+Artikel 136 Fastsættelse af kontracykliske buffersatser
---+Artikel 136 1.
---+Artikel 136 2.
---+Artikel 136 3.
---+Artikel 136 4.
---+Artikel 136 5.
---+Artikel 136 6.
---+Artikel 136 7.

Artikel 136 Fastsættelse af kontracykliske buffersatser

1. Apžvalga

,
Pavadinimas Reguliavimas
Artikel 136 1.
Hver medlemsstat udpeger en offentlig myndighed eller et offentligt organ ("den udpegede myndighed"), som har ansvaret for at fastsætte den kontracykliske buffersats for den pågældende medlemsstat.
Artikel 136 2.

De udpegede myndigheder beregner for hvert kvartal en buffervejledning som reference, der kan tjene som vejledning for dem ved fastsættelsen af den kontracykliske buffersats i overensstemmelse med stk. 3. Buffervejledningen afspejler på relevant vis kreditcyklussen og risiciene som følge af overdreven udlånsvækst i medlemsstaten og tager behørigt hensyn til særlige forhold i den nationale økonomi. Den baseres på långivning/BNP-forholdets afvigelse fra den langsigtede tendens, idet der blandt andet tages hensyn til:

a) 

en indikator for udlånsvæksten inden for den pågældende jurisdiktion og navnlig en indikator, der afspejler ændringerne i forholdet mellem långivningen i den pågældende medlemsstat og BNP

b) 

enhver gældende vejledning fra ESRB i henhold til artikel 135, stk. 1, litra b).

Artikel 136 3.

Hver udpeget myndighed vurderer kvartalsvis intensiteten af den cykliske systemiske risiko og hensigtsmæssigheden af den kontracykliske buffersats for sin medlemsstat og fastsætter eller justerer om nødvendigt den kontracykliske buffersats. I forbindelse hermed tager hver udpeget myndighed hensyn til:

▼B

a) 

den buffervejledning, der er beregnet i henhold til stk. 2

b) 

enhver gældende vejledning fra ESRB i henhold til artikel 135, stk. 1, litra a), c) og d), og enhver henstilling fremsat af ESRB om fastsættelsen af en buffersats

c) 

andre variabler, som den udpegede myndighed finder relevante med henblik på at håndtere cykliske systemiske risici.

Artikel 136 4.
Den kontracykliske buffersats udtrykt som en procentdel af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013, i de institutter, der har krediteksponeringer i den pågældende medlemsstat, skal være mellem 0 og 2,5 %, kalibreret i trin på 0,25 procentpoint eller multipla af 0,25 procentpoint. Såfremt det er berettiget på grundlag af de hensyn, der er omhandlet i stk. 3, kan en udpeget myndighed fastsætte en kontracyklisk buffersats på over 2,5 % af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013, med henblik på nærværende direktivs artikel 140, stk. 2.
Artikel 136 5.
Når en udpeget myndighed fastsætter en kontracyklisk buffersats på over nul for første gang, eller når en udpeget myndighed derefter forhøjer den gældende kontracykliske buffersats, træffer den også beslutning om, fra hvilken dato institutterne skal anvende den forhøjede buffer til beregning af deres institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffer. Denne dato må ikke ligge mere end 12 måneder efter den dato, hvor den øgede buffersats meddeles i overensstemmelse med stk. 7. Såfremt datoen ligger mindre end 12 måneder efter meddelelsen om den øgede buffersats, er den kortere frist for anvendelse berettiget på grundlag af ekstraordinære omstændigheder.
Artikel 136 6.
Såfremt en udpeget myndighed reducerer den eksisterende kontracykliske buffersats, træffer den, uanset om satsen reduceres til nul, også beslutning om en vejledende periode, hvor bufferen ikke forventes at stige. Denne vejledende periode er dog ikke bindende for den udpegede myndighed.
Artikel 136 7.

Hver udpeget myndighed offentliggør kvartalsvis mindst følgende oplysninger på sit websted:

a) 

den gældende kontracykliske buffersats

b) 

det relevante långivning/BNP-forhold og dets afvigelse fra den langsigtede tendens

c) 

den buffervejledning, der er beregnet i henhold til stk. 2

d) 

en begrundelse for den pågældende buffersats

e) 

såfremt buffersatsen er forhøjet, den dato, fra hvilken institutter anvender denne forhøjede buffersats til beregning af deres institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffer

f) 

såfremt den i litra e) omhandlede dato ligger mindre end 12 måneder efter datoen for den offentliggørelse, der er omhandlet i dette stykke, en henvisning til de ekstraordinære omstændigheder, der berettiger den kortere frist for anvendelse

g) 

såfremt buffersatsen er reduceret, den vejledende periode, hvor buffersatsen ikke forventes at stige, sammen med en begrundelse for denne periode.

De udpegede myndigheder tager alle rimelige skridt til at koordinere tidspunktet for denne offentliggørelse.

De udpegede myndigheder underretter ESRB om hver ændring af den kontracykliske buffersats og om de krævede oplysninger, jf. første afsnit, litra a)-g). ESRB offentliggør alle sådanne underretninger om buffersatser og oplysninger i forbindelse hermed på sit websted.

1.1 Nuorodos

1.2 Nustatyti reikalavimai

1.3 Susiję standartai

2. Nustatyti reikalavimai

Reikalavimai
Šaltinis Reikalavimas

3. Susiję standartai

Standartai
Šaltinis Reikalavimas
  • Builddate: 11.07.2026 00:00:00 -Doknr: CELEX:32013L0036
  • EULAW_DA -

    EULAW_DA