|
+Artikel 2 Definitioner |
Artikel 2 DefinitionerArtikel 2 Definitioner I denne forordning forstås ved: 1) »Vaske- og rengøringsmiddel«: ethvert stof eller ►M2 blanding ◄ , der indeholder sæbe og/eller andre overfladeaktive stoffer, og som er beregnet til vaske- og rengøringsprocesser. Vaske- og rengøringsmidler kan foreligge i en hvilken som helst form (flydende, i pulver- eller pastaform eller i form af stænger, blokke, støbte stykker, figurer osv.) og markedsføres eller anvendes til husholdningsformål eller i institutioner eller til erhvervsmæssige formål. Andre produkter, der betragtes som vaske- og rengøringsmidler, er: — »hjælpe ►M2 blanding ◄ til vask«: beregnet til iblødsætning (forvask), skylning eller blegning af beklædningsgenstande, linned osv. — »tekstilskyllemiddel«: beregnet til at ændre stoffers berøringskarakteristik i processer, som supplerer tøjvask — »rengøringsmiddel«: beregnet til universalrengøring i husholdningen og/eller anden rengøring af overflader (f.eks. materialer, produkter, maskiner, apparater, transportmidler og udstyr hertil, instrumenter osv.) — »andre vaske- og rengøringsmidler«: beregnet til alle andre vaske- og rengøringsprocesser. 1a) »Tekstilvaskemidler til husholdningsformål«: et vaske- og rengøringsmiddel til tekstiler, der markedsføres til ikke-erhvervsmæssigt brug, herunder i offentlige møntvaskerier. 1b) »Maskinopvaskemiddel til husholdningsformål«: et vaske- og rengøringsmiddel, der markedsføres til ikke-erhvervsmæssigt brug i opvaskemaskiner. 2) »Vask«: vask og rengøring af vasketøj, tekstiler, service og andre hårde overflader. 3) »Rengøring«: den proces, hvorved en uønsket aflejring løsnes fra ydersiden eller indefra et materiale og opløses eller bringes i dispersion. 4) »Stof«: grundstoffer og forbindelser heraf, naturlige eller industrielt fremstillede, indeholdende sådanne tilsætningsstoffer, som er nødvendige til bevarelse af stoffets stabilitet, og sådanne urenheder, som følger af den anvendte fremstillingsproces, bortset fra opløsningsmidler, som kan udskilles, uden at det påvirker stoffets stabilitet eller ændrer dets sammensætning. 5) » ►M2 Blanding ◄ «: blandinger eller opløsninger, der er sammensat af to eller flere stoffer. 6) »Overfladeaktivt stof«: ethvert organisk stof og/eller ►M2 blanding ◄ , der anvendes i vaske- og rengøringsmidler, der har overfladeaktive egenskaber, og som består af en eller flere hydrofile og en eller flere hydrofobe grupper af en sådan art og størrelse, at det kan formindske vandets overfladespænding, danne monomolekylære sprednings- eller adsorberingslag i grænsefladen mellem vand og luft, danne emulsioner og/eller mikroemulsioner og/eller miceller og bevirke adsorbering i grænsefladen mellem vand og faste stoffer. 7) »Primær bionedbrydning«: strukturel ændring (transformation) af et overfladeaktivt stof ved hjælp af mikroorganismer, som medfører tab af stoffets overfladeaktive egenskaber som følge af nedbrydning af moderstoffet og dermed tab af de overfladeaktive egenskaber som målt ved de testmetoder, der er opregnet i bilag II. 8) »Fuldstændig aerob bionedbrydning«: det bionedbrydningsniveau, der opnås, når det overfladeaktive stof anvendes totalt af mikroorganismer under iltholdige forhold, således at det nedbrydes til kuldioxid, vand og mineralsalte af andre tilstedeværende grundstoffer (mineralisering) som målt ved de testmetoder, der er opregnet i bilag III, og nye mikrobielle cellebestanddele (biomasse). 9) »Markedsføring«: den første tilgængeliggørelse på Unionens marked, herunder indførsel til Unionens toldområde. 9a) »Gøre tilgængelig på markedet«: enhver levering af et produkt med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse på Unionens marked som led i erhvervsvirksomhed mod betaling eller vederlagsfrit. 10) »Fabrikant«: den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for markedsføringen af et vaske- eller rengøringsmiddel eller et overfladeaktivt stof til vaske- og rengøringsmidler; specielt anses en producent, importør eller emballeringsvirksomhed, der arbejder for egen regning, eller enhver person, der ændrer ved egenskaberne hos et vaske- eller rengøringsmiddel eller et overfladeaktivt stof til vaske- eller rengøringsmidler, eller som foretager eller ændrer mærkningen, for at være fabrikant. En distributør, der ikke ændrer ved egenskaber, mærkning eller emballering af et vaske- eller rengøringsmiddel eller et overfladeaktivt stof til vaske- og rengøringsmidler, anses ikke for at være fabrikant, undtagen når vedkommende fungerer som importør. 11) »Lægeligt personale«: en registreret læge eller en person, der arbejder under en registreret læge, der handler med henblik på at yde patientpleje, stille diagnose eller foretage behandling, og som er bundet af tavshedspligt. 12) »Vaske- og rengøringsmiddel til erhvervsmæssig brug og til brug i institutioner«: et vaske- og rengøringsmiddel, ikke til husholdningsbrug, til vask og rengøring udført med særlige produkter af specialiseret personale. 1. Pārskats
1.1 Atsauces1.2 Identificētās prasības1.3 Saistītie standarti2. Identificētās prasības
3. Saistītie standarti
|