser fra Kommissionen viste, at Unionens nuværende satellitkommunikationsudbud på grundlag af kapaciteter fra medlemsstater med nationale systemer og fra den private sektor ikke kan tilgodese visse nye behov i den statslige efterspørgsel, som bevæger sig i retning af løsninger med højere sikkerhed, lav latenstid og global dækning. Disse behov bør overvåges og vurderes regelmæssigt.

(7)

Nylig teknisk udvikling har gjort det muligt at udvikle ikkegeostationære kommunikationskonstellationer (NGSO) og gradvist tilbyde konnektivitetstjenester med høj hastighed og lav latenstid. Der er derfor nu mulighed for at tilgodese statsligt autoriserede brugeres skiftende behov ved at udvikle og ibrugtage yderligere infrastruktur, da der i øjeblikket er adgang til ved Den Internationale Telekommunikations Union at anmelde de frekvenser, som er nødvendige for at levere de nødvendige tjenester i Unionen. Hvis disse anmeldelser af frekvenser ikke udnyttes, forældes de og tildeles andre aktører. Da frekvenser og kredsløbsbaner er stigende grad er blevet en mangelvare, bør Kommissionen gennem en åben og gennemsigtig proces med medlemsstaterne benytte lejligheden til med de medlemsstater, der indgiver anmeldelserne af frekvenserne, at indgå særlige licensaftaler om levering af statslige tjenester baseret på den statslige infrastruktur. Den private sektor er ansvarlig for at opnå de rettigheder vedrørende anmeldelser af de frekvenser, som er nødvendige for at kunne levere kommercielle tjenester.

(8)

Blandt Unionens statslige aktører er der stigende efterspørgsel efter sikre og pålidelige rumbaserede satellitkommunikationstjenester, primært fordi det er den mest gennemførlige løsning i mangel af jordbaserede kommunikationssystemer, eller hvor de er funktionsudygtige eller upålidelige. Økonomisk overkommelig og omkostningseffektiv adgang til satellitkommunikation er også uundværlig i områder, hvor der ikke findes terrestrisk infrastruktur, herunder over have og i luftrummet, i afsidesliggende områder, og hvor terrestrisk infrastruktur er udsat for alvorlige afbrydelser eller ikke er pålideligt i krisesituationer. Satellitkommunikation kan øge kommunikationsnets generelle modstandsdygtighed, idet den eksempelvis kan udgøre et alternativ i tilfælde af fysiske angreb eller cyberangreb på lokal terrestrisk infrastruktur, ulykker eller naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer.

(9)

Unionen bør sikre tilvejebringelse af robuste, globale, sikre, beskyttede, kontinuerlige, garanterede og fleksible løsninger for nye statslige behov og krav inden for satellitkommunikation, som hviler på et teknologisk og industrielt grundlag i Unionen, med henblik på at gøre medlemsstaternes og EU-institutionernes operationer mere modstandsdygtige.

(10)

Det er derfor vigtigt at oprette et nyt program, nemlig EU-programmet for sikker konnektivitet (»programmet«), for at tilvejebringe en satellitbaseret multiorbital EU-kommunikationsinfrastruktur til statslig brug og samtidig integrere og supplere eksisterende og fremtidige nationale og europæiske kapaciteter inden for rammerne af GOVSATCOM-komponenten og videreudvikle og gradvist integrere initiativet vedrørende europæisk kvantekommunikationsinfrastruktur (EuroQCI) i det sikre konnektivitetssystem.

(11)

Programmet bør opfylde de nye statslige behov for løsninger med højere sikkerhed, lav latenstid og global dækning. Det bør sikre levering og langsigtet tilgængelighed af uafbrudt adgang over hele verden til sikre, uafhængige, pålidelige og omkostningseffektive statslige satellitkommunikationstjenester, som støtter modstandsdygtigheden og beskyttelsen af kritisk infrastruktur, situationsbevidsthed, eksterne foranstaltninger, krisestyring samt anvendelser, som er afgørende for Unionens og medlemsstaternes økonomi, sikkerhed og forsvar, gennem en særlig statslig infrastruktur, der integrerer og supplerer GOVSATCOM's kapaciteter. Programmet bør desuden prioritere leveringen af statslige tjenester og gøre det muligt for den europæiske private sektor at levere kommercielle tjenester under hensyntagen til en markedsundersøgelse med bl.a. høring af statsligt autoriserede brugere gennem en kommerciel infrastruktur.

(12)

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/2481 (3) fastsætter en række målsætninger og mål for at fremme udviklingen af modstandsdygtige, sikre, effektive og bæredygtige digitale infrastrukturer i Unionen, herunder et digitalt mål for Kommissionen og medlemsstaterne om at opnå gigabitkonnektivitet for alle senest i 2030. Programmet bør muliggøre konnektivitet i hele Unionen og hele verden for borgere og virksomheder, herunder, men ikke kun, ved at give økonomisk overkommelig adgang til højhastighedsbredbånd, som kan bidrage til at fjerne zoner uden kommunikationsdækning og øge samhørigheden i hele Unionen, herunder dens regioner i den yderste periferi, landdistrikter, perifere, afsidesliggende og isolerede områder og øer. Satellittjenesterne kan ikke på nuværende tidspunkt erstatte jordbaserede nets ydeevne, men kan bygge bro over den digitale kløft og, hvor det er relevant, endda bidrage til de generelle mål i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 (4).

(13)

Programmet bør derfor omfatte definition, udformning, udvikling, og validering af den rum- og jordbaserede infrastruktur og dertil knyttede ibrugtagningsaktiviteter til opførelse af både den indledende rum- og jordbaserede infrastruktur, der er nødvendig for at levere de første statslige tjenester. Programmet bør derefter omfatte gradvise ibrugtagningsaktiviteter med sigte på at færdiggøre både den rum- og jordbaserede infrastruktur, der er nødvendig for at levere avancerede statslige tjenester, som i øjeblikket ikke er tilgængelige, og som rækker ud over den seneste teknologi for eksisterende europæiske satellitkommunikationstjenester. Desuden bør programmet fremme udvikling af brugerterminaler, der kan udnytte de avancerede kommunikationstjenester. Udnyttelsesaktiviteterne bør påbegyndes hurtigst muligt med leveringen af de første statslige tjenester senest i 2024, så de statsligt autoriserede brugeres behov opfyldes hurtigst muligt. Programmet bør derefter omfatte aktiviteter med sigte på at færdigbygge både den rum- og jordbaserede infrastruktur, der er nødvendig for fuld operationel kapacitet senest i 2027. Levering af statslige tjenester, drift, vedligeholdelse og løbende forbedring af den rum- og jordbaserede infrastruktur efter ibrugtagning samt udvikling af kommende generationer af statslige tjenester bør være en del af udnyttelsesaktiviteterne.

(14)

I juni 2019 undertegnede medlemsstaterne erklæringen vedrørende europæisk kvantekommunikationsinfrastruktur (»EuroQCI«) (»erklæringen«), hvorved de enedes om at arbejde sammen med Kommissionen og med støtte fra ESA hen imod at udvikle en kvantekommunikationsinfrastruktur, der dækker hele Unionen. I overensstemmelse med erklæringen sigter EuroQCI mod at ibrugtage en certificeret sikker end-to-end-kvantekommunikationsinfrastruktur, som gør det muligt at overføre og lagre oplysninger og data og være i stand til at sammenkoble kritiske offentlige kommunikationsaktiver i hele Unionen. Programmet vil bidrage til at opfylde målene i erklæringen ved at udvikle en EuroQCI-rum- og jordbaseret infrastruktur, der er integreret i programmets statslige infrastruktur, samt ved at udvikle og ibrugtage EuroQCI's terrestriske infrastruktur, som vil være ejet af medlemsstaterne. EuroQCI's rum-, jordbaserede og terrestriske infrastruktur bør udvikles inden for programmet i to hovedfaser, en indledende valideringsfase, som kan omfatte udvikling og validering af flere forskellige teknologier og kommunikationsprotokoller, og en fuldstændig ibrugtagningsfase omfattende passende løsninger til intersatellitkonnektivitet og dataoverførsel mellem satellitter, jorden og den terrestriske infrastruktur.

(15)

En af EuroQCI's vigtigste funktioner vil være at muliggøre kvantedistribution af kryptografinøgler (QKD). QKD-teknologien og -produkterne er endnu ikke tilstrækkeligt modne til at anvendes til beskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUCI). De vigtigste spørgsmål vedrørende QKD-sikkerhed, såsom standardisering af QKD-protokoller, sidekanalanalyse og evalueringsmetode, er endnu ikke løst. Programmet bør derfor støtte EuroQCI og gøre det muligt at medtage godkendte kryptografiske produkter i infrastrukturen, når de er til rådighed.

(16)

For at beskytte EUCI på en tilfredsstillende og sikker måde bør primære løsninger til imødegåelse af trusler fra kvantecomputing være kombinationen af konventionelle løsninger, post-kvantekryptografi og eventuelt QKD i hybride tilgange. Programmet bør derfor anvende sådanne tilgange med henblik på at sikre både den mest avancerede kryptografi og nøgledistribution.

(17)

For at udbygge Unionens satellitkommunikationskapaciteter bør programmets infrastruktur være baseret på, integrere og supplere den infrastruktur, der er udviklet med henblik på GOVSATCOM-komponenten. Navnlig bør programmets jordbaserede infrastruktur bygge på GOVSATCOM-centrene, som gradvist opskaleres på grundlag af brugerbehov gennem andre jordsegmentaktiver, herunder aktiver tilhørende de medlemsstater, der er villige til at bidrage yderligere, på grundlag af operationelle og sikkerhedsmæssige krav.

(18)

Programmet bør forbedre sikker konnektivitet over geografiske områder af strategisk interesse, såsom Afrika og Arktis samt regionerne Østersøen, Sortehavet, Middelhavet og Atlanterhavet. De tjenester, der leveres under programmet, bør også bidrage til geopolitisk modstandsdygtighed ved at tilbyde yderligere konnektivitet i overensstemmelse med de politiske mål i disse regioner og den fælles meddelelse af 1. december 2021 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med titlen »Global Gateway«.

(19)

Uden at det berører kommunikationstjenesterne, kan de satellitter, der bygges med henblik på programmet, udstyres med delsystemer, herunder nyttelast, som kan gøre det muligt at øge kapaciteten og tjenesterne i komponenterne i Unionens rumprogram og dermed muliggøre udvikling af yderligere ikkekommunikationstjenester, som der skal træffes beslutning om af programudvalget, der mødes i den relevante konfiguration, som fastsat i forordning (EU) 2021/696, og som gennemføres på de betingelser, der er fastsat i nærværende forordning. Hvis fordelene for komponenterne i Unionens rumprogram fastslås behørigt under hensyntagen til brugerbehov og budgetmæssige begrænsninger, kan disse delsystemer udvikles for at tilbyde alternative positionsbestemmelses-, navigations- og tidsbestemmelsestjenester, som supplerer Galileo, sikre transmission af meddelelser fra den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (EGNOS) med en lavere latenstid, stille rumbaserede sensorer til rådighed til rumovervågning og støtte forbedringen af de nuværende Copernicuskapaciteter, navnlig til beredskabstjenester og civile sikkerhedstjenester. Desuden kan disse delsystemer levere ikkekommunikationstjenester til medlemsstaterne, forudsat at dette ikke påvirker programmets sikkerhed og budget.

(20)

I betragtning af betydningen for programmet af en jordbaseret statslig infrastruktur og dennes indvirkning på dets sikkerhed bør placeringen af sådan infrastruktur bestemmes af Kommissionen i overensstemmelse med de generelle sikkerhedskrav og efter en åben og gennemsigtig proces med henblik på at sikre en afbalanceret fordeling mellem medlemsstaterne. Ibrugtagningen af programmets jordbaserede statslige infrastruktur, som også integrerer den infrastruktur, der er udviklet under GOVSATCOM-komponenten, kan involvere Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet (»agenturet«) eller, når dette er relevant og inden for dets kompetenceområder, ESA.

(21)

Det er afgørende for Unionens og medlemsstaternes sikkerhed og for at sikre de statslige tjenesters sikkerhed og integritet, at programmets rumaktiver opsendes fra Unionens område. Under særlige, behørigt begrundede omstændigheder bør det være muligt at foretage sådanne opsendelser fra et tredjelands område. Ud over tunge og mellemstore løfteraketter kan små løfteraketter og mikroløfteraketter give yderligere fleksibilitet, til at muliggøre en hurtig ibrugtagning af rumaktiverne.

(22)

Det er vigtigt, at Unionen ejer alle materielle og immaterielle aktiver i forbindelse med statslig infrastruktur, der udvikles under programmet, bortset fra EuroQCI's terrestriske infrastruktur, samtidig med at der sikres overholdelse af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, herunder artikel 17. Uanset Unionens ejerskab over disse aktiver bør Unionen dog i overensstemmelse med denne forordning, og hvor det skønnes hensigtsmæssigt på grundlag af en konkret vurdering, have mulighed for at stille disse aktiver til rådighed for tredjeparter eller skille sig af med dem.

(23)

EU-dækkende initiativer, såsom initiativet for sikker konnektivitet, tager form gennem en bred deltagelse af innovative små og mellemstore virksomheder (SMV'er), nystartede virksomheder og store virksomheder i rumsektorens leverandør- og aftagerled i hele Unionen. I de seneste år har nogle rumaktører udfordret rumsektoren, navnlig nystartede virksomheder og SMV'er, som har udviklet innovative, markedsdrevne rumteknologier og -applikationer, undertiden med anderledes forretningsmodeller. For at sikre Unionens rumøkosystems konkurrenceevne bør programmet maksimere anvendelse af innovative og disruptive teknologier samt nye forretningsmodeller udviklet af det europæiske rumøkosystem, herunder New Space, navnlig hos SMV'er, midcapselskaber og nystartede virksomheder, der udvikler markedsdrevne rumteknologier og -applikationer, og samtidig omfatte hele rumværdikæden, heriblandt leverandør- og aftagerleddene.

(24)

Det er vigtigt at tilskynde den private sektor til at foretage investeringer gennem passende udbud og sammenlægning af tjenestekontrakter og dermed mindske usikkerheden og skabe langsigtet synlighed og forudsigelighed i den offentlige sektors behov for tjenester. For at sikre den europæiske rumindustris konkurrenceevne i fremtiden bør programmet også bidrage til at udvikle avancerede kompetencer på rumrelaterede områder og støtte uddannelsesaktiviteter samt fremme lige muligheder, ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status med henblik på at udnytte unionsborgernes fulde potentiale på dette område.

(25)

I overensstemmelse med målene i Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 med titlen »Den europæiske grønne pagt« bør programmets miljømæssige ind virkninger så vidt muligt minimeres. Selv om rumaktiverne ikke i sig selv udleder drivhusgasser, mens de er i brug, indvirker produktionen af dem og de tilhørende jordbaserede anlæg på miljøet. Der bør vedtages foranstaltninger for at afbøde denne indvirkning. Med henblik herpå bør de udbud, der omhandles i programmet, omfatte principper og foranstaltninger vedrørende bæredygtighed, såsom bestemmelser, der skal minimere og udligne de drivhusgasemissioner, der genereres af udviklingen, produktionen og ibrugtagningen af infrastrukturen, og foranstaltninger til forebyggelse af lysforurening, såsom indvirkningen på jordbaserede astronomiske observationer.

(26)

I betragtning af det stigende antal rumfartøjer og den stigende mængde rumaffald i kredsløb bør den nye europæiske konstellation også opfylde kriterier for bæredygtighed i rummet og være et eksempel på god praksis inden for rumtrafikstyring og overvågning og sporing i rummet (SST) med henblik på at reducere den mængde af rumaffald, der produceres, forhindre desintegreringer i kredsløb og kollisioner i kredsløb og sikre passende foranstaltninger for udtjente rumfartøjer. Da der drøftes legitime bekymringer med hensyn til beskyttelsen af rummiljøet i internationale fora, såsom i FN's Komité for Fredelig Udnyttelse af det Ydre Rum, er det yderst vigtigt, at Unionen viser lederskab med hensyn til bæredygtighed i rummet. De kontrakter, der indgås under programmet, bør sikre, at den anvendte teknologi muliggør de højest mulige standarder med hensyn til bæredygtighed, samt energi- og ressourceeffektivitet.

(27)

De operationelle krav til statslige tjenester bør være baseret på en vurdering af de statsligt autoriserede brugeres behov, samtidig med at der også tages hensyn til kapaciteten af det aktuelle markedsudbud. Ved vurderingen af disse krav bør der i videst muligt omfang anvendes for den aktuelle markedskapacitet. Ud fra disse operationelle krav bør tjenesteporteføljen for statslige tjenester udvikles i kombination med de generelle sikkerhedskrav og den stigende efterspørgsel efter statslige tjenester. Denne tjenesteportefølje bør fastsætte referencescenariet for de statslige tjenester. Den bør også identificere de kategorier af tjenester, der supplerer tjenesteporteføljen for de GOVSATCOM-tjenester, der er etableret inden for rammerne af forordning (EU) 2021/696. Kommissionen bør sikre konsekvens og sammenhæng i operationelle og sikkerhedsmæssige krav mellem GOVSATCOM-komponenten og programmet. For at opretholde den bedst mulige overensstemmelse mellem efterspørgslen og levering af tjenester bør tjenesteporteføljen for statslige tjenester kortlægges i 2023 og bør kunne opdateres regelmæssigt efter høring af medlemsstaterne på grundlag af disse operationelle og sikkerhedsmæssige krav.

(28)

Satellitkommunikation er en begrænset ressource, som begrænses af satellitkapacitet, frekvenser og geografisk dækning. For at være omkostningseffektivt og udnytte stordriftsfordele bør programmet således optimere overensstemmelsen mellem udbud af og efterspørgsel efter statslige tjenester og undgå overkapacitet. Eftersom både efterspørgslen og det potentielle udbud ændrer sig over tid, bør Kommissionen overvåge behovet for at tilpasse porteføljen for de statslige tjenester, når dette forekommer nødvendigt.

(29)

Medlemsstaterne, Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten samt EU-agenturer og -organer bør kunne blive programdeltagere, for så vidt som de vælger at godkende brugere af statslige tjenester eller stiller kapaciteter, steder eller faciliteter til rådighed. I betragtning af at den enkelte medlemsstat selv kan bestemme, om den ønsker at godkende nationale brugere af statslige tjenester, bør en medlemsstat ikke være forpligtet til at bidrage til programmet eller til at huse programmets infrastruktur.

(30)

Hver programdeltager bør udpege en kompetent myndighed for sikker konnektivitet til at overvåge, om brugere og andre nationale enheder, der spiller en rolle i programmet, overholder de relevante regler og sikkerhedsprocedurer som fastsat i de generelle sikkerhedskrav. Programdeltagere kan overdrage en sådan myndigheds funktioner til en eksisterende myndighed.

(31)

Denne forordning fastlægger en finansieringsramme for hele programmets varighed, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 18 i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter (5), herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter, for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(32)

Programmets mål er i overensstemmelse med og supplerer målene for andre EU-programmer, navnlig Horisont Europa, som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 (6) og Rådets afgørelse (EU) 2021/764 (7), programmet for et digitalt Europa, som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/694 (8), instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa, som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 (9), Connecting Europe-faciliteten, som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1153 (10), samt i særdeleshed Unionens rumprogram.

(33)

Horisont Europa vil afsætte en vis andel af sine komponenter i klyngen »Digital. Industri og rummet« til forsknings- og innovationsaktiviteter i forbindelse med udvikling og validering af det sikre konnektivitetssystem, herunder til de potentielle teknologier, der vil blive udviklet under rumøkosystemet, herunder New Space. Instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa (NDICI) vil afsætte en vis andel af sine midler til et globalt Europa til aktiviteter i forbindelse med driften af det sikre konnektivitetssystem og levering af tjenester på verdensplan, som vil gøre det muligt at tilbyde en vifte af tjenester til internationale partnere. Unionens rumprogram vil afsætte en vis andel af GOVSATCOM-komponenten til aktiviteter i forbindelse med udviklingen af GOVSATCOM-centret, som vil udgøre en del af den jordbaserede infrastruktur i det sikre konnektivitetssystem. Finansieringen fra disse programmer bør gennemføres efter reglerne for disse programmer.

(34)

På grund af programmets iboende konsekvenser for Unionens og dens medlemsstaters sikkerhed deler programmet tillige mål og principper med Den Europæiske Forsvarsfond, som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/697 (11). En del af finansieringen Den Europæiske Forsvarsfond bør derfor stilles til rådighed til finansiering af aktiviteterne under programmet, navnlig de aktiviteter, der vedrører ibrugtagning af dets infrastruktur.

(35)

For at sikre en vellykket gennemførelse af programmet er det vigtigt at sørge for, at der er tilstrækkelige ressourcer til rådighed. Medlemsstaterne bør kunne bidrage med deres tekniske kompetence, kundskaber og bistand, navnlig på sikkerhedsområdet, eller, hvor det er relevant og muligt, ved at stille de data, oplysninger og tjenester og den infrastruktur, som befinder sig på deres område, til rådighed for programmet. Programmet bør kunne modtage yderligere finansielle bidrag eller bidrag i naturalier fra tredjeparter, herunder EU-agenturer og -organer, medlemsstater, tredjelande, der deltager i programmet, eller internationale organisationer, i overensstemmelse med de relevante aftaler.

(36)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (12) (»finansforordningen«) finder anvendelse på programmet. Finansforordningen fastsætter regler for gennemførelsen af EU-budgettet, herunder reglerne for tilskud, priser, udbud, indirekte forvaltning, finansielle instrumenter, budgetgarantier, finansiel bistand og godtgørelse af eksterne eksperter.

(37)

I overensstemmelse med finansforordningens artikel 191, stk. 3, må de samme omkostninger under ingen omstændigheder finansieres to gange over Unionens budget.

(38)

Kommissionen bør efter behov og i det omfang, det er nødvendigt, kunne gøre brug af teknisk bistand fra visse eksterne parter, for så vidt som Unionens sikkerhedsinteresser beskyttes. Andre enheder, som er involveret i den offentlige forvaltning af programmet, bør kunne gøre brug af samme tekniske bistand i forbindelse med varetagelsen af opgaver, de har fået overdraget i henhold til denne forordning.

(39)

Offentlige kontrakter, der indgås under programmet, for aktiviteter, der finansieres af programmet, bør være i overensstemmelse med Unionens regler. I den forbindelse bør Unionen også være ansvarlig for at definere de mål, der bør forfølges med hensyn til offentlige udbud.

(40)

Programmet bygger på komplekse teknologier, som er under konstant udvikling. Brugen af sådanne teknologier medfører usikkerhed og risici for offentlige kontrakter, der indgås under programmet, for så vidt som disse kontrakter vedrører udstyr eller tjenester på lang sigt. Derfor er specifikke foranstaltninger vedrørende offentlige kontrakter ud over de regler, der er fastsat i finansforordningen, påkrævet. Det bør således være muligt at foreskrive et minimum af underentreprise. Med hensyn til sidstnævnte bør nystartede virksomheder og SMV'er om muligt prioriteres, navnlig for at muliggøre deres grænseoverskridende deltagelse.

(41)

For at opfylde programmets mål er det vigtigt, hvor det er relevant, at kunne trække på de kapaciteter, der tilbydes af offentlige og private enheder i Unionen, som er aktive på rumområdet, og være i stand til at arbejde på internationalt plan med tredjelande eller internationale organisationer. Det er således nødvendigt at give mulighed for at anvende alle de relevante værktøjer og forvaltningsmetoder i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og finansforordningen og fælles udbudsprocedurer.

(42)

Et offentlig-privat samarbejde er den mest hensigtsmæssige model til at sikre, at programmets mål kan opnås. Det bør give mulighed for at bygge videre på Unionens eksisterende teknologiske og industrielle grundlag for satellitkommunikation, herunder private aktiver, og levere robuste og innovative statslige tjenester, og det bør sætte de private partnere i stand til at tilføre programmets infrastruktur yderligere kapaciteter til at tilbyde kommercielle tjenester på markedsvilkår gennem yderligere egne investeringer. En sådan ordning bør optimere implementerings- og driftsomkostningerne ved at fordele udviklings- og implementeringsomkostningerne på de komponenter, der er fælles for både statslige og kommercielle infrastrukturer, og driftsomkostningerne ved at muliggøre en høj grad af gensidiggørelse med hensyn til kapacitetsudnyttelse. Det bør også stimulere til innovation inden for det europæiske rumøkosystem, herunder New Space, ved at skabe mulighed for at fordele forsknings- og udviklingsrisiciene mellem offentlige og private partnere.

(43)

Med henblik på gennemførelsen af programmet bør koncessionskontrakter, vareindkøbskontrakter, tjenesteydelseskontrakter, bygge- og anlægskontrakter eller blandede kontrakter følge centrale principper. Sådanne kontrakter bør fastlægge en klar fordeling af opgaver og ansvarsområder mellem de offentlige og private partnere, herunder en klar risikofordeling mellem dem, med henblik på at sikre, at kontrahenterne påtager sig ansvaret for følgerne af eventuelle mangler, som de er ansvarlige for. Kontrakterne bør sikre, at kontrahenterne ikke modtager overkompensation for levering af statslige tjenester, gøre det muligt for den private sektor at levere kommercielle tjenester og sikre en passende prioritering af de statsligt autoriserede brugeres behov. Kontrakterne bør sikre, at leveringen af tjenester baseret på kommerciel infrastruktur sikrer Unionens væsentlige interesser og programmets generelle og specifikke mål. Det er derfor vigtigt, at der er truffet foranstaltninger til at sikre, at disse væsentlige interesser og mål bevares. Kommissionen bør navnlig kunne træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre driftskontinuitet i tilfælde af, at kontrahenten ikke er i stand til at opfylde sine forpligtelser.

Kontrakterne bør indeholde tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger for bl.a. at forhindre interessekonflikter og potentiel konkurrenceforvridning som følge af levering af kommercielle tjenester, uberettiget forskelsbehandling eller enhver anden skjult indirekte fordel. Sådanne sikkerhedsforanstaltninger kan omfatte separate regnskaber for statslige og kommercielle tjenester, herunder oprettelse af en enhed, der er strukturelt og juridisk adskilt fra den vertikalt integrerede operatør, til levering af statslige tjenester, samt åben, retfærdig, rimelig og ikkediskriminerende adgang til den infrastruktur, der er nødvendig for levering af kommercielle tjenester. Kommercielle tjenester bør derfor være tilgængelige for eksisterende udbydere af terrestriske tjenester på gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår. Kontrakterne bør fremme nystartede virksomheders og SMV'ers deltagelse igennem hele værdikæden og på tværs af medlemsstaterne.

(44)

Et af programmets vigtigste mål er at garantere Unionens og dens medlemsstaters sikkerhed og at styrke modstandsdygtigheden på tværs af centrale teknologier og værdikæder, samtidig med at der bevares en åben økonomi. Dette mål kræver i specifikke tilfælde, at der fastsættes betingelser for støtteberettigelse og deltagelse for at sikre beskyttelsen af de operationelle EU-systemers integritet, sikkerhed og modstandsdygtighed. Dette bør ikke undergrave behovet for konkurrenceevne og omkostningseffektivitet.

(45)

I overensstemmelse med finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (13) og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (14), (Euratom, EF) nr. 2185/96 (15) og (EU) 2017/1939 (16) skal Unionens finansielle interesser beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende forebyggelse, opdagelse, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder, herunder svig, vedrørende tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og, hvor det er relevant, vedrørende pålæggelse af administrative sanktioner. Navnlig har Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og (EU, Euratom) nr. 883/2013 beføjelse til at foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, med henblik på at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser.

Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) er i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1939 beføjet til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (17).

I overensstemmelse med finansforordningen skal enhver person eller enhed, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om beskyttelse af Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og, for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, EPPO de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at eventuelle tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, tildeler tilsvarende rettigheder.

(46)

For at sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes, er det nødvendigt at kræve, at tredjelande giver den ansvarlige anvisningsberettigede, OLAF og Revisionsretten de fornødne rettigheder og den fornødne adgang, således at de fuldt ud kan udøve deres respektive beføjelser.

(47)

For at optimere programmets effektivitet og virkning bør der træffes tiltag til at fremme anvendelse og udvikling af åbne standarder, open source-teknologier og interoperabilitet i det sikre konnektivitetssystems arkitektur. Med en mere åben udformning af systemet kan synergier med andre komponenter i Unionens rumprogram eller nationale tjenester og applikationer forbedres, omkostningerne optimeres ved at hindre dobbeltarbejde i udviklingen af den samme teknologi, pålideligheden forbedres, innovation fremmes og fordelene ved bred konkurrence høstes.

(48)

En forsvarlig offentlig forvaltning af programmet kræver en klar fordeling af ansvarsområder og opgaver mellem de forskellige involverede aktører for at undgå unødvendigt overlap og reducere omkostningsoverskridelser og forsinkelser. Alle de forskellige aktører i forvaltningen bør inden for deres kompetenceområde og i overensstemmelse med deres ansvarsområder støtte opnåelsen af programmets mål.

(49)

Medlemsstaterne har længe været aktive på rumområdet. De har systemer, infrastruktur, nationale agenturer og organer på dette område. De kan således yde et stort bidrag til programmet, navnlig i forbindelse med gennemførelse. De kan samarbejde med Unionen om at fremme programmets tjenester og applikationer og sikre sammenhæng mellem de relevante nationale initiativer og programmet. Kommissionen kan eventuelt mobilisere de midler, som medlemsstaterne råder over, få gavn af deres bistand og på betingelse af gensidigt aftalte vilkår overdrage opgaver i forbindelse med gennemførelsen af programmet. Hvor det er relevant, bør medlemsstaterne tilstræbe at sikre sammenhæng og komplementaritet mellem deres genopretnings- og resiliensplaner og programmet. Derudover bør medlemsstaterne træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af jordbaseret infrastruktur placeret på deres områder. Medlemsstaterne bør desuden kunne sikre, at de frekvenser, der er nødvendige for programmet, er tilgængelige og tilstrækkeligt beskyttede, for at muliggøre den fulde udvikling og gennemførelse af applikationer på grundlag af de tjenester, der tilbydes, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 243/2012/EU (18). De frekvenser, der stilles til rådighed for programmet, bør ikke have nogen finansiel indvirkning på programmet.

(50)

I overensstemmelse med artikel 17 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og som en institution, der fremmer Unionens almene interesser, er det Kommissionens ansvar at gennemføre programmet, påtage sig det overordnede ansvar og fremme dets anvendelse. Med henblik på at optimere udnyttelsen af de forskellige interessenters ressourcer og kompetencer bør Kommissionen i begrundede tilfælde kunne overdrage visse opgaver til andre enheder. Kommissionen bør fastlægge de vigtigste tekniske og operationelle krav, der er nødvendige for at gennemføre udviklingen af systemer og tjenester. Den bør gøre dette efter høring af medlemsstaternes eksperter, brugerne og andre relevante offentlige eller private interessenter. Endelig er Unionens udøvelse af kompetence i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i TEUF ikke til hinder for, at medlemsstaterne udøver deres respektive kompetencer. For at gøre god brug af EU-midlerne er det imidlertid hensigtsmæssigt, at Kommissionen så vidt muligt sikrer sammenhæng mellem de aktiviteter, der udføres i forbindelse med programmet, og medlemsstaternes aktiviteter, uden at der skabes unødvendigt dobbeltarbejde.

(51)

Finansforordningens artikel 154 fastsætter, at Kommissionen på grundlag af resultaterne af en forudgående vurdering skal kunne forlade sig på de systemer og procedurer, der anvendes af personer eller enheder, der overdrages ansvaret for gennemførelse af EU-midler. Om nødvendigt bør der fastsættes konkrete tilpasninger af disse systemer og procedurer (tilsynsforanstaltninger) samt ordningerne for eksisterende kontrakter i den tilsvarende bidragsaftale.

(52)

I kraft af programmets verdensomspændende dækning har det en klar international dimension. Internationale partnere, deres regeringer og borgere vil være modtagere af programmets vifte af tjenester med påløbne fordele for Unionens og medlemsstaternes internationale samarbejde med disse partnere. For så vidt angår spørgsmål vedrørende programmet kan Kommissionen inden for sit kompetenceområde og på Unionens vegne eventuelt koordinere aktiviteterne på den internationale arena.

(53)

På grundlag af den ekspertise, der i de seneste år er oparbejdet inden for forvaltning, drift og levering af tjenester i forbindelse med Galileo- og EGNOS-komponenterne i Unionens rumprogram, er agenturet det mest hensigtsmæssige organ til under Kommissionens tilsyn at varetage opgaver i forbindelse med driften af den statslige infrastruktur og leveringen af statslige tjenester. Det bør derfor udvikle yderligere relevante kapaciteter til dette formål. Agenturet bør dernæst få overdraget den opgave at levere statslige tjenester og bør kunne få overdraget hele eller en del af den operationelle forvaltning af den statslige infrastruktur.

(54)

Med hensyn til sikkerhed bør agenturet i kraft af sin erfaring på dette område og gennem Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse være ansvarligt for at sørge for sikkerhedsgodkendelse af de statslige tjenester og den statslige infrastruktur. Med forbehold af agenturets operationelle beredskab, navnlig med hensyn til tilstrækkelige menneskelige ressourcer, bør agenturet desuden udføre de opgaver, som Kommissionen har overdraget det. Agenturet bør, hvor det er muligt, udnytte sin ekspertise, f.eks. gennem det europæiske globale satellitnavigationssystems (EGNSS') aktiviteter. Ved overdragelsen af opgaver til agenturet bør der stilles tilstrækkelige menneskelige, administrative og finansielle ressourcer til rådighed til, at agenturet fuldt ud kan udføre sine opgaver og missioner.

(55)

For at sikre driften af den statslige infrastruktur og facilitere leveringen af statslige tjenester bør agenturet have mulighed for gennem bidragsaftaler at overdrage bestemte aktiviteter til andre enheder inden for deres respektive kompetenceområder på de betingelser for indirekte forvaltning, der efter finansforordningen gælder for Kommissionen.

(56)

ESA er en international organisation med omfattende ekspertise på rumområdet, herunder inden for satellitkommunikation, og er derfor en vigtig partner i gennemførelsen af de forskellige aspekter af Unionens rumpolitik. I den forbindelse bør ESA kunne stille ekspertise til rådighed for Kommissionen, herunder til forberedelse af specifikationer og gennemførelse af programmets tekniske aspekter. Til dette formål bør ESA få overdraget at forestå tilsynet med programmets udviklings- og valideringsaktiviteter og støtte evalueringen af de kontrakter, der indgås i forbindelse med programmets gennemførelse.

(57)

På grund af vigtigheden af rumrelaterede aktiviteter for Unionens økonomi og unionsborgernes hverdag bør det være en hovedprioritet for programmet at opnå og fastholde en høj grad af sikkerhed, navnlig for at beskytte Unionens og medlemsstaternes interesser, herunder i forbindelse med klassificerede og følsomme ikkeklassificerede informationer.

(58)

I lyset af EU-Udenrigstjenestens særlige ekspertise og regelmæssige kontakt med tredjelandes og internationale organisationers myndigheder bør EU-Udenrigstjenesten have mulighed for bistå Kommissionen i varetagelsen af visse opgaver vedrørende programmets sikkerhed på området eksterne forbindelser i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2010/427/EU (19).

(59)

Uden at det berører medlemsstaternes eneansvar på området national sikkerhed som omhandlet i artikel 4, stk. 2, i TEU og medlemsstaternes ret til at beskytte deres væsentlige sikkerhedsinteresser i overensstemmelse med artikel 346 i TEUF, bør der indføres specifik sikkerhedsforvaltning med henblik på at sikre en gnidningsløs gennemførelse af programmet. Denne forvaltning bør bygge på tre centrale principper. For det første er det bydende nødvendigt, at medlemsstaternes omfattende og enestående erfaring i sikkerhedsspørgsmål tages i betragtning i videst muligt omfang. For det andet bør de operationelle funktioner være adskilt fra sikkerhedsgodkendelsesfunktionerne for at forhindre interessekonflikter og eventuelle mangler ved anvendelsen af sikkerhedsreglerne. For det tredje er den enhed, som er ansvarlig for at forvalte hele eller dele af programmets infrastruktur, også bedst egnet til at forvalte sikkerheden i forbindelse med de opgaver, den har fået overdraget. Programmets sikkerhed vil bygge på de erfaringer, der er indhøstet i forbindelse med gennemførelsen af Unionens rumprogram i de seneste år. En forsvarlig sikkerhedsforvaltning kræver også, at rollerne fordeles hensigtsmæssigt mellem de forskellige aktører. Som ansvarlig for programmet bør Kommissionen, uden at det berører medlemsstaternes beføjelser på området national sikkerhed, sammen med medlemsstaterne fastlægge de generelle sikkerhedskrav, som gælder for programmet. Navnlig bør sikkerhedsforvaltningen af programmet på området klassificerede informationer afspejle Rådets og medlemsstaternes respektive roller og kompetenceområder i forbindelse med evaluering og godkendelse af kryptografiske produkter til beskyttelse af EUCI.

(60)

Cybersikkerhed og fysisk sikkerhed i programmets infrastruktur, både på jorden og i rummet, såvel som dets fysiske redundans er afgørende for at sikre kontinuitet i systemets tjenester og drift. Der bør derfor ved fastsættelsen af generelle sikkerhedskrav tages behørigt hensyn til nødvendigheden af at beskytte systemet og dets tjenester mod cyberangreb og trusler mod satellitter, herunder ved at gøre brug af nye teknologier og støtte reaktionen på og genopretningen efter sådanne cyberangreb.

(61)

Hvis det efter risiko- og trusselsanalysen skønnes hensigtsmæssigt, bør Kommissionen fastlægge en sikkerhedsovervågningsstruktur. Denne sikkerhedsovervågningsstruktur bør være den enhed, der efterkommer de instrukser, der er udarbejdet inden for rammerne af Rådets afgørelse (FUSP) 2021/698 (20).

(62)

Uden at det berører medlemsstaternes beføjelser på området national sikkerhed, bør Kommissionen og den højtstående repræsentant i overensstemmelse med deres respektive kompetenceområde sikre programmets sikkerhed i overensstemmelse med denne forordning og, hvor det er relevant, afgørelse (FUSP) 2021/698.

(63)

De statslige tjenester, der leveres af programmet, vil blive anvendt af Unionens statslige aktører inden for sikkerhed, forsvar, sikkerhedskritiske missioner og operationer samt beskyttelse af kritisk infrastruktur. Sådanne tjenester og sådan infrastruktur bør derfor være underlagt sikkerhedsgodkendelse.

(64)

Det er absolut nødvendigt, at sikkerhedsgodkendelsesaktiviteterne gennemføres med kollektivt ansvar for Unionens og dens medlemsstaters sikkerhed, idet man forsøger at skabe konsensus og inddrage alle aktører i forbindelse med sikkerhedsspørgsmål, og at der indføres en procedure for permanent risikoovervågning. Det er ligeledes nødvendigt, at de tekniske sikkerhedsgodkendelsesaktiviteter udføres af fagfolk, som er behørigt kvalificerede med hensyn til godkendelse af komplekse systemer, og som er sikkerhedsgodkendt til et passende niveau.

(65)

I henhold til artikel 17 i TEU er Kommissionen ansvarlig for forvaltningen af programmer, som i overensstemmelse med reglerne i finansforordningen kan uddelegeres til tredjeparter ved indirekte forvaltning. I den forbindelse er det nødvendigt, at Kommissionen sikrer, at de opgaver, der varetages af tredjeparter i forbindelse med gennemførelsen af programmet ved indirekte forvaltning, ikke kompromitterer programmets sikkerhed, navnlig med hensyn til kontrol med klassificerede informationer. Det bør derfor præciseres, at når Kommissionen overdrager opgaver til ESA i henhold til programmet, skal de tilsvarende bidragsaftaler sikre, at klassificerede informationer, der genereres af ESA, betragtes som EUCI i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2013/488/EU (21) og Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 (22) og frembringes under Kommissionens myndighed.

(66)

Programmets statslige tjenester kan også anvendes af EU- og medlemsstatsaktører i forbindelse med sikkerhedskritiske missioner og operationer. Med henblik på at beskytte Unionens og medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser er der derfor behov for foranstaltninger til at sikre den fornødne uafhængighed af tredjeparter (tredjelande og enheder fra tredjelande), som omfatter alle programmets elementer. Sådanne foranstaltninger kunne omfatte rum- og jordbaserede teknologier på komponent-, delsystem- eller systemniveau, fremstillingsindustrier, ejere og operatører af rumsystemer og fysisk placering af jordbaserede komponenter.

(67)

Medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), som er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande, lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, og andre tredjelande kan udelukkende deltage i programmet på grundlag af en aftale indgået i overensstemmelse med artikel 218 i TEUF.

(68)

I henhold til Rådets afgørelse (EU) 2021/1764 (23) kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande eller territorier, modtage finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under.

(69)

I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (24) bør programmet evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet i overensstemmelse med specifikke overvågningskrav, samtidig med at administrative byrder, navnlig for medlemsstaterne, og overregulering undgås. Disse krav bør, hvor det er relevant, omfatte målbare indikatorer som grundlag for evaluering af programmets virkninger. Evalueringen af programmet bør tage hensyn til resultaterne af evalueringen af Unionens rumprogram vedrørende GOVSATCOM-komponenten, der foretages inden for rammerne af forordning (EU) 2021/696.

(70)

For at sikre, at indikatorerne til rapportering om programmets fremskridt og dets overvågnings- og evalueringsramme fortsat er tilstrækkelige, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for at ændre bilaget til denne forordning for så vidt angår indikatorerne, for at supplere denne forordning med bestemmelser om oprettelse af en overvågnings- og evalueringsramme og for at supplere denne forordning ved at præcisere karakteristikaene for en database over programmets rumaktiver samt metoden og processerne til vedligeholdelse og ajourføring heraf. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(71)

Af hensyn til en forsvarlig offentlig forvaltning og i betragtning af synergierne mellem programmet og GOVSATCOM-komponenten bør det programudvalg, der er nedsat inden for rammerne af forordning (EU) 2021/696 i GOVSATCOM-konfigurationen, tillige fungere som udvalg i forbindelse med programmet. Ved behandling af spørgsmål vedrørende programmets sikkerhed bør programudvalget mødes i en særlig sikkerhedskonfiguration.

(72)

Eftersom forsvarlig offentlig forvaltning kræver en ensartet forvaltning af programmet, en hurtigere beslutningsproces og lige adgang til oplysninger, kan repræsentanter for enheder, der har fået overdraget opgaver i forbindelse med programmet, eventuelt deltage som observatører i arbejdet i det programudvalg, der er nedsat i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (25). Af samme årsager kan repræsentanter for tredjelande og internationale organisationer, der har indgået en international aftale med Unionen i relation til programmet, eventuelt deltage i programudvalgets arbejde med forbehold af sikkerhedsbegrænsninger og som foreskrevet i en sådan aftale. Repræsentanterne for enheder, der har fået overdraget opgaver i forbindelse med programmet, tredjelande og internationale organisationer bør ikke have ikke stemmeret i programudvalget. Betingelserne for observatørers og ad hoc-deltageres deltagelse bør fastsættes i programudvalgets forretningsorden.

(73)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser vedrørende vedtagelse af: detaljerede regler for levering af statslige tjenester, de operationelle krav til statslige tjenester, tjenesteporteføljen for statslige tjenester, bidragsafgørelser, der vedrører bidragsaftalerne og arbejdsprogrammerne, samt fastsætter yderligere krav til tredjelandes og internationale organisationers deltagelse i programmet. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

(74)

Statslige tjenester, der er baseret på statslig infrastruktur, bør som hovedregel leveres gratis til statsligt autoriserede brugere. Disse tjenesters kapacitet er imidlertid begrænset. Hvis Kommissionen efter en analyse konkluderer, at der er mangel på kapaciteter, bør den i behørigt begrundede tilfælde, hvor efterspørgslen overstiger adgangskapaciteten, have mulighed for at vedtage en prispolitik som led i disse detaljerede regler for levering af tjenester for at sikre overensstemmelse mellem udbuddet af og efterspørgslen efter tjenester. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår vedtagelse af en sådan prispolitik. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

(75)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår fastlæggelse af de fornødne foranstaltninger til at bestemme placeringen af anlæg, der tilhører den jordbaserede statslige infrastruktur. Ved udvælgelsen af sådan beliggenhed bør Kommissionen kunne tage hensyn til operationelle krav og sikkerhedskrav samt til den eksisterende infrastruktur. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

(76)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med hensyn til generelle sikkerhedskrav. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011. Medlemsstaterne bør kunne udøve maksimal kontrol over programmets generelle sikkerhedskrav. Når Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter om programmets sikkerhed, bør den bistås af programudvalget i en særlig sikkerhedskonfiguration. I betragtning af den følsomme karakter af sikkerhedsspørgsmål bør programudvalgets formand tilstræbe at finde løsninger, der nyder den bredest mulige tilslutning i programudvalget. Kommissionen bør ikke vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger de generelle sikkerhedskrav for programmet, i de tilfælde, hvor programudvalget ikke har afgivet en udtalelse. Hvis der andetsteds er fastsat bestemmelser om inddragelse af programudvalgets sikkerhedskonfiguration, bør en sådan inddragelse finde sted i overensstemmelse med programudvalgets forretningsorden.

(77)

Programmet supplerer Unionens eksisterende rumprogram ved at integrere og udvide dets mål og tiltag med henblik på at skabe et sikkert og rumbaseret konnektivitetssystem for Unionen. Der bør ved evalueringen af programmet tages hensyn hertil.

(78)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlingens omfang og virkninger, som overstiger, hvad en enkelt medlemsstat økonomisk og teknisk kan klare alene, bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(79)

Programmet bør oprettes for en periode på fem år, så dets varighed tilpasses varigheden af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 som fastsat i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 (26) (»FFR 2021-2027«).

(80)

For at gennemførelsen af denne forordning kan påbegyndes snarest muligt med henblik på at nå målene heri, bør den træde i kraft hurtigst muligt —