▼M2 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2015/757 af 29. april 2015 om overvågning, rapportering og verifikation af drivhusgasemissioner fra søtransport og om ændring af direktiv 2009/16/EF ▼B (EØS-relevant tekst)

BILAG I

Metoder til overvågning af drivhusgasemissioner

A.   BEREGNING AF DRIVHUSGASEMISSIONER (ARTIKEL 9)

1.    Formler til beregning af drivhusgasemissioner

Ved beregning af drivhusgasemissioner skal selskaberne anvende følgende formel:

Selskaberne skal beregne CO2-emissioner ved at summere alle CO2-emissioner for alle anvendte brændstoffer (i) ved hjælp af følgende formel:

Selskaberne skal beregne CH4-emissioner ved at summere alle CH4-emissioner, der stammer fra forbrænding af de anvendte brændstoffer (i) og fra methanudslip, ved hjælp af følgende formel:

Selskaberne skal beregne N2O-emissioner ved at summere alle N2O-emissioner for alle anvendte brændstoffer (i) ved hjælp af følgende formel:

Brændstofforbruget beregnes særskilt for emissioner fra sejladser mellem havne under en medlemsstats jurisdiktion, fra sejladser med afgang fra havne under en medlemsstats jurisdiktion, fra sejladser til havne under en medlemsstats jurisdiktion og for emissioner i havne under en medlemsstats jurisdiktion. Brændstofforbrug i havne under en medlemsstats jurisdiktion, mens skibet ligger til kaj, beregnes særskilt.

2.    Standardemissionsfaktorer

I følgende tabel betyder:

Standardværdierne i nedenstående tabel for emissionsfaktorer for brændstoffer og emissionskilder, der anvendes om bord på skibet, anvendes i forbindelse med denne forordning.

Hvis en celle angiver enten SM eller N/A, anvendes den højeste standardværdi for brændstofklassen i samme kolonne. Hvis alle celler i samme kolonne for en bestemt brændstofklasse angiver enten SM eller N/A, anvendes standardværdien for den mindst gunstige type fossilt brændstof. Denne regel gælder ikke for kolonne 6, hvor SM eller N/A henviser til ikketilgængelige værdier for emissionskilden. Hvis der ikke er nogen standardværdi for Cj, anvendes en certificeret værdi i overensstemmelse med artikel 10, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1805*.

Selskaberne kan afvige fra standardværdierne for emissionsfaktorerne i nedenstående tabel ved anvendelse af de betingelser og begrænsninger, der er fastsat i artikel 10, stk. 5 og 6, i forordning (EU) 2023/1805*, alt efter hvad der er relevant.

For ikkefossile brændstoffer, der ikke er anført i nedenstående tabel, bestemmer selskabet emissionsfaktorerne i overensstemmelse med artikel 32-35 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066**.

Når der er tale om brændstofblanding, skal hvert brændstof behandles særskilt.

Kolonne 1 angiver brændstofklassen.

Kolonne 2 angiver navnet på de relevante brændstoftyper for hver klasse.

Kolonne 3 angiver emissionsfaktoren EF for CO2 i [gCO2/gFuel].

Kolonne 4 angiver emissionsfaktoren EF for CH4 i [gCH4/gFuel].

Kolonne 5 angiver emissionsfaktoren EF for N2O i [gN2O/gFuel].

Kolonne 6 angiver den del af brændstoffet, der går tabt som fugitive emissioner og udslip (Cj), som % af den brændstofmasse, der anvendes af den specifikke emissionskilde. For brændstoffer som f.eks. LNG, for hvilke fugitive emissioner og udslip er fastsat, vises mængden af fugitive emissioner og udslip i tabellen udtrykt som % af den anvendte brændstofmasse. Værdierne for Cj i tabellen beregnes ved 50 % af motorens fulde belastning.

▼M4

AA.   DRIVHUSGASEMISSIONER FRA OFFSHORESKIBE

Drivhusgasemissioner fra offshoreskibe skal omfatte drivhusgasemissioner, der udledes af følgende skibe, bortset fra isbrydere, der er konstrueret eller certificeret til at udføre serviceaktiviteter offshore eller på offshoreanlæg, under sejlads fra seneste anløbshavn til en anløbshavn under en medlemsstats jurisdiktion og fra en anløbshavn under en medlemsstats jurisdiktion til næste anløbshavn samt i anløbshavne under en medlemsstats jurisdiktion:

▼M3

B.   METODER TIL BESTEMMELSE AF DRIVHUSGASEMISSIONER

Selskabet skal i overvågningsplanen anføre, hvilken overvågningsmetode der skal anvendes til at bestemme drivhusgasemissioner for hvert skib, som det er ansvarligt for, og sikre, at når metoden først er valgt, anvendes den konsekvent.

Følgende metoder A, B, C og D, der er baseret på enten beregningsmetoden eller målemetoden, kan anvendes.

Anvendes beregningsmetoden (metoder A, B og C) skal emissionerne beregnes på grundlag af formlerne i del A. Med henblik herpå bestemmes det faktiske brændstofforbrug for hver sejlads, som skal anvendes i beregningerne, ved hjælp af en af nedenstående metoder A, B eller C. Kilder til usikkerhed og de dermed forbundne usikkerheder skal tages i betragtning ved udvælgelsen af en af metoderne A, B eller C. Selskabet skal regelmæssigt udføre passende kontrolaktiviteter, herunder krydskontrol af den påfyldte mængde brændstof i henhold til bunkerleveringsattesten (BDN) og brændstofmængden i tankene ifølge en måling om bord, og træffe korrigerende foranstaltninger, hvis der konstateres betydelige afvigelser.

Anvendes målemetoden (metode D) skal der bruges direkte målinger af drivhusgasemissioner.

Enhver kombination af metoderne A, B, C og D kan, når de er vurderet af verifikatoren, anvendes, hvis den forbedrer målingens generelle nøjagtighed.

1.    Metode A: Bunkerleveringsattester og periodiske opgørelser af brændstoftanke

Denne metode er baseret på mængden og typen af brændstof som angivet i bunkerleveringsattesten kombineret med periodiske opgørelser over brændstoftanke ud fra aflæsninger af tankene. Brændstoffet ved starten af perioden plus leveringer minus tilgængeligt brændstof ved periodens udgang og udtømt brændstof (»de-bunkered«) mellem starten af perioden og slutningen af perioden udgør brændstofforbruget i en periode.

Perioden omfatter tiden mellem to havneanløb eller tiden i en havn. For det brændstof, som er forbrugt i en periode, skal brændstoftypen og svovlindholdet præciseres.

Denne metode anvendes ikke, såfremt der ikke opbevares bunkerleveringsattester om bord på skibet, navnlig hvis lasten anvendes som brændstof, f.eks. fordampet flydende naturgas (LNG).

I henhold til eksisterende regler under bilag VI til Marpol er bunkerleveringsattesten obligatorisk, den skal opbevares om bord i tre år efter leveringen af bunkerbrændstoffet og den skal være tilgængelig. Den periodiske opgørelse over brændstoftanke om bord baseres på aflæsninger af brændstoftankene. Der anvendes tanktabeller for hver brændstoftank for at bestemme mængden på det tidspunkt, hvor brændstoftanken aflæses. Usikkerheden i forbindelse med bunkerleveringsattesten skal præciseres i overvågningsplanen. Brændstoftanke skal aflæses ved hjælp af relevante metoder som automatiske systemer, pejlinger og streg-endemål. Pejlemetoden for tanken og usikkerheden i forbindelse dermed skal præciseres i overvågningsplanen.

Hvis brændstofpåfyldningsmængden eller brændstofmængden i brændstoftankene er angivet i volumenenheder (kubikmeter), omregner selskabet denne kvantitet fra volumen til masse ved at benytte de reelle densitetsværdier. Selskabet skal bestemme den faktiske densitet ved hjælp af en af følgende metoder:

Den reelle densitet udtrykkes i kg/m3 og bestemmes ved den reelle temperatur for en specifik måling. I tilfælde, hvor de faktiske værdier ikke er tilgængelige, anvendes en standardfaktor for densitet for den relevante brændstoftype, når den er blevet vurderet af verifikatoren.

2.    Metode B: Overvågning af bunkertanke om bord

Denne metode er baseret på aflæsninger af brændstoftanke for alle brændstoftanke om bord. Tankene skal aflæses dagligt, når skibet er til søs, og hver gang der påfyldes (»bunkering«) og udtømmes (»de-bunkering«) brændstof.

De akkumulerede forskelle i brændstoftankniveauet mellem to aflæsninger svarer til brændstofforbruget i en periode.

Perioden omfatter tiden mellem to havneanløb eller tiden i en havn. For det brændstof, som er forbrugt i en periode, skal brændstoftypen og svovlindholdet præciseres.

Brændstoftanke skal aflæses ved hjælp af relevante metoder som automatiske systemer, pejlinger og streg-endemål. Pejlemetoden for tanken og usikkerheden i forbindelse dermed skal præciseres i overvågningsplanen.

Hvis brændstofpåfyldningsmængden eller brændstofmængden i brændstoftankene er angivet i volumenenheder (kubikmeter), omregner selskabet denne kvantitet fra volumen til masse ved at benytte de reelle densitetsværdier. Selskabet skal bestemme den faktiske densitet ved hjælp af en af følgende metoder:

Den reelle densitet udtrykkes i kg/m3 og bestemmes ved den reelle temperatur for en specifik måling. I tilfælde, hvor de faktiske værdier ikke er tilgængelige, anvendes en standardfaktor for densitet for den relevante brændstoftype, når den er blevet vurderet af verifikatoren.

3.    Metode C: Flowmålere for de relevante forbrændingsprocesser

Denne metode er baseret på målte brændstofstrømme om bord. Dataene fra alle flowmålere, der er forbundet med relevante drivhusgasemissionskilder, kombineres for at bestemme hele brændstofforbruget i en bestemt periode.

Perioden omfatter tiden mellem to havneanløb eller tiden i en havn. For det brændstof, som er forbrugt i en periode, skal brændstoftypen og svovlindholdet overvåges.

Den anvendte kalibreringsmetode og usikkerheden i forbindelse med de anvendte flowmålere skal præciseres i overvågningsplanen.

Hvis brændstofforbruget bestemmes i volumenenheder (kubikmeter), omregner selskabet denne mængde fra volumen til masse ved at benytte de reelle densitetsværdier. Selskabet skal bestemme den faktiske densitet ved hjælp af en af følgende metoder:

Den reelle densitet udtrykkes i kg/m3 og bestemmes ved den reelle temperatur for en specifik måling. I tilfælde, hvor de faktiske værdier ikke er tilgængelige, anvendes en standardfaktor for densitet for den relevante brændstoftype, når den er blevet vurderet af verifikatoren.

4.    Metode D: Direkte målinger af drivhusgasemissioner

Direkte målinger af drivhusgasemissioner kan anvendes til sejladser og til drivhusgasemissioner i havne under en medlemsstats jurisdiktion. For skibe, hvor CO2-rapporteringen er baseret på denne metode, anvendt på alle emissionskilder om bord på skibet, skal brændstofforbruget beregnes ved hjælp af de målte CO2-emissioner og de korrekte emissionsfaktorer for de relevante brændstoffer og emissionskilder.

Denne metode er baseret på bestemmelse af drivhusgasemissionsstrømme i røggasskorstene ved at multiplicere koncentrationen af drivhusgas i røggassen med røggasstrømmen.

Anvendelsen af denne metode til at bestemme drivhusgasemissioner forhindrer ikke selskaberne i at anvende andre af de metoder, der er beskrevet i denne del, på andre drivhusgasser.

Den anvendte kalibreringsmetode og usikkerheden i forbindelse med de anvendte anordninger skal præciseres i overvågningsplanen.

C.   DATAHÅNDTERING OG -KONTROL

1.    Kontrolsystem

Selskabet stiller efter anmodning den i første afsnit omhandlede risikovurdering til rådighed for den ansvarlige administrerende myndighed. Selskabet gør den ligeledes tilgængelig med henblik på verificering.

Hvis nogle af målesystemernes komponenter ikke kan kalibreres, udpeger selskabet disse komponenter i overvågningsplanen og foreslår alternative kontrolaktiviteter.

Hvis udstyret vurderes ikke at være i overensstemmelse med kravene, iværksætter selskabet øjeblikkeligt de nødvendige korrigerende foranstaltninger.

En sådan gennemgang og validering af data skal omfatte følgende:

Hvis selskabet vurderer, at kontrolsystemet er ineffektivt eller ikke svarer til de identificerede risici, søger denne i givet fald at forbedre kontrolsystemet og opdatere overvågningsplanen eller de underliggende skriftlige procedurer for datastrømsaktiviteter, risikovurderinger og kontrolaktiviteter.

2.    Datamangler

Hvis der mangler data, der er relevante for bestemmelsen af et skibs drivhusgasemissioner for en eller flere sejladser, for hvilke overvågningsplanen ikke indeholder en liste over alternative overvågningsmetoder eller alternative datakilder til underbyggende data eller til at afhjælpe datamanglen, skal selskabet anvende en passende estimeringsmetode til at bestemme konservative surrogatdata for den pågældende periode og manglende parameter.

Selskabet træffer alle nødvendige foranstaltninger for straks igen at kunne anvende overvågningsplanen.

BILAG II

Overvågning af andre relevante oplysninger

A.   OVERVÅGNING PR. SEJLADS (ARTIKEL 9)

Disse gennemførelsesretsakter vedtages senest den 31. december 2016 efter undersøgelsesproceduren i artikel 24, stk. 2.

Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter om nødvendigt revidere de foreskrevne parametre i ►M3  punkt 1, litra g) ◄ . Hvis det er relevant, bør Kommissionen også revidere disse parametre for at tage hensyn til ændringer af dette bilag i medfør af artikel 5, stk. 2. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 24, stk. 2.

▼M3

B.   ÅRLIG OVERVÅGNING (ARTIKEL 10)

Med hensyn til årlig overvågning af andre relevante oplysninger skal selskaberne overholde følgende regler:

De værdier, der skal overvåges, jf. artikel 10, bestemmes ved at sammenlægge de relevante data pr. sejlads.

Den gennemsnitlige energieffektivitet overvåges ved hjælp af mindst fire indikatorer: brændstofforbrug pr. distance, brændstofforbrug pr. transportarbejde, drivhusgasemissioner pr. distance og drivhusgasemissioner pr. transportarbejde, der beregnes som følger:

Brændstofforbrug pr. distance = samlet årligt brændstofforbrug/samlet tilbagelagt distance

Brændstofforbrug pr. transportarbejde = samlet årligt brændstofforbrug/samlet transportarbejde

Drivhusgasemissioner pr. distance = samlede årlige drivhusgasemissioner/samlet tilbagelagt distance

Drivhusgasemissioner pr. transportarbejde = samlede årlige drivhusgasemissioner/samlet transportarbejde.

Hvis det er relevant, kan den gennemsnitlige energieffektivitet for skibet overvåges ved hjælp af følgende to indikatorer: brændstofforbrug pr. tid til søs og drivhusgasemissioner pr. tid til søs, som beregnes på følgende måde:

Brændstofforbrug pr. tid til søs = samlet årligt brændselsforbrug/samlet tid til søs

Drivhusgasemissioner pr. tid til søs = samlede årlige drivhusgasemissioner/samlet tid til søs

Med henblik på overholdelse af disse regler kan selskaberne også vælge at inkludere specifikke oplysninger vedrørende skibets isklasse og sejlads i is samt andre oplysninger vedrørende brændstofforbrug og drivhusgasemissioner fordelt på andre kriterier som angivet i overvågningsplanen.

▼M3

C.   OVERVÅGNING AF DE SAMLEDE AGGREGEREDE EMISSIONER AF DRIVHUSGASSER, SOM ER OMFATTET AF DIREKTIV 2003/87/EF, I FORBINDELSE MED SØTRANSPORTAKTIVITETER OG AF DE OPLYSNINGER, DER SKAL BEGRUNDE UNDTAGELSER FRA ARTIKEL 12, STK. 3, I NÆVNTE DIREKTIV (ARTIKEL 10, LITRA K))

1.    Regler for årlig overvågning af skibes samlede aggregerede emissioner af drivhusgasser, som er omfattet af direktiv 2003/87/EF i forbindelse med søtransportaktiviteter, der er opført i bilag I til nævnte direktiv, og som skal rapporteres i henhold til nævnte direktiv

Selskaberne fastsætter de relevante mængder af hver drivhusgas særskilt og de samlede mængder udtrykt i CO2-ækvivalenter.

Selskaberne skal tage hensyn til mængden af hver type brændstof, der forbruges til søtransportaktiviteter, som er omfattet af direktiv 2003/87/EF, for så vidt angår den periode, hvor de var ansvarlige for skibet for så vidt angår de forpligtelser, der er fastsat i nævnte direktiv.

Selskaberne skal, hvor det er relevant, foretage beregningerne i punkt 1.1-1.7 i nedenstående rækkefølge.

1.1    Generelt princip

Med henblik på overvågning af skibets samlede aggregerede emissioner af drivhusgasser, der skal rapporteres i henhold til direktiv 2003/87/EF, anvender selskaberne formlerne i del A i bilag I til denne forordning under hensyntagen til de typer drivhusgasemissioner, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF.

1.2    Undtagelser fra det generelle princip og anvendelse af emissionsfaktorer i henhold til artikel 14 i direktiv 2003/87/EF

Uanset punkt 1.1 anvender selskaberne ikke reglerne i del A i bilag I til denne forordning for så vidt angår bestemmelse af CO2-emissionsfaktorerne, hvis selskabet anvender et brændstof, der opfylder bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner for anvendelsen af biomasse som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 ( 5 ), med eventuelle nødvendige tilpasninger med henblik på anvendelse som fastsat i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066. I sådanne tilfælde sættes CO2-emissionsfaktoren for brændstoffets biomassefraktion lig med nul.

▼M4

Uanset punkt 1.1 anvender selskaberne ikke de regler, der er fastsat i del A i bilag I til denne forordning, for så vidt angår bestemmelse af CO2-emissionsfaktorer, hvis virksomheden anvender vedvarende brændstoffer af ikkebiologisk oprindelse (RFNBO), genanvendt kulstofbrændsel (RCF) eller syntetiske kulstoffattige brændstoffer. I sådanne tilfælde bestemmes CO2-emissionsfaktoren i overensstemmelse med gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066.

▼M3

1.3    Undtagelser fra det generelle princip i tilfælde af en sejlads mellem en havn under en medlemsstats jurisdiktion og en havn uden for en medlemsstats jurisdiktion

I overensstemmelse med det geografiske anvendelsesområde, der er omhandlet i artikel 3ga i direktiv 2003/87/EF, ganges de mængder, der beregnes i overensstemmelse med punkt 1.1 og 1.2 i denne del, med 50 %, hvor drivhusgasemissionerne frigives af et skib, der enten sejler fra en anløbshavn under en medlemsstats jurisdiktion og ankommer til en anløbshavn uden for en medlemsstats jurisdiktion, eller sejler fra en anløbshavn uden for en medlemsstats jurisdiktion og ankommer til en anløbshavn under en medlemsstats jurisdiktion.

1.4    Undtagelser fra det generelle princip i tilfælde af CO2-emissioner som omhandlet i artikel 12, stk. 3a og 3b, i direktiv 2003/87/EF

Uanset punkt 1.1, hvor CO2-emissioner er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 12, stk. 3a eller 3b, i direktiv 2003/87/EF, skal mængderne af sådanne emissioner, der er beregnet i overensstemmelse med punkt 1.1, 1.2 og 1.3 i denne del, multipliceres med nul.

1.5    Undtagelser fra det generelle princip i tilfælde af drivhusgasemissioner fra sejladser eller aktiviteter som omhandlet i artikel 12, stk. 3-d, 3-c eller 3-b, i direktiv 2003/87/EF

Uanset punkt 1.1, hvor drivhusgasemissioner er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 12, stk. 3-d, 3-c eller 3-b, i direktiv 2003/87/EF, skal mængderne, der er beregnet i overensstemmelse med punkt 1.1-1.4 i denne del, multipliceres med nul.

1.6    Beregning af skibets samlede aggregerede emissioner af drivhusgasser, der skal rapporteres i henhold til direktiv 2003/87/EF, hvis selskabet ønsker at være omfattet af undtagelsen i artikel 12, stk. 3-e, i nævnte direktiv

Selskaber, der ønsker at være omfattet af undtagelsen for skibe med isklasse, jf. artikel 12, stk. 3-e, i direktiv 2003/87/EF, skal trække 5 % fra de mængder, der er beregnet i overensstemmelse med denne dels punkt 1.1-1.5, alt efter hvad der er relevant.

1.7    Beregning af skibets samlede aggregerede emissioner af drivhusgasser, der skal rapporteres i henhold til direktiv 2003/87/EF, under hensyntagen til artikel 3gb, i nævnte direktiv

For så vidt angår emissionerne for rapporteringsårene 2024 og 2025 anvender selskaberne de procentsatser, der er fastsat i artikel 3gb i direktiv 2003/87/EF, på de mængder, der beregnes i overensstemmelse med denne dels punkt 1.1-1.6, alt efter hvad der er relevant. Selskaberne aggregerer mængderne af hver gas for at beregne skibets samlede aggregerede emissioner af drivhusgasser, der skal rapporteres i henhold til direktiv 2003/87/EF.

2.    Overvågning af de oplysninger, der er nødvendige for at begrunde anvendelsen af enhver relevant undtagelse fra artikel 12, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF

▼B

BILAG III

Elementer, som skal tages i betragtning i forbindelse med delegerede retsakter i henhold til artikel 15 og 16

A.   VERIFIKATIONSPROCEDURER

B.   AKKREDITERING AF VERIFIKATORER