RÅDETS FORORDNING (Euratom) 2021/948 af 27. maj 2021 om oprettelse af et europæisk instrument for internationalt samarbejde om nuklear sikkerhed, der supplerer instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa, på grundlag af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab og om ophævelse af forordning (Euratom) nr. 237/2014

(1)

Unionen bør forsvare og fremme sine værdier og interesser på verdensplan med henblik på at forfølge målene og principperne i Unionens optræden udadtil som fastsat i artikel 3, stk. 5, og artikel 8 og 21 i traktaten om den Europæiske Union.

(2)

Med henblik på gennemførelsen af den nye internationale ramme, der er fastlagt af De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, den globale strategi for EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik og den europæiske konsensus om udvikling sigter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 (2) mod at skabe større sammenhæng og sikre, at Unionens optræden udadtil er effektiv ved at koncentrere indsatsen via et strømlinet instrument, der skal forbedre gennemførelsen af de forskellige politikker for optræden udadtil.

(3)

Målet med det europæiske instrument for internationalt samarbejde om nuklear sikkerhed (»instrumentet«), der supplerer instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa, der er oprettet ved forordning (EU) 2021/947, bør være at fremme et højt nukleart sikkerhedsniveau, strålingsbeskyttelse og anvendelse af effektiv sikkerhedskontrol med nukleare materialer i tredjelande med udgangspunkt i aktiviteterne i Det Europæiske Atomenergifællesskab (Fællesskabet). Inden for rammerne af dette mål sigter denne forordning mod at støtte fremme af gennemsigtighed i tredjelandsmyndigheders beslutningsprocesser på det nukleare område.

(4)

Instrumentet bør oprettes for en periode på syv år, så dets varighed tilpasses varigheden af den flerårige finansielle ramme, der er fastsat i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 (3).

(5)

Nærværende forordning er en del af den ramme, der er udstukket for tilrettelæggelsen af samarbejde, og bør supplere de foranstaltninger vedrørende nukleart samarbejde, som finansieres inden for rammerne af forordning (EU) 2021/947

(6)

Unionens medlemsstater er parter i traktaten om ikkespredning af kernevåben undertegnet den 1. juli 1968 og anvender tillægsprotokollen på deres respektive sikkerhedskontrolaftaler med Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA).

(7)

Med henblik på at bevare og fremme den fortsatte forbedring af den nukleare sikkerhed og forskrifterne herom vedtog Rådet direktiv 2009/71/Euratom (4), 2011/70/Euratom (5) og 2013/59/Euratom (6). Disse direktiver og den høje standard for nuklear sikkerhed og håndtering af radioaktivt affald og brugt brændsel, som er gennemført i Fællesskabet, er eksempler, der bør bruges til at tilskynde tredjelande til at vedtage lignende høje standarder.

(8)

Fællesskabet og dets medlemsstater er kontraherende parter i konventionen om nuklear sikkerhed, der blev vedtaget den 17. juni 1994, og den fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald, der blev vedtaget den 5. september 1997.

(9)

Fællesskabet bør i overensstemmelse med kapitel 10 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (»Euratomtraktaten«) fortsætte sit tætte samarbejde med IAEA om nuklear sikkerhed og nuklear sikkerhedskontrol til fremme af målene i Euratomtraktatens afsnit II, kapitel 3 og 7. Fællesskabet samarbejder med andre internationale organisationer og programmer, der forfølger tilsvarende mål.

(10)

Instrumentet bør sikre tiltag til støtte for de forfulgte mål og bygge videre på de tiltag, der tidligere har fået støtte i henhold til Rådets forordning (Euratom) nr. 237/2014 (7). Disse mål vedrører fremme af en effektiv kultur for nuklear sikkerhed og gennemførelse af de højeste standarder for nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse og fortsat forbedring af den nukleare sikkerhed, ansvarlig og sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald, nedlukning og oprydning af tidligere nukleare anlæg samt effektiv sikkerhedskontrol med nukleare materialer i tredjelande, navnlig i tiltrædende lande, kandidatlande, potentielle kandidater og lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik.

(11)

Gennemførelsen af denne forordning bør, hvor det er relevant, baseres på høring af medlemsstaterne og deres relevante myndigheder, navnlig de kompetente tilsynsmyndigheder på området for nuklear sikkerhed, af Gruppen af Europæiske Nukleare Tilsynsmyndigheder og gennem Udvalget for et Europæisk Instrument for Internationalt Samarbejde om Nuklear Sikkerhed og på en dialog med partnerlandene. Gennemførelsen af denne forordning bør tage hensyn til Rådets konklusioner om bistand til tredjelande inden for nuklear sikkerhed og sikring, der blev vedtaget den 9. december 2008.

(12)

Resultaterne af Fællesskabets optræden udadtil bør overvåges og vurderes ud fra forud fastsatte, gennemsigtige, landespecifikke og målbare indikatorer, der er tilpasset instrumentets specificiteter og mål, og de bør fortrinsvis være baseret på EU's internationale samarbejds- og udviklingsresultatramme. Indikatorerne bør være kvalitets-, præstations- og resultatorienterede med henblik på at kræve mere ansvar og ansvarlighed fra modtagerlandenes side over for Unionen og dens medlemsstater med hensyn til resultater, der er opnået i forbindelse med gennemførelsen af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden.

(13)

Unionen og Fællesskabet bør tilstræbe den mest effektive anvendelse af de midler, der er til rådighed, for at optimere virkningen af deres optræden udadtil. Dette bør ske ved hjælp af sammenhæng og komplementaritet mellem Unionens eksterne finansieringsinstrumenter og gennem skabelse af synergier med andre EU-politikker og -programmer. For at få størst mulig virkning af kombinerede interventioner med henblik på at nå et fælles mål bør denne forordning give mulighed for at kombinere finansiering med andre EU-programmer, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger.

(14)

Denne forordning fastsætter en finansieringsramme for hele instrumentets varighed, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 18 i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter (8), for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(15)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (9) (»finansforordningen«) finder anvendelse på dette instrument. Finansforordningen fastsætter regler for gennemførelsen af EU-budgettet, herunder reglerne for tilskud, priser, udbud, indirekte forvaltning, finansielle instrumenter, budgetgarantier, finansiel bistand og godtgørelse af eksterne eksperter.

(16)

Reglerne og procedurerne i forordning (EU) 2021/947 bør finde anvendelse på gennemførelsen af nærværende forordning, når det er relevant, og gennemførelsesbestemmelserne i henhold til nærværende forordning bør afspejle bestemmelserne i nævnte forordning.

(17)

Horisontale finansielle regler, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af Euratomtraktatens artikel 106A og artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), finder anvendelse på denne forordning. Nævnte regler er fastsat i finansforordningen og fastlægger navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse og fastsætter kontrol med finansielle aktørers ansvar. Regler, der er vedtaget på grundlag af Euratomtraktatens artikel 106A og artikel 322 i TEUF, omfatter også en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget.

(18)

De former og metoder for gennemførelse af EU-midler, der er fastsat i denne forordning, bør vælges på grundlag af, om de giver mulighed for at nå de specifikke mål for foranstaltningerne og give resultater, idet der navnlig tages hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger samt finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger som omhandlet i finansforordningens artikel 125, stk. 1, litra a).

(19)

Årlige handlingsplaner og foranstaltninger bør udgøre arbejdsprogrammer i henhold til finansforordningen. Årlige handlingsplaner består af en række foranstaltninger, der er grupperet i et samlet dokument.

(20)

For at sikre kontinuiteten i ydelsen af støtte på det relevante politikområde og gøre det muligt at starte gennemførelsen fra begyndelsen af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 bør denne forordning finde anvendelse fra begyndelsen af regnskabsåret 2021.

(21)

I overensstemmelse med finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (10) og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (11), (Euratom, EF) nr. 2185/96 (12) og (EU) 2017/1939 (13) skal Unionens finansielle interesser beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende forebyggelse, opdagelse, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder, herunder svig, vedrørende tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og, hvor det er relevant, vedrørende pålæggelse af administrative sanktioner. Navnlig har Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og (EU, Euratom) nr. 883/2013 beføjelse til at foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, med henblik på at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser.

Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) er i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1939 beføjet til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (14). I overensstemmelse med finansforordningen skal enhver person eller enhed, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om beskyttelse af Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og, for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, EPPO de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at eventuelle tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, tildeler tilsvarende rettigheder. Af denne grund bør aftaler med lande og territorier uden for EU og med internationale organisationer og enhver anden kontrakt eller aftale, der følger af nærværende forordnings gennemførelse, indeholde bestemmelser, som udtrykkeligt giver Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og EPPO beføjelse til at foretage revision samt kontrol og inspektion på stedet i overensstemmelse med deres respektive kompetence, og som sikrer, at eventuelle tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(22)

Forordning (Euratom) nr. 237/2014 bør derfor ophæves.

(23)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (15).

(24)

Henvisninger til eksterne bistandsinstrumenter i Rådets afgørelse 2010/427/EU (16) bør læses som henvisninger til denne forordning og til de forordninger, der henvises til heri. Kommissionen bør sikre, at denne forordning gennemføres i overensstemmelse med afgørelse 2010/427/EU.

(25)

De foranstaltninger, der er fastlagt i denne forordning, bør nøje overholde de betingelser og procedurer, der følger af Unionens restriktive foranstaltninger —